{"id":1740,"date":"2022-04-29T07:23:52","date_gmt":"2022-04-29T07:23:52","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=1740"},"modified":"2022-04-29T07:23:52","modified_gmt":"2022-04-29T07:23:52","slug":"hvad-har-vi-skabt","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/hvad-har-vi-skabt\/","title":{"rendered":"Hvad har vi skabt?"},"content":{"rendered":"\n

26.5.2021, Politiken <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Forfattere: Zara Lea Palmquist, Maja Elverkilde, Luca Talamona, Jens-Andr\u00e9 P. Herbener, Kirsten Thorup, Carsten Jensen, Nanna Goul, Kristina Stoltz, Josefine Klougart, Gritt Uldall-Jessen, Charlotte Weitze, Asger Schnack, Rasmus Nikolajsen, Alexandra Moltke Johansen og Helene Johanne Christensen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi har skabt Guden, kirken og mennesket. Vi har skabt kroppen og hjernen og bevidstheden. Vi har skabt pikken, kussen og k\u00f8nnet. Vi har skabt kvinden, manden og barnet. Vi har skabt besiddelsen, magten og sex\u00b4et. Vi har nedbrudt cirkulationen, mutationen og bakterien. Vi har skabt dyret, dyrene og monsteret. Vi har skabt frugten, t\u00f8jet og huset. Vi har skabt helvede. Vi har skabt tr\u00e6et, bogen og ordet. Vi har skabt tanken, ejendommen, den ejede. Vi har skabt slaven, herren og pisken. Vi har skabt jorden, landet og flaget. Vi har skabt s\u00f8en, fisken og havet. Vi har skabt skibet, masten og navigationsanl\u00e6gget. Vi ejer uranen, mineralerne og planten. Vi har skabt bomben, v\u00e5bnet og ammunitionen. Vi har skabt ub\u00e5den, krigen og fascisten. Vi har skabt fjenden, folket og flugten. Vi har skabt d\u00f8den, livet og friheden.<\/p>\n\n\n\n

Grundstofferne bor i en tabel, de har navne og tal, du kender smeltepunkterne, og du opfinder metoder og maskiner, s\u00e5 du kan hente mere, spr\u00e6nge hele bjerge og findele sten. Du siger, at du forst\u00e5r at udnytte ressourcerne, du siger, at det er n\u00f8dvendigt. Du er menneske, og du har opfundet dynamit. Maskiner og metoder og dynamit og jeg er jorden. Et \u00e6g at kl\u00e6kke, at fl\u00e6kke, at fl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hvis ekstraterrestielle v\u00e6sner kom og udryddede lige s\u00e5 store dele af menneskeheden, som vi mennesker har udryddet af Jordens vilde natur i de sidste 50 \u00e5r, ville vi ikke t\u00f8ve med at kalde det et holocaust<\/em> af v\u00e6rste art.<\/p>\n\n\n\n

Men vi er s\u00e5 sm\u00e5t ved at fatte, at hele jordkloden er en sammenh\u00e6ngende organisme, der reguleres af bev\u00e6gelser, der p\u00e5 samme tid er bittesm\u00e5 og enorme. Men det stopper ikke den bev\u00e6gelse, som begyndte l\u00e6nge f\u00f8r, nogen af os, der lever nu, blev f\u00f8dt. Det kapl\u00f8b, som er baseret p\u00e5 at opn\u00e5 komfort og tryghed, planl\u00e6gning for en livstid eller mere, hele id\u00e9en om, at livet kan blive nemmere. Det har aldrig v\u00e6ret en mulighed, uden at nogen eller noget betaler prisen.<\/p>\n\n\n\n

Vi synes at skoven er s\u00e5 smuk nu, og m\u00e5ske smukt<\/em> simpelthen betyder at vi m\u00e6rker noget<\/em>, en form for energi eller \u00e5nd, vi ikke m\u00e6rker normalt, og m\u00e5ske er vi simpelthen dumme, m\u00e5ske de andre dyr hele tiden m\u00e6rker noget.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi v\u00e5gnede af dr\u00f8mme om blegbl\u00e5 anemoner, hjortetunger, melede kodrivere og kongebregner. Natten var uigennemtr\u00e6ngelig, det troede vi, men s\u00e5 kunne vi pludselig se. M\u00e6lkeb\u00f8tter, kodrivere, vejbred langs brandstien mod vandet. Med bare f\u00f8dder p\u00e5 den kolde jord, skvalderk\u00e5l som verdens liggeunderlag. Sangen igennem os: Vi h\u00e6nger sammen.<\/p>\n\n\n\n

Det starter under f\u00f8dslen. En \u00e5bning ind i dyrene. Kvinden ser gennem dyrenes \u00f8jne, heste der f\u00f8der f\u00f8l. Ugler. Strudse. R\u00e6ve. Mennesker, der drukner, der synker i havet. Mens hun \u00e5bner sig, l\u00e6gger strudse \u00e6g. Mens hun rulles ind i ambulancen, glider de enorme \u00e6g gennem sn\u00e6vre tunneller. Han sidder ved siden af hende og gr\u00e6der. Det forts\u00e6tter herfra for altid. Barnets \u00f8jne er grisens \u00f8jne er koens \u00f8jne er solsortens \u00f8jne. Hun er soen, hun er t\u00e6ven, hun er hoppen der lader f\u00f8llet slukke t\u00f8rsten, en \u00e5bning til alt med et hjerte, en krop.<\/p>\n\n\n\n

Kan du huske, da sommerfuglene ikke bare var ord p\u00e5 papir, men virkelige sommerfugle i stor m\u00e6ngde og forskellighed, de mange farvers flaksen?<\/p>\n\n\n\n

Kan du huske, da der fandtes r\u00e6ve i Danmark, deres r\u00f8de plyssede pels; <\/p>\n\n\n\n

Se, r\u00e6ven der l\u00f8ber henover marken mod skoven, med en letheds selvf\u00f8lgelighed. <\/p>\n\n\n\n

Se, <\/strong>sm\u00e5 r\u00e6vehvalpe der dier ved moren,  hvor de nyder solen i gr\u00e6sset, ungerne; sm\u00e5 gl\u00f8dende kugler, glimtende i morgensolen under et stort b\u00f8getr\u00e6.<\/p>\n\n\n\n

Husker du, hvordan du s\u00f8gte ensomheden i naturen, fordi den aldrig virkelig var ensomhed? Husker du, hvordan du gik her for eftertankens, fordybelsens, den stille, ordl\u00f8se gl\u00e6des skyld? Husker du naturens frodighed? Husker du naturens l\u00f8fte om evigt liv? Husker du, hvordan naturen altid var der for dig, n\u00e5r du var i krise? Husker du, hvordan du i naturen s\u00f8gte heling, en h\u00e5nd, der r\u00f8rte dig, n\u00e5r ingen andre gjorde?<\/p>\n\n\n\n

Vi st\u00e5r ved tidens rand. Vi er kommet ind i solnedgangens ildsk\u00e6r. Ind i erindringen. Ind i barndommens nutid. Ved begyndelsens overflod og f\u00e6lleseje. Opslugt af farlige lege med bratte afslutninger. Fyldt af livets blodige alvor.<\/p>\n\n\n\n

En ung mand mistede sin elskede. Han s\u00f8gte tr\u00f8st p\u00e5 barndommens strand, hvor \u00e5legr\u00e6s og tangskove engang havde str\u00f8get ham over benene og forsikret ham, at han h\u00f8rte til i en stor sammenh\u00e6ng. Nu ville han v\u00e6re alene med sin d\u00f8de elskede og m\u00e6rke hendes n\u00e6rhed, som om naturen for altid gemte p\u00e5 et minde om hende. Han stirrede ned i vandet, men havbunden var tom. Der voksede ikke l\u00e6ngere noget. Han ikke blot havde tabt sin elskede for altid, men ogs\u00e5 den samh\u00f8righed med universet, der havde l\u00f8ftet hans barnekrop op i uendeligheden.  Tangskovens bl\u00f8de h\u00e5ndflader skulle aldrig igen k\u00e6rtegne ham, og hans ensomhed var dobbelt.<\/p>\n\n\n\n

Husker du naturens l\u00e6re, at livet ikke kun forts\u00e6tter i dig, men ogs\u00e5 efter dig? Nu g\u00e5r du i naturen, og gr\u00e6sset f\u00f8les anderledes under dine n\u00f8gne f\u00f8dder, som om der i den blotte ber\u00f8ring ogs\u00e5 er en afsked. Det er ikke kun dig, der ikke skal leve evigt, det er ogs\u00e5 naturen, der har mistet dette l\u00f8fte. En dag er gr\u00e6sset v\u00e6k, og kun det hede sand, hvor intet gror, tilbage. Hvor skal naturen g\u00e5 hen, n\u00e5r den selv er i krise? Hvor s\u00f8ger naturen tr\u00f8st eller lindring? I vores tomme h\u00e6nder?<\/p>\n\n\n\n

Kan du huske dengang p\u00e5 Fem\u00f8-lejren, hvor vi sang en sang til \u00f8rentvisten, \u00d8<\/em>rner-blues<\/em>? Uanset hvor hurtig jeg var til at lyne teltdugen op og ned, var der altid fuld af dem i teltet. Hvor var det dog vidunderligt at hj\u00e6lpe en \u00f8rentvist ud af et nylontelt hver aften – en efter en, f\u00f8r vi fl\u00e5ede t\u00f8jet af hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Kan du huske, da vi gik ind under det vilde \u00e6bletr\u00e6s krone af svirrende liv? Kan du huske, vi lyttede?  Senere, da vi som voksne tog tilbage, tr\u00e5dte vi ind under den blomstrende krone igen, og alt var forstummet og stille \u2014 det eneste liv tilbage d\u00e9r var vores. Og s\u00e5 en enkelt ensom bi mellem tusinder af ventende blomster.<\/p>\n\n\n\n

Det er p\u00e5 tide at se tingene som de er. Uoverskuelige netv\u00e6rks tr\u00e5de overalt. Udtryk og bevidstheder anderledes end vores. Vi m\u00e5 v\u00e6re bl\u00f8de som voks, s\u00e5 verden kan s\u00e6tte aftryk, klare og skarpe s\u00e5 vi kan indoptage dens billeder. Give dem videre. Vi m\u00e5 bruge h\u00e6nderne som lygter. <\/p>\n\n\n\n

Vores sprog er blevet mindre. Det er, fordi arterne udd\u00f8r. S\u00e5 falder de ogs\u00e5 ud af sproget. Vi ser os selv i en n\u00e6r fremtid st\u00e5 og gestikulere vildt og r\u00e5dl\u00f8st og sige h\u00f8je lyde i h\u00e5bet om, at den anden forst\u00e5r og har det p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Ved du, at hveden har mere end hundrede og ti tusinde gener? Planterne har potentiale til at udvikle sig til os med tiden. Men kan vi blive til dem?<\/p>\n\n\n\n

Vi er dragerne fra jeres eget eventyr. Hvis I sl\u00e5r os ihjel, sl\u00e5r I jer selv ihjel. Vi er jordens historie. Menneskets historie er stor, vandsalamanderens historie er st\u00f8rre, den er alle arters historie.<\/p>\n\n\n\n

Vi befrugter vores \u00e6g, ligesom mennesker befrugter deres \u00e6g. Kan I se, at vi er hjeml\u00f8se? Vi l\u00e6gger vores \u00e6g her, s\u00e5 I kan se, at de bl\u00f8der. Vi tr\u00e6kker slimet fra vores d\u00f8de \u00e6g hen over jeres tonede ruder. Blodet fra vores massakrerede \u00e6g. <\/p>\n\n\n\n

K\u00e6re Gr\u00e6shoppe, hvordan mon du kunne t\u00e6nke dig et monument? Hvis m\u00e5neskinnet kunne h\u00f8res, ville det lyde som din sang. De f\u00f8rste afst\u00f8bninger af dine vinger kn\u00e6kkede, de er s\u00e5 skr\u00f8belige,  s\u00e5dan nogle sm\u00e5 vinger. Gipsen er stadig v\u00e5d, vi kan endnu n\u00e5 at omforme gestaltningen. Lyden af din sang brister i \u00f8ret, en kildren af klokker fra sommerens v\u00e5de gr\u00e6s, tager til i styrke og forsvinder ved tiln\u00e6rmelser. Vi m\u00e5 v\u00e6re forsigtige, s\u00e5 n\u00e6ste afst\u00f8bning ikke g\u00e5r i stykker. Der vil komme en afst\u00f8bning. Vi vil g\u00f8re det, s\u00e5 du lille gr\u00e6shoppe kan komme til din ret. Kan vi f\u00e5 dig i tale? Kan vi f\u00e5 dig til at spille p\u00e5 dit parringsinstrument?<\/p>\n\n\n\n

Du er s\u00e5 sv\u00e6r at forst\u00e5, men du skal vide at jeg pr\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n

Ord fra: Zara Lea Palmquist, Maja Elverkilde, Luca Talamona, Jens-Andr\u00e9 P. Herbener, Kirsten Thorup, Carsten Jensen, Nanna Goul, Kristina Stoltz, Josefine Klougart, Gritt Uldall-Jessen, Charlotte Weitze, Asger Schnack, Rasmus Nikolajsen, Alexandra Moltke Johansen og Helene Johanne Christensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

26.5.2021, Politiken Forfattere: Zara Lea Palmquist, Maja Elverkilde, Luca Talamona, Jens-Andr\u00e9 P. Herbener, Kirsten Thorup, Carsten Jensen, Nanna Goul, Kristina Stoltz, Josefine Klougart, Gritt Uldall-Jessen, Charlotte Weitze, Asger Schnack, Rasmus Nikolajsen, Alexandra Moltke Johansen og Helene Johanne Christensen Vi har skabt Guden, kirken og mennesket. Vi har skabt kroppen og hjernen og bevidstheden. Vi har […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1740","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1740","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1740"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1741,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1740\/revisions\/1741"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1740"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}