{"id":1728,"date":"2022-04-29T07:12:03","date_gmt":"2022-04-29T07:12:03","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=1728"},"modified":"2022-04-29T07:12:03","modified_gmt":"2022-04-29T07:12:03","slug":"er-en-groen-humanitaer-alliance-mulig-i-danmark","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/er-en-groen-humanitaer-alliance-mulig-i-danmark\/","title":{"rendered":"Er en gr\u00f8n-humanit\u00e6r alliance mulig i Danmark?<\/strong>"},"content":{"rendered":"\n

“Velkomsttale”, 1.2.2022, F\u00e6llessalen, Folketinget. Forfatter: Jens-Andr\u00e9 P. Herbener<\/p>\n\n\n\n

Baggrunden for m\u00f8det i dag er den for alle deltagere velkendte: En global klimakrise og biodiversitetskrise, der i stigende grad truer de basale livsbetingelser p\u00e5 Jorden. B\u00e5de for mennesker og utallige andre arter.<\/p>\n\n\n\n

Allerede i 2011 udtalte FNs dav\u00e6rende generalsekret\u00e6r Ban Ki-moon, at den \u00f8konomiske v\u00e6kst og forbrugerisme \u201der en global selvmordpagt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I 2018 advarede FNs nuv\u00e6rende generalsekret\u00e6r Ant\u00f3nio Guterres:<\/p>\n\n\n\n

\u201dHvis ikke vi \u00e6ndrer kurs i 2020, risikerer vi, at vi ikke kan undg\u00e5, at klimaforandringerne l\u00f8ber l\u00f8bsk med katastrofale konsekvenser for folk og alle de natursystemer, der opretholder os.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I 2019 udgav FNs biodiversitetspanel en statusrapport, der pointerede, at \u201domkring en million dyre- og plantearter nu er truet af udryddelse, mange inden for \u00e5rtier, flere end nogensinde f\u00f8r i menneskehedens historie.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I 2020 erkl\u00e6rede over 11.000 forskere fra 153 lande, at vores samfundskurs risikerer at \u201dfor\u00e5rsage alvorlige sammenbrud i \u00f8kosystemer, samfund og \u00f8konomier og potentielt dermed g\u00f8re store omr\u00e5der af Jorden ubeboelige.\u201d<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge et stort forskerhold i 2021 \u201der omfanget af trusler mod biosf\u00e6ren og alle dens livsformer \u2013 menneskeheden inklusive \u2013 faktisk s\u00e5 stor, at det er vanskeligt at begribe selv for velinformerede eksperter.\u201d<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan kunne man blive ved.<\/p>\n\n\n\n

En v\u00e6sentlig pointe er her, at den globale klimakrise og biodiversitetskrise h\u00e6nger sammen.<\/p>\n\n\n\n

Ikke blot er vi mennesker \u00e5rsag til dem begge. Kriserne forst\u00e6rker gensidigt ogs\u00e5 hinanden, og det samme g\u00f8r i v\u00e6sentlige henseender l\u00f8sningerne p\u00e5 dem. F.eks. gavner store arealer med beskyttet natur b\u00e5de biodiversiteten og klimaet.<\/p>\n\n\n\n

Tidligere har der v\u00e6ret en udtalt tendens til at give klimakrisen h\u00f8jere prioritet end biodiversitetskrisen og behandle de to kriser hver for sig. Men det er i de senere \u00e5r begyndt at vende.<\/p>\n\n\n\n

Udviklingen n\u00e5ede en forel\u00f8big kulmination, da FNs klimapanel og biodiversitetspanel sidste \u00e5r udgav en f\u00e6lles rapport om, hvordan man bedst kan stoppe de to kriser. Rapportens konklusion var entydig:<\/p>\n\n\n\n

\u201dIngen af dem vil kunne l\u00f8ses p\u00e5 succesfuld m\u00e5de, medmindre de takles sammen.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Den erkendelse ligger ogs\u00e5 til grund for, at vi har inviteret gr\u00f8nne og humanit\u00e6re akt\u00f8rer til et m\u00f8de om b\u00e5de klima- og biodiversitetskrisen i dag. Vi er alle i samme b\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke inviteret erhvervsorganisationer og virksomheder. Det skyldes ikke blot, at antallet af deltagere s\u00e5 ville kunne svulme voldsomt op, men ogs\u00e5 at vi \u00f8nsker en diskussion om, hvad klimaet og naturen kr\u00e6ver uafh\u00e6ngigt af \u00f8konomiske interesser.<\/p>\n\n\n\n

Vi vil s\u00e5ledes gerne have en samtale om faglige m\u00e5l for at l\u00f8se klima- og biodiversitetskrisen, der ikke allerede i udgangspunktet skal konkurrere med, tilpasses eller s\u00e5gar underl\u00e6gges \u00f8konomiske interesser.<\/p>\n\n\n\n

Vi er s\u00e5 vant til, at klimaet og naturen underl\u00e6gges \u00f8konomien. De to kriser peger glasklart p\u00e5, at det er p\u00e5 h\u00f8je tid, at \u00f8konomien underl\u00e6gges klimaet og naturen.<\/p>\n\n\n\n

Konkret \u00f8nsker vi at indlede en dr\u00f8ftelse om mulighederne for at indlede et strategisk samarbejde mellem s\u00e5 mange gr\u00f8nne og humanit\u00e6re akt\u00f8rer i Danmark som muligt.<\/p>\n\n\n\n

Med strategisk samarbejde t\u00e6nker vi p\u00e5 et samarbejde mellem selvst\u00e6ndige organisationer, foreninger og bev\u00e6gelser om at fremme nogle kernem\u00e5l inden for klima og biodiversitet.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdet skal alts\u00e5 ikke erstatte de eksisterende selvst\u00e6ndige organisationer, foreninger og bev\u00e6gelser og deres vanlige aktiviteter.<\/p>\n\n\n\n

Det skal derimod v\u00e6re et till\u00e6g<\/em> til dem.<\/p>\n\n\n\n

Vi er overbeviste om, at et strategisk samarbejde mellem en r\u00e6kke gr\u00f8nne og humanit\u00e6re akt\u00f8rer i Danmark vil kunne f\u00e5 st\u00f8rre indflydelse p\u00e5 de politiske magthavere og mobilisere flere mennesker, end akt\u00f8rerne kan hver for sig eller i mindre alliancer.<\/p>\n\n\n\n

Skulle det lykkedes at igangs\u00e6tte et s\u00e5dant samarbejde, er det i princippet kun fantasien, der s\u00e6tter gr\u00e6nser. Man kan g\u00e5 sammen om at lave f.eks. borgerforslag, helsidesannoncer i aviser og fredelige landsd\u00e6kkende demonstrationer.<\/p>\n\n\n\n

En af vores egne kongstanker er at lave danmarkshistoriens st\u00f8rste demonstration, som et stort antal gr\u00f8nne og humanit\u00e6re organisationer st\u00e5r bag, og som et historisk stort antal danskere derfor vil deltage i.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5let er i alle tilf\u00e6lde at s\u00e6tte kampen for klimaet og biodiversiteten op i gear og g\u00f8re den til en folkesag. Ja, helst at forvandle den til en uomg\u00e6ngelig folkebev\u00e6gelse, s\u00e5 de politiske magthavere er n\u00f8dt til at f\u00f8lge trop.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver, at de mange forskellige akt\u00f8rer har fokus p\u00e5 deres f\u00e6llesm\u00e6ngder frem for de forskelle, der ogs\u00e5 er mellem dem.<\/p>\n\n\n\n

Hvis enighed om alt er kravet eller succeskriteriet, er et st\u00f8rre samarbejde p\u00e5 forh\u00e5nd umuliggjort. Efter vores vurdering er f\u00e6llesm\u00e6ngderne langt st\u00f8rre end forskellene, og det b\u00f8r kunne udnyttes i langt h\u00f8jere grad end hidtil.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r samarbejdets form<\/em>, kan man forestille forskellige modeller.<\/p>\n\n\n\n

\u00c9n model kan v\u00e6re et gr\u00f8nt-humanit\u00e6rt netv\u00e6rk med en mailliste, hvor de enkelte parter kontakter hinanden med forslag til f\u00e6lles tiltag, n\u00e5r de har et.<\/p>\n\n\n\n

En anden model kan v\u00e6re et mere fastt\u00f8mret samarbejde, f.eks. i form af en gr\u00f8n-humanit\u00e6r alliance eller koalition med hjemmeside og programerkl\u00e6ring, og hvor parterne m\u00f8des fire gange om \u00e5ret, diskuterer forslag og l\u00e6gger planer for f\u00e6lles tiltag.<\/p>\n\n\n\n

I alle tilf\u00e6lde b\u00f8r samarbejdets parter naturligvis kunne tilslutte sig et tiltag, n\u00e5r de er enige i det, og afst\u00e5 fra det, n\u00e5r de ikke er det.<\/p>\n\n\n\n

Endelig kan man ogs\u00e5 forestille sig et samarbejde, der r\u00e6kker videre endnu. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om tiden ikke kr\u00e6ver det?<\/p>\n\n\n\n

I 2018 offentliggjorde FNs klimapanel en rapport, der tilskyndede til omg\u00e5ende at iv\u00e6rks\u00e6tte et systemskifte i verdens samfund:<\/p>\n\n\n\n

\u201dAt begr\u00e6nse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kr\u00e6ve hastige og vidtr\u00e6kkende omstillinger uden fortilf\u00e6lde af enhver side af samfundet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

I 2019 udgav FNs biodiversitetspanel en statusrapport om verdens natur. I den forbindelse opfordrede panelets formand til \u201dgrundl\u00e6ggende forandringer\u201d af verdens samfund i form af en \u201dfundamental og gennemgribende reorganisation p\u00e5 tv\u00e6rs af teknologiske, \u00f8konomiske og sociale forhold, inklusiv paradigmer, m\u00e5l og v\u00e6rdier.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Pointen med at fremh\u00e6ve dette er, at mange af verdens f\u00f8rende forskere er enige om, at det kun er et gr\u00f8nt systemskifte i vores samfund, \u00f8konomier, verdensopfattelser og v\u00e6rdier, der er tilstr\u00e6kkeligt til at l\u00f8se de to st\u00f8rste kriser i dag. Og dermed sikre, at Jordens livsformer kan overleve og trives, menneskene inklusive.<\/p>\n\n\n\n

Af samme grund mener vi, at et gr\u00f8nt systemskifte b\u00f8r v\u00e6re et stort og strategisk samarbejdes endem\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

Nogle af jer arbejder allerede p\u00e5 det. Andre har mere fokus p\u00e5 at afhj\u00e6lpe igangv\u00e6rende katastrofer, stoppe overgreb og generelt arbejde med l\u00f8sninger p\u00e5 problemer her og nu.<\/p>\n\n\n\n

Det ene udelukker naturligvis ikke det andet, tv\u00e6rtimod. At arbejde b\u00e5de p\u00e5 den korte og lange bane er helt centralt.<\/p>\n\n\n\n

Selv mener vi, at en af hovedn\u00f8glerne til en b\u00e6redygtig planet er en mere lige fordeling af Jordens goder: Dels mellem mennesker i dag, dels mellem mennesker i dag og fremtiden, og dels mellem mennesker og andre arter.<\/p>\n\n\n\n

Vi \u00f8nsker med andre ord b\u00e5de social og \u00f8kologisk retf\u00e6rdighed.<\/p>\n\n\n\n

Skal vi komme med et ultrakort bud p\u00e5 et gr\u00f8nt systemskifte, ser vi ingen anden sikker vej frem, end at vi mennesker \u2013 frem for alt os rige \u2013 indskr\u00e6nker vores dominans over Jorden og stopper vores overforbrug af dens goder.<\/p>\n\n\n\n

Systemskiftet kan bl.a. omfatte:<\/p>\n\n\n\n

– en afs\u00e6ttelse af 30-50 procent af Jordens areal til vild natur<\/p>\n\n\n\n

– en langt mindre industriel dyreproduktion og en langt mere plantebaseret kost<\/p>\n\n\n\n

– en udskiftning af fossile br\u00e6ndsler med ikke-fossile energiformer<\/p>\n\n\n\n

– en udskiftning af vores v\u00e6kst\u00f8konomi med f\u00f8rst en modv\u00e6kst\u00f8konomi og sidenhen en ligev\u00e6gts\u00f8konomi<\/p>\n\n\n\n

– et stop for de riges hyperkonsumerisme, en mere retf\u00e6rdig fordeling af Jordens goder og en reduktion af den \u00f8konomiske ulighed<\/p>\n\n\n\n

– en redefinition af det gode liv<\/p>\n\n\n\n

– en uddannelse til alle og en styrkelse af ligestilling og menneskerettigheder verden over <\/p>\n\n\n\n

– en gr\u00f8n reformation af vores uddannelser med bl.a. et nyt obligatorisk fag om klima, natur og b\u00e6redygtighed i folkeskolen og gymnasiet.\u00ad<\/p>\n\n\n\n

Det er naturligvis \u2013 fagligt og samarbejdsm\u00e6ssigt \u2013 en langt mere kr\u00e6vende og minefyldt opgave at formulere et f\u00e6lles forslag til et gr\u00f8nt systemskifte.<\/p>\n\n\n\n

Men n\u00e5r det er det, der er livsn\u00f8dvendigt i dag, er det efter vores opfattelse i det allermindste en alvorlig overvejelse v\u00e6rd.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske man som en del af et nyt og bredt samarbejde kan neds\u00e6tte en arbejdsgruppe, der har til opgave at t\u00e6nke b\u00e5de vision\u00e6rt og jordn\u00e6rt og komme med et bud p\u00e5 et s\u00e5dant systemskifte, alts\u00e5 p\u00e5 hvordan vores planet igen kan blive b\u00e6redygtig for b\u00e5de mennesker og dens myriader af andre livsformer.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5. Det her er blot en pr\u00e6sentation af nogle af vores egne overvejelser og forslag. Vi er ikke i tvivl om, at mange af jer allerede arbejder med lignende ideer. Nogle af jer arbejder ogs\u00e5 allerede sammen.<\/p>\n\n\n\n

Det er godt. Men det er ikke nok, m\u00e5 vi se i \u00f8jnene. Forandringerne g\u00e5r alt for langsomt. Vi bliver n\u00f8dt til at g\u00f8re noget andet og mere end hidtil. Og det haster.<\/p>\n\n\n\n

Det skylder vi Jordens b\u00f8rn og unge. Det skylder vi verdens n\u00f8dstedte og fattige. Og det skylder vi planetens millioner af andre arter.<\/p>\n\n\n\n

Og hvis tiden til at eskalere indsatsen, g\u00e5 nye veje og pr\u00f8ve noget andet ikke er nu, hvorn\u00e5r s\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi ikke l\u00e6ngere kan undg\u00e5 kaskader af selvforst\u00e6rkende klimakatastrofer med omfattende lidelser til f\u00f8lge?<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi har<\/em> udryddet den million dyre- og plantearter, der i dag er truet af udryddelse?<\/p>\n\n\n\n

Er det ikke nok, at vi allerede har<\/em> igangsat en masseudd\u00f8en, der er den st\u00f8rste i hele 65 millioner \u00e5r?<\/p>\n\n\n\n

Hvad venter vi egentlig p\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Flere og flere erkl\u00e6rer<\/em>, at Jorden befinder sig i en n\u00f8dstilstand \u2013 FNs generalsekret\u00e6r, forskere, milj\u00f8organisationer osv.<\/p>\n\n\n\n

Men langt vigtigere er det naturligvis at handle<\/em> i overensstemmelse med, at Jorden befinder sig i en n\u00f8dstilstand.<\/p>\n\n\n\n

Imidlertid g\u00f8r vores politiske magthavere fortsat alt for lidt. P\u00e5 trods af \u00e5rtiers advarsler om konsekvenserne af vores samfundskurs og p\u00e5 trods af titusindvis af forskeres appeller om at \u00e6ndre status quo.<\/p>\n\n\n\n

Vi mener, at Danmarks gr\u00f8nne og humanit\u00e6re organisationer, foreninger og bev\u00e6gelser har pligt til at g\u00e5 forrest og s\u00e6tte en ny dagsorden, ja, potentialet til at blive f\u00f8dselshj\u00e6lpere for en ny samfundsmodel.<\/p>\n\n\n\n

Men vi er n\u00f8dt til at g\u00e5 sammen i stor stil for at kunne igangs\u00e6tte forandringer i stor stil. Og her har vi brug for b\u00e5de de unges klarsynede kampgejst og de etablerede organisationers og foreningers enorme viden.<\/p>\n\n\n\n

Begge dele \u2013 er vi overbeviste om \u2013 skal til for at skabe et afg\u00f8rende momentum i befolkningen og blandt politikerne.<\/p>\n\n\n\n

Men alt skal som bekendt starte et sted. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge den afd\u00f8de amerikanske systemteoretiker Buckminster Fuller er det vigtigste, n\u00e5r man vil \u00e6ndre noget, at bygge \u201den ny model, der g\u00f8r den eksisterende model overfl\u00f8dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene er vel her:<\/p>\n\n\n\n

Hvad b\u00f8r Danmark g\u00f8re for at bidrage mest muligt til at stoppe klimakrisen og biodiversitetskrisen?<\/p>\n\n\n\n

Og er det muligt og \u00f8nskeligt at indlede et stort gr\u00f8nt-humanit\u00e6rt samarbejde om det?<\/p>\n\n\n\n

Tak for at I ville lytte.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vegne af Gr\u00f8n Alliance:<\/em><\/p>\n\n\n\n

Gritt Uldall-Jessen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Morten Lambertsen<\/em><\/p>\n\n\n\n

Morten Steiniche<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jens-Andr\u00e9 P. Herbener<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Velkomsttale”, 1.2.2022, F\u00e6llessalen, Folketinget. Forfatter: Jens-Andr\u00e9 P. Herbener Baggrunden for m\u00f8det i dag er den for alle deltagere velkendte: En global klimakrise og biodiversitetskrise, der i stigende grad truer de basale livsbetingelser p\u00e5 Jorden. B\u00e5de for mennesker og utallige andre arter. Allerede i 2011 udtalte FNs dav\u00e6rende generalsekret\u00e6r Ban Ki-moon, at den \u00f8konomiske v\u00e6kst og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1728","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1728","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1728"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1728\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1729,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1728\/revisions\/1729"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1728"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}