{"id":1806,"date":"2022-04-29T08:09:34","date_gmt":"2022-04-29T08:09:34","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=1806"},"modified":"2022-05-11T07:41:13","modified_gmt":"2022-05-11T07:41:13","slug":"elementor-1806","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/elementor-1806\/","title":{"rendered":"Elementor #1806"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

 <\/span>
Politikerne har svigtet. Folkeopr\u00f8r er vores sidste chance<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

18.5.2019, Politiken. Forfatter: Jens-Andr\u00e9 P. Herbener<\/span><\/h2>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

1. del: Politiske magthavere er Public Enemy Number One<\/h3>

Politiske magthaveres fornemste ansvar er at beskytte deres befolkning. Det har de i dag svigtet p\u00e5 et altafg\u00f8rende omr\u00e5de.<\/p>

Igen og igen afviser eller udskyder de den totalomstilling af samfundet, som FNs klimapanel og utallige eksperter anbefaler, og som kan v\u00e6re en n\u00f8glebetingelse for vores overlevelse p\u00e5 Jorden. Det til trods for, at der allerede findes teknologier og andre metoder til drastisk at reducere udledningen af drivhusgasser.<\/p>

Dermed er politiske magthavere blevet\u00a0public enemy mumber one<\/em>. Ingen udg\u00f8r en st\u00f8rre sikkerhedsrisiko end dem.<\/p>

Hvad Jordens vilde natur ang\u00e5r, er en verdensomsp\u00e6ndende masseudryddelse allerede en realitet. En sk\u00e5nselsl\u00f8s skalpering af den har v\u00e6ret i fuld gang i adskillige \u00e5rtier og er den st\u00f8rste ikke blot i menneskehedens historie, men i 66 millioner \u00e5r. Ogs\u00e5 her b\u00e6rer politiske magthavere et hovedansvar.<\/p>

Ud fra en moralsk betragtning er de med andre ord blandt de st\u00f8rste forbrydere i dag, men ikke ud fra en lovm\u00e6ssig. Det b\u00f8r \u00e6ndres, s\u00e5 de kan blive retsforfulgt. Det er der heldigvis en voksende international bev\u00e6gelse, der arbejder p\u00e5.<\/p>

I mellemtiden er verdens befolkninger n\u00f8dsaget til selv at tage aff\u00e6re. N\u00e5r de livsn\u00f8dvendige \u00e6ndringer fra magtens top udebliver, bliver opr\u00f8r fra neden en pligt. N\u00e6ste og afg\u00f8rende tr\u00e6k er alts\u00e5 dit, k\u00e6re l\u00e6ser.<\/p>

Hvordan kunne det komme dertil?<\/p>

Nogle tror stadig, at det kun er radikale milj\u00f8aktivister og regnbuefarvede hippie-politikere, der h\u00e6vder, at vores samfundsmodel kan f\u00f8re til civilisatoriske kollaps, og derfor g\u00e5r ind for en hurtig totalomstilling af den.<\/p>

Intet kunne v\u00e6re mere forkert.<\/p>

I nyere tid har FN, en lang r\u00e6kke internationale topforskere, nobelpristagere og andre notabiliteter meldt sig p\u00e5 banen og opfordret til radikale forandringer af vores fossile v\u00e6kstcivilisationer. Flere og flere har ogs\u00e5 fremsat skalpelskarpe advarsler om de katastrofale konsekvenser, hvis vi ikke g\u00f8r det. Her et lille udvalg:<\/p>

Allerede i 1992 underskrev over 1700 af verdens f\u00f8rende forskere, inklusiv mere end 100 nobelpristagere, den s\u00e5kaldte\u00a0World Scientists\u2019 Warning to Humanity<\/a>:<\/p>

\u201dVi, undertegnede seniormedlemmer af verdens videnskabelige f\u00e6llesskab, advarer hermed hele menneskeheden om, hvad der ligger forude. En stor forandring af vores forvaltning af Jorden og dens liv er p\u00e5kr\u00e6vet, hvis enorm menneskelig elendighed skal undg\u00e5s, og hvis vores globale hjem p\u00e5 denne planet ikke skal blive uopretteligt skamferet.\u201d<\/p>

I 2011 holdt FNs generalsekret\u00e6r Ban Ki-moon\u00a0en tale<\/a>, hvor han bl.a. p\u00e5pegede:<\/p>

\u201dI det meste af det forgangne \u00e5rhundrede blev den \u00f8konomiske v\u00e6kst forst\u00e6rket af, hvad der s\u00e5 ud til at v\u00e6re en sikker sandhed: Overfloden af naturressourcer. Vi gravede os til v\u00e6kst. Vi br\u00e6ndte os vej til velstand. Vi troede p\u00e5 forbrug uden konsekvenser. Den tid er forbi (\u2026) P\u00e5 sigt er den model en opskrift p\u00e5 nationale katastrofer. Den er en global selvmordspagt (\u2026) Vi har brug for en revolution. Revolution\u00e6r t\u00e6nkning. Revolution\u00e6r handling.\u201d<\/p>

I 2012 pointerede 17 topforskere og milj\u00f8topfork\u00e6mpere, der alle har modtaget\u00a0The Blue Planet Prize<\/a>\u00a0(kaldt milj\u00f8forskningens nobelpris):<\/p>

\u201dOver for en n\u00f8dsituation helt uden fortilf\u00e6lde har samfundet intet andet valg end at g\u00e5 drastisk til v\u00e6rks for at afv\u00e6rge civilisationens sammenbrud. Enten \u00e6ndrer vi vores levevis og opbygger en fuldst\u00e6ndig ny type samfund verden over, eller ogs\u00e5 bliver den \u00e6ndret for os.\u201d<\/p>

I 2012 sagde HKH\u00a0Prins Charles<\/a>\u00a0af Wales: \u201cMenneskeheden er n\u00f8dt til at blive gr\u00f8n \u2013 eller d\u00f8.\u201d<\/p>

I 2017 kom en opf\u00f8lger til World Scientists\u2019 Warning to Humanity fra 1992, nemlig\u00a0World Scientists\u2019 Warning to Humanity: A Second Notice<\/a>, der var underskrevet af hele 15.364 forskere fra 184 lande. Her st\u00e5r bl.a.: \u201dP\u00e5 de fleste omr\u00e5der har vi ikke rettet os efter deres advarsel [fra 1992]. Snart vil det v\u00e6re for sent at styre bort fra vores fejlslagne kurs, og tiden er ved at l\u00f8be ud.\u201d<\/p>

I 2018 eksplodererede advarslerne om de d\u00f8dsensfarlige konsekvenser af vores samfundskurs og appellerne til magthaverne om at \u00e6ndre den nu.<\/p>

Den 12. maj offentliggjorde 301 danske forskere p\u00e5 forsiden af Politiken et\u00a0opr\u00e5b<\/a>\u00a0til danske politikere for at f\u00e5 lavet en gr\u00f8n omstilling af samfundet: \u201dVi danskere er blandt de v\u00e6rste syndere. (\u2026) Danmark [er] i de seneste \u00e5r dumpet langt ned ad internationale lister over klimaf\u00f8rende nationer. Hvis alle klodens lande fulgte i vores fodspor, s\u00e5 ville det ikke v\u00e6re muligt at afv\u00e6rge katastrofale temperaturstigninger.\u201d<\/p>

Den 10. september holdt FNs generalsekret\u00e6r Ant\u00f3nio Guterres en historisk\u00a0tale<\/a>\u00a0om de globale klimaforandringer:<\/p>

\u201dVi st\u00e5r over for en direkte trussel mod vores eksistens (\u2026) Hvis ikke vi \u00e6ndrer kurs i 2020, risikerer vi, at vi ikke kan undg\u00e5, at klimaforandringerne l\u00f8ber l\u00f8bsk med katastrofale konsekvenser for folk og alle de natursystemer, der opretholder os. (\u2026) Det, der g\u00f8r alt dette endnu mere bekymrende, er, at vi var advaret. Videnskabsfolk har fortalt os om det i \u00e5rtier. Igen og igen. Alt for mange ledere har afvist at lytte. Alt for f\u00e5 har handlet efter den vision, som videnskaben kr\u00e6ver. (\u2026) Vi ved, hvad der sker med vores planet. Vi ved, hvad vi er n\u00f8dt til at g\u00f8re. Vi ved endda, hvordan vi skal g\u00f8re det. Men s\u00f8rgeligt nok er ambitionen om handling intet steds i n\u00e6rheden af, hvor den b\u00f8r v\u00e6re. (\u2026) Tiden er kommet til, at vores ledere viser, at de bekymrer sig om folkene, hvis sk\u00e6bne de holder i deres h\u00e6nder. (\u2026) Intet mindre end vores fremtid og menneskehedens sk\u00e6bne afh\u00e6nger af, hvordan vi reagerer p\u00e5 klimaforandringerne. (\u2026) Der er ikke mere tid at spilde. Som voldsomheden af denne sommers skovbrande og hedeb\u00f8lger viser, \u00e6ndrer verden sig for vores \u00f8jne. Vi bev\u00e6ger os i fuld fart mod afgrundens rand.\u201d<\/p>

Den 8. oktober udsendte FNs klimapanel en\u00a0rapport<\/a>, der tilskyndede til en hurtig totalomstilling af verdens samfund: \u201dAt begr\u00e6nse den globale opvarmning til 1,5 grader celsius vil kr\u00e6ve hastige og vidtr\u00e6kkende omstillinger uden fortilf\u00e6lde af enhver side af samfundet.\u201d En af de ansvarlige for FN-rapporten\u00a0Debra Roberts<\/a>\u00a0pointerede: \u201dDe kommende \u00e5r er formentlig de vigtigste i vores historie.\u201d<\/p>

Den 16. november sendte 606 forskere et\u00a0\u00e5bent brev<\/a>\u00a0til de danske universitetsledelser om at g\u00e5 forrest i klimakampen: \u201dHvis ikke vi omga\u030aende ga\u030ar i gang med en verdensomsp\u00e6ndende gr\u00f8n omstilling, vil det fa\u030a katastrofale konsekvenser.\u201d<\/p>

Ved FNs klimakonference i Polen den 12. december konkluderede FN-generalsekret\u00e6r\u00a0Ant\u00f3nio Guterres<\/a>: \u201dAt spilde denne mulighed [for en global klimaaftale] vil kompromittere vores sidste store chance for at forhindre, at klimaforandringerne l\u00f8ber l\u00f8bsk. Det ville ikke kun v\u00e6re umoralsk, det ville v\u00e6re selvmorderisk.\u201d<\/p>

I 2019 forts\u00e6tter str\u00f8mmen af appeller og advarsler. F.eks.:<\/p>

Den 4. april understregede\u00a0Klimar\u00e5det<\/a>\u00a0i Danmark, at \u201dden gr\u00f8nne omstilling [skal] omfatte alle sektorer og alle dele af samfundet \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 kort sigt.\u201d Ellers ender vi \u201dmed at efterlade en stor og m\u00e5ske ligefrem ubetalelig regning til fremtidige generationer.\u201d<\/p>

Den 12. april offentliggjordes en international\u00a0st\u00f8tteerkl\u00e6ring<\/a>\u00a0til skolestrejkende b\u00f8rn og unge underskrevet af mere end 4.000 forskere: \u201dVi erkl\u00e6rer: Deres bekymringer er berettigede og underst\u00f8ttes af den bedste forskning, vi har. De nuv\u00e6rende indsatser for at beskytte klimaet og biosf\u00e6ren er dybt utilstr\u00e6kkelige. (\u2026) Uden en modig og fokuseret indsats h\u00e6nger deres fremtid i en tynd tr\u00e5d.\u201d I dag har mere end\u00a026.800 forskere<\/a>\u00a0skrevet under p\u00e5 st\u00f8tteerkl\u00e6ringen.<\/p>

Den 6. maj udgav\u00a0FNs Biodiversitetspanel<\/a>\u00a0en statusrapport om verdens natur, der bl.a. p\u00e5pegede, at \u201domkring en million dyre- og plantearter nu er truet af udryddelse, mange inden for \u00e5rtier, flere end nogensinde f\u00f8r i menneskehedens historie.\u201d Panelets formand Sir Robert Watson udtalte:<\/p>

\u201dSundhedstilstanden af de \u00f8kosystemer, som vi og alle andre levende v\u00e6sener er afh\u00e6ngige af, undergraves hurtigere end nogensinde. Vi er i f\u00e6rd med at erodere selve fundamentet for vore \u00f8konomier, levebr\u00f8det, f\u00f8devaresikkerheden, sundheden og livskvaliteten kloden rundt.\u201d<\/p>

Ud over denne flod af erkl\u00e6ringer, opr\u00e5b, taler og to af FNs nyeste chokrapporter skal fremh\u00e6ves et kolossalt antal videnskabelige publikationer, der har kortlagt den ildevarslende kurs, som verden befinder sig p\u00e5. N\u00e6vnes skal ogs\u00e5 den lange r\u00e6kke af internationale klimakonferencer, der er blevet afholdt i FN-regi siden 1995. Oven i det hele kommer den globale milj\u00f8bev\u00e6gelse, der i \u00e5rti efter \u00e5rti har k\u00e6mpet for at f\u00e5 stoppet den voldsomme CO2-udledning og masseudslettelse af vild natur.<\/p>

Hvor st\u00e5r vi s\u00e5 i dag? Er vi omsider ved at komme p\u00e5 rette kurs? Nej, langtfra.<\/p>

Tag klimaet. N\u00e6sten alle lande i verden har underskrevet og ratificeret Paris-aftalen fra 2015, if\u00f8lge hvilken den globale opvarmning skal holdes under 2 grader over f\u00f8rindustrielle niveauer, ja, helst begr\u00e6nses til 1,5 grad. Skal der v\u00e6re en rimelig chance for at holde temperaturstigningen p\u00e5 1,5 grad, skal vi if\u00f8lge n\u00e6vnte FN-rapport fra 2018 have halveret udledningen af CO2 i 2030, og i 2050 skal den v\u00e6re reduceret til nettonul. Selv en stigning p\u00e5 kun en halv grad, alts\u00e5 til 2 grader, kan f\u00e5 st\u00e6rkt dramatiske, s\u00e5gar irreversible konsekvenser.<\/p>

Men disse afg\u00f8rende reduktioner af drivhusgasser er der ingen udsigt til. Tv\u00e6rtimod. Efter et par nogenlunde stabile \u00e5r steg vores udledning af CO2 igen markant i 2017 og 2018, ja, i 2018 n\u00e5ede den det h\u00f8jeste niveau, der nogensinde er blevet m\u00e5lt.<\/p>

Vi g\u00f8r alts\u00e5 det stik modsatte af det, som vi b\u00f8r g\u00f8re.<\/p>

Faktisk har vi i dag kurs mod en global opvarmning p\u00e5 cirka 4 grader i 2100. If\u00f8lge FNs Emissions Gap Report (2018) skal verdens lande tredoble deres indsats for at reducere udledningen af drivhusgasser, ellers kan de ikke holde den globale opvarmning p\u00e5 under 2 grader, og de skal femdoble deres indsats for at holde den p\u00e5 1,5 grad.<\/p>

Alt i alt har utallige i de sidste 30 \u00e5r arbejdet m\u00e5lrettet for at f\u00e5 de politiske magthavere til at foretage et klima- og naturpolitisk systemskifte, eller at f\u00e5 valgt nogle politikere, der vil foretage et s\u00e5dant systemskifte. Men forg\u00e6ves. Indtil nu er det p\u00e5 afg\u00f8rende globale omr\u00e5der g\u00e5et i den forkerte retning. Og nu er timeglasset ved at l\u00f8be ud.<\/p>

Kort sagt: Der er en himmelr\u00e5bende kl\u00f8ft mellem det, som FN og utallige eksperter siger b\u00f8r g\u00f8res, og det, som de allerfleste politiske magthavere faktisk g\u00f8r.<\/p>

Medmindre vi vil forts\u00e6tte med at hengive os til virkelighedsfjern \u00f8nsket\u00e6nkning og varm politikerluft, er det derfor p\u00e5 h\u00f8je tid at se kendsgerningerne i \u00f8jnene: De fleste demokratier har spillet fallit p\u00e5 det allervigtigste omr\u00e5de af alle. Der er intet substantielt, der tyder p\u00e5, at de politiske magthavere vil (n\u00e5 at) redde os fra den globale masse\u00f8del\u00e6ggelsesmaskine, som vores fossile v\u00e6kstcivilisationer udg\u00f8r.<\/p>

Efter \u00e5rtiers forg\u00e6ves kamp for at f\u00e5 dem til det b\u00f8r det st\u00e5 klart, at de ikke vil stoppe den igangv\u00e6rende d\u00f8dsmarch mod afgrunden. De vil simpelthen ikke sikre vores b\u00f8rns og b\u00f8rneb\u00f8rns og utallige andre arters fremtid p\u00e5 Jorden.<\/p>

At tro, at de politiske magthavere \u2013 om en m\u00e5ned, et \u00e5r, fem \u00e5r? \u2013 vil igangs\u00e6tte den livsn\u00f8dvendige klima- og naturpolitiske U-vending er lige s\u00e5 h\u00e5befuldt, som det er naivt. For det f\u00f8rste, fordi konstant \u00f8konomisk v\u00e6kst udg\u00f8r en kernedel af deres politiske credo.<\/p>

For det andet, fordi mange demokratier i dag er blevet en art plutokratier, dvs. rigmands- og pengestyrer. For at blive valgt og genvalgt er talrige politikere i dag afh\u00e6ngige af store donationer fra erhvervslivet, og de, der betaler for musikken, har en tendens til at bestemme melodien. Noget for noget. Og politikere kan ikke tjene b\u00e5de Big Business og en langtidsb\u00e6redygtig verden for mennesker og vild natur, for Big Business\u2019 iboende gr\u00e5dighed kolliderer ofte frontalt med den. Det er der utallige eksempler p\u00e5.<\/p>

Selv hvis det skulle lykkes at iv\u00e6rks\u00e6tte en omstilling inden for de herskende politiske systemer, vil det h\u00f8jst sandsynligt blive i form af gradvise reformer. Andet modsiger systemets logik. Og det vil helt enkelt g\u00e5 for langsomt.<\/p>

P\u00e5 denne baggrund er det store sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>

Hvad i alverden g\u00f8r befolkningerne s\u00e5? Hvad er egentlig Plan B, n\u00e5r alle de hidtidige metoder har sl\u00e5et fejl, og tiden til at foretage de livsn\u00f8dvendige systemskifter er ved at l\u00f8be ud? S\u00e5 er tiden kommet til at \u00e5bne en ny front i den gr\u00f8nne overlevelseskamp.<\/p>

Dens navn er opr\u00f8r. Stort og massivt folkeopr\u00f8r.<\/p>

\u00a0<\/p><\/div>

2. del: Vi har ikke blot ret, men pligt til at lave opr\u00f8r<\/h3>

I skyggen af den unikke n\u00f8dsituation, vi befinder os i, har vi i realiteten ikke blot moralsk ret, men pligt til at lave opr\u00f8r for at presse de politiske magthavere til den livsn\u00f8dvendige totalomstilling eller til at g\u00e5 af.<\/p>

Disse gr\u00f8nne folkeopr\u00f8r b\u00f8r v\u00e6re strengt ikke-voldelige, skal det understreges. Alligevel vil mange protestere rituelt og h\u00f8jlydt over opfordringen til det. \u00d8jensynligt lader de sig hellere f\u00f8re til slagteriet som svin.<\/p>

Det vil nok komme bag p\u00e5 dem, at retten til opr\u00f8r har aner hos nogle af de mest h\u00e6derkronede t\u00e6nkere i historien, og at den i forskellig form findes i feterede menneskerettighedserkl\u00e6ringer og i talrige statsforfatninger i dag.<\/p>

Faktisk burde retten til opr\u00f8r indtage en n\u00f8gleplads i enhver demokratisk forfatning. Med en l\u00f8ftet pegefinger minder den de folkevalgte magthavere om, hvem de har f\u00e5et magten fra, og hvem de skal tjene: Folket. Opr\u00f8r er et folks sidste mulighed for selvforsvar over for politiske magthavere, der ikke vil stoppe med at tr\u00e6de det under fode.<\/p>

Historisk har opr\u00f8rsretten spirer i oldtiden. Men det er f\u00f8rst i oplysningstiden, at den for alvor udvikles og f\u00e5r en indflydelsesrig form. Engl\u00e6nderen John Locke (1632-1704) er her en af hovedskikkelserne.<\/p>

I 1690 skrev han, at samfund i tidernes morgen opstod ved, at nogle folk gik sammen, afgav noget af deres frihed og overgav lovgivningsmagten til folkevalgte magthavere, mod at de til geng\u00e6ld beskyttede folks liv, frihed og ejendom. Det kaldes for \u201dden sociale kontrakt\u201d mellem de regerede og de regerende, og dens eksistensberettigelse er if\u00f8lge Locke \u201dfolkets velf\u00e6rd\u201d.<\/p>

Skulle de folkevalgte magthavere i stedet for at beskytte imidlertid \u00f8del\u00e6gge folks liv, frihed og ejendom, s\u00e5 har de if\u00f8lge Locke bragt sig \u201di en krigstilstand mod folket, som derefter er l\u00f8st fra enhver videre lydighed.\u201d<\/p>

Med andre ord: Hvis de folkevalgte magthavere bliver folkets fjender og dermed svigter den opgave, folket har overgivet dem, har de brudt \u201dden sociale kontrakt\u201d, og s\u00e5 har folket ret til at lave opr\u00f8r og inds\u00e6tte nogle nye magthavere.<\/p>

Disse tanker om \u201dden sociale kontrakt\u201d og retten til opr\u00f8r fik stor betydning for den politiske og menneskeretlige udvikling verden over. Is\u00e6r to erkl\u00e6ringer og begivenheder blev en hj\u00f8rnesten i udviklingen af ideen om folkets suver\u00e6nitet, fundamentale menneskerettigheder og retten til opr\u00f8r, n\u00e5r regeringer kr\u00e6nker dem p\u00e5 alvorlig vis.<\/p>

I 1776 slog 13 amerikanske opr\u00f8rske kolonier folkets ret \u2013 og pligt \u2013 til opr\u00f8r fast i den s\u00e5kaldte Uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ring. Et stort antal af de efterf\u00f8lgende amerikanske delstatsforfatninger videref\u00f8rte dette.<\/p>

Af v\u00e6sentlig betydning var ogs\u00e5 Erkl\u00e6ringen om menneskets og borgerens rettigheder, der blev proklameret under den franske revolution i 1789. Allerede i dens artikel nr. 2 st\u00e5r, at \u201dret til modstand mod undertrykkelse\u201d er en af \u201dmenneskenes naturlige og umistelige rettigheder\u201d p\u00e5 linje med frihed, ejendomsret og sikkerhed.<\/p>

I 1793 blev denne ret udvidet i en revideret udgave af erkl\u00e6ringen, der i sin afsluttende artikel understregede: \u201dN\u00e5r regeringen kr\u00e6nker folkets rettigheder, er opr\u00f8r for folket og enhver del af folket den helligste rettighed og den mest uundv\u00e6rlige pligt.\u201d<\/p>

Retten til opr\u00f8r opn\u00e5ede i 1948 international anerkendelse med FNs udstedelse af Verdenserkl\u00e6ringen om Menneskerettigheder. Allerede i dens indledning sl\u00e5s opr\u00f8rsretten fast som en sikkerhedsklausul, folk m\u00e5 ty til, hvis menneskerettighederne ikke beskyttes af et lands love: \u201ddet er af afg\u00f8rende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at g\u00f8re opr\u00f8r mod tyranni og undertrykkelse\u201d. Og hvilken ret er mere fundamental end Verdenserkl\u00e6ringens artikel nr. 3: \u201dEnhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed\u201d?<\/p>

Opr\u00f8rsretten findes i forskellig form ogs\u00e5 indskrevet i cirka 40 staters forfatninger i dag, herunder flere europ\u00e6iske staters, f.eks. Tysklands, Frankrigs, Gr\u00e6kenlands og Portugals.<\/p>

Under hvilke omst\u00e6ndigheder er det legitimt, at et folk laver opr\u00f8r mod dets magthavere? Hvilke kriterier skal v\u00e6re opfyldt? F\u00f8lgende er blandt de mest anerkendte:<\/p>

1) N\u00e5r der er tale om alvorlige og langvarige kr\u00e6nkelser af forfatninger eller fundamentale menneskerettigheder; 2) n\u00e5r alle lovlige og forfatningsm\u00e6ssige metoder til at l\u00f8se dem er afpr\u00f8vede og udt\u00f8mte. For at v\u00e6re legitimt skal et opr\u00f8r med andre ord v\u00e6re et folks sidste selvforsvar over for magthavere, der p\u00e5f\u00f8rer det v\u00e6sentlig skade one way or the other.<\/p>

Men har opr\u00f8rsretten virkelig relevans for l\u00f8sningen af den globale klima- og biodiversitetskrise?<\/p>

Alle vil billige, at for\u00e6ldre stopper en person, der vil sl\u00e5 deres b\u00f8rn ihjel. Alle vil ogs\u00e5 billige, at folk stopper en person, der tr\u00e6nger ind i deres hus for at smadre det.<\/p>

Problemet er, at det er her, st\u00f8rstedelen af verdens befolkning befinder sig i dag. Men det er deres politiske magthavere, der er forbryderne. Deres politik vil nemlig p\u00e5 sigt g\u00f8re vor alles planet\u00e6re hjem helt eller delvist ubeboeligt og p\u00e5f\u00f8re vores b\u00f8rn ubodelig skade. Skal det stoppes, skal det stoppes nu, ellers kan det v\u00e6re for sent.<\/p>

Siger man, at folk ikke har lov til at lave opr\u00f8r mod politiske magthavere i dag, siger man ogs\u00e5, at folk ikke har lov til at standse dem, der er p\u00e5 vej til at sl\u00e5 deres b\u00f8rn ihjel og smadre deres hjem. Det g\u00e5r helt element\u00e6rt ikke.<\/p>

Det grundl\u00e6ggende regnestykke er enkelt: I \u00e5rtier har folk overalt fors\u00f8gt at omvende deres politiske magthavere inden for lovenes og forfatningernes rammer, s\u00e5 vores apokalyptiske kamikazekurs kan stoppes. Der har v\u00e6ret spredte sm\u00e5fremskridt, omstilling til vedvarende energi, energieffektiviseringer osv. Men sm\u00e5fremskridtene bliver igen og igen \u00e6dt op og overhalet af den fortsatte forbrugsv\u00e6kst og befolkningsv\u00e6kst. Globalt set er det p\u00e5 de fleste omr\u00e5der derfor blevet v\u00e6rre og v\u00e6rre. Og nu er tiden til at igangs\u00e6tte den livsn\u00f8dvendige totalomstilling af verdens samfund simpelthen ved at l\u00f8be ud.<\/p>

Som professor og leder af Sustainability Science Centre ved K\u00f8benhavns Universitet\u00a0Katherine Richardson<\/a>\u00a0advarede i begyndelsen af 2019: \u201dVi st\u00e5r med ryggen mod muren og med en kniv for halsen\u201d.<\/p>

Det er med andre ord p\u00e5 h\u00f8je tid at pr\u00f8ve noget andet end hidtil \u2013 og noget, der er effektivt. Det har ikke-voldelige folkeopr\u00f8r dokumenterbart v\u00e6ret tidligere. Men er de en realistisk mulighed i vores samfund i dag?<\/p>

Det kan de blive. M\u00e5ske langt hurtigere end mange forestiller sig.<\/p>

Flere og flere har ikke blot h\u00f8rt om, men ogs\u00e5 oplevet ekstreme hedeb\u00f8lger, t\u00f8rker og oversv\u00f8mmelser af n\u00e6sten bibelske dimensioner, for ikke at tale om k\u00e6mpeskovbrande og ildstorme. Klimaforandringerne og deres f\u00f8lger er nu her, der og alle vegne, og de s\u00e6tter hele tiden nye rekorder. Det, der for f\u00e5 \u00e5r siden blev anset for umuligt, er i dag blevet virkeligt, og om f\u00f8je \u00e5r kan det vise sig at v\u00e6re uundg\u00e5eligt.<\/p>

Derfor er der ogs\u00e5 stigende enighed om, at klimakrisen er vor tidsalders kardinalproblem. Og derfor er der voksende krav om en totalomstilling af vores samfund. Krav, der str\u00e6kker sig fra h\u00f8jeste FN-niveau til b\u00f8rn i skoler verden over.<\/p>

Frem for alt er gr\u00f8n aktivisme eksploderet verden over i de seneste \u00e5r. Man kan i fl\u00e6ng n\u00e6vne titusinder af forskeres opr\u00e5b, globale klimamarcher, hundredtusinder af skolestrejkende b\u00f8rn og unge, opfordringer til ungdomsopr\u00f8r, borgerforslag om ny klimalov og mere vild natur, civil ulydighed, klimademonstrerende bedstefor\u00e6ldre, gr\u00f8nne studenterbev\u00e6gelser, gr\u00f8nne alliancer mellem vidt forskellige organisationer osv.<\/p>

M\u00e5ske alt dette allerede er skridt p\u00e5 vej imod folkeopr\u00f8r? Et omsiggribende Gr\u00f8nt For\u00e5r?<\/p>

I det mindste tr\u00e6kker det mere og mere op. Frustrationen breder sig. Vreden vokser. Angsten accelererer. Og hvis klimakatastrofernes k\u00e6mpehammer f\u00f8rst begynder at t\u00e6ske l\u00f8s p\u00e5 vores b\u00f8rn, kan aktivismen blot v\u00e6re de f\u00f8rste regndryp fra den folkestorm, der vil rejse sig mod de politiske magthavere.<\/p>

Manges h\u00e5b er, at den gr\u00f8nne aktivisme samlet vil skabe den kritiske masse, der skal til for at f\u00e5 politikerne til at foretage et klima- og naturpolitisk systemskifte. Indtil videre synes der dog at v\u00e6re meget langt igen. Indtil videre bliver det p\u00e5 centrale omr\u00e5der ogs\u00e5 ved med at g\u00e5 i den gale retning med Jordens klima, \u00f8kosystemer og biodiversitet.<\/p>

Et sp\u00f8rgsm\u00e5l er: Hvorfor har den gr\u00f8nne aktivisme ikke f\u00e5et de \u00f8nskede konsekvenser? Skyldes det blot, at den endnu ikke har f\u00e5et tid til at virke? Nej, langtfra kun det.<\/p>

Et af de st\u00f8rste problemer er givetvis, at aktivismen \u2013 med den britiske gr\u00e6srodsbev\u00e6gelse Extinction Rebellion som v\u00e6sentligste undtagelse \u2013 har v\u00e6ret for ufarlig. At den ikke har gjort ondt. At den ikke har sat samfundet i st\u00e5. N\u00e5r et samfund uproblematisk k\u00f8rer videre, mens aktivisme finder sted, kan politiske magthavere tillade sig at ignorere den, hvilket de i al v\u00e6sentlighed har gjort.<\/p>

Troen p\u00e5, at den gr\u00f8nne aktivisme kan fremkalde et systemskifte, bygger med andre ord p\u00e5 en fejlagtig pr\u00e6mis og urealistisk forh\u00e5bning. Da der ikke er nogen tid at spilde i forhold til den gr\u00f8nne omstilling, er det afg\u00f8rende at klarg\u00f8re, hvad der s\u00e5 skal til for, at aktivismen kan blive en h\u00f8jst n\u00f8dvendig\u00a0game changer<\/em>.<\/div>

\u00a0<\/h3>

3. del: S\u00e5dan skal et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r laves<\/h3>

Kort fortalt skal den gr\u00f8nne aktivisme udvikle sig til et folkeopr\u00f8r. F\u00f8rst d\u00e9r begynder tingene at rykke.<\/p>

Historien er fyldt med eksempler p\u00e5, at admirable argumenter og artig aktivisme ikke er nok til at f\u00e5 politiske magthavere til at \u00e6ndre kurs radikalt. Der skal typisk skabes en massiv folkelig modmagt, der skal l\u00e6gge et s\u00e5 kraftigt pres p\u00e5 dem, at de ikke kan undsl\u00e5 sig. Enten ved at opfylde folks krav eller ved at g\u00e5 af.<\/p>

En realpolitisk grundregel er nemlig, at magt kun b\u00f8jer sig for magt.<\/p>

Der skal med andre ord massemobiliseres og masseorganiseres, s\u00e5 der fremst\u00e5r en folkelig oppositionsbev\u00e6gelse, for ikke at sige modstandsbev\u00e6gelse til magthaverne. Her er det ikke tilstr\u00e6kkeligt, at forskere underskriver opr\u00e5b, at b\u00f8rn og unge strejker en gang imellem, at pensionister r\u00e5ber h\u00f8jt osv.<\/p>

Nej, det er essentielt, at forskerne strejker, at p\u00e6dagogerne strejker, at skolel\u00e6rerne strejker, at buschauff\u00f8rerne strejker, at togf\u00f8rerne strejker osv. Og s\u00e5 skal folk stille sig mest muligt fysisk p\u00e5 tv\u00e6rs af de store uretf\u00e6rdigheder i samfundet. Aktivismen skal simpelthen udarte til generalstrejker, k\u00e6mpedemonstrationer, masseprotester, boykotter, blokader og civil ulydighed, s\u00e5 n\u00f8gledele af samfundet lammes.<\/p>

F\u00f8rst da er politikerne tvunget til at handle. Som den engelske opr\u00f8rsanalytiker Tim Gee pointerer, har \u201dingen regering i historie og nutid kunnet overleve, hvis nok folk organiserede sig effektivt imod den.\u201d Eller som Gandhi udtrykte det: \u201dSelv de mest magtfulde kan ikke regere uden de regeredes samarbejde.\u201d<\/p>

Endvidere skal folkeopr\u00f8ret som sagt v\u00e6re strengt ikke-voldeligt. Den opfattelse udspringer ikke af en naiv flowerpowerpacifisme, men af en erfaring af, at ikke-voldelig modstand over for magthavere som regel er det mest effektive opr\u00f8rsredskab.<\/p>

Det skyldes ikke blot, at voldeligt opr\u00f8r legitimerer voldelig undertrykkelse, forbud og deslige, og at magthavere i \u00f8vrigt gerne besidder en overv\u00e6ldende overlegenhed, n\u00e5r det kommer til fysisk magtanvendelse.<\/p>

Det skyldes ogs\u00e5, at voldelige opr\u00f8rere let kan st\u00f8de folk fra sig, hvorimod opr\u00f8rere, der opretholder en ikke-voldelig jerndisciplin selv over for provokationer og brutalt politi, typisk f\u00e5r flere og flere tilh\u00e6ngere. Og vel at m\u00e6rke tilh\u00e6ngere fra alle aldersgrupper, sociale lag og politiske orienteringer.<\/p>

Omvendt vil magthaveres brug af jernn\u00e6ven over for ikke-voldelige opr\u00f8rere ofte ramme dem selv som en boomerang. Det kan nemlig f\u00e5 den folkelige opinion til at vende sig mod dem. Det kan skabe martyrer, og intet er s\u00e5 effektivt til at st\u00e5ls\u00e6tte opr\u00f8rere og rekruttere endnu flere opr\u00f8rere, ja, s\u00e5gar igangs\u00e6tte folkelig massemobilisering. Det kan ogs\u00e5 medf\u00f8re international ford\u00f8mmelse, sanktioner osv. Og det kan medf\u00f8re voksende utilfredshed og frafald i magthavernes egne r\u00e6kker, i visse tilf\u00e6lde s\u00e5gar mytteri.<\/p>

P\u00e5 den anden side er ikke-voldeligt folkeopr\u00f8r langtfra det samme som frygtsom tandl\u00f8shed. Som allerede Gandhi fastslog, skal det provokere for at g\u00f8re en forskel.<\/p>

Det indeb\u00e6rer ikke blot strejker, demonstrationer, blokader, boykotter og civil ulydighed i stort og om n\u00f8dvendigt stadig eskalerende omfang. Det indeb\u00e6rer f.eks. ogs\u00e5, at det uoph\u00f8rligt r\u00e5bes ud fra tagene, at vores politiske magthavere er hovedansvarlige for massevoldt\u00e6gten af vores b\u00f8rns eksistensgrundlag og Jordens vilde natur.<\/p>

Generelt b\u00f8r man g\u00e5 efter at spytte de store i ansigtet og lade de sm\u00e5 fisk v\u00e6re. Det er vigtigt, at opr\u00f8rerne efterh\u00e5nden f\u00e5r status som helte i befolkningen og ikke som ballademagere; status som gr\u00f8nne Robin Hood\u2019er, der g\u00e5r i fl\u00e6sket p\u00e5 de st\u00f8rste \u00f8del\u00e6ggere af Moder Jord for at beskytte befolkningen og naturen.<\/p>

Endelig er det centralt, at der l\u00e6gges en velovervejet strategi for folkeopr\u00f8ret: Hvad er dets m\u00e5l, hvordan n\u00e5r man dem trin for trin, og hvordan organiserer man det hele.<\/p>

Ofte nytter det nemlig ikke meget, at folk blot handler pr. f\u00f8lelsesm\u00e6ssig frustration, alts\u00e5 spontant stormer ud p\u00e5 gaderne, r\u00e5ber h\u00f8jt og kr\u00e6ver reformer. Det kan m\u00e5ske sprede sig hurtigt og skabe stor opsigt. Men det kan lige s\u00e5 hurtigt l\u00f8be ud i sandet, ende i sk\u00e6nderier, i anarki osv. Resultatet er spild af tid og nyttesl\u00f8se ofre.<\/p>

Der skal alts\u00e5 mere til. Passion er centralt, men ikke nok. K\u00f8lig planl\u00e6gning og ledelse er ogs\u00e5 hovedn\u00f8gler. Et opr\u00f8r uden en strategi og styregruppe er som et skib uden kompas og kaptajn. Man m\u00e5 huske p\u00e5, at modstanderne har enorme ressourcer, kolossal magt og hele status quos inerti i ryggen, s\u00e5 opgaven er ikke let.<\/p>

Alt i alt skal der skabes et organiseret samarbejde i befolkningen om ikke-samarbejde med myndighederne, s\u00e5 kernedele af samfundet s\u00e6ttes i st\u00e5. F\u00f8rst da vil politikere erfaringsm\u00e6ssigt tage opr\u00f8rernes krav alvorligt.<\/p>

Men er et s\u00e5dant samarbejde ikke vanskeligt at etablere? Det beh\u00f8ver det ikke at v\u00e6re, for i praksis er det relativt f\u00e5, der skal til. If\u00f8lge nogle eksperter kan en regering ikke overleve, hvis blot 5 procent af en befolkning laver opr\u00f8r. If\u00f8lge andre eksperter skal der ikke mere end\u00a03,5 procent<\/a>\u00a0til, og mange opr\u00f8r har klaret sig med mindre.<\/p>

Men hvilken forskel kan et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r g\u00f8re i et enkelt land? B\u00e5de klimakrisen og biodiversitetskrisen er jo globale f\u00e6nomener og kr\u00e6ver derfor en global indsats for at blive l\u00f8st.<\/p>

Svaret er, at et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r i et enkelt land kan s\u00e6tte en afg\u00f8rende pr\u00e6cedens for andre lande. De fleste er bange for at g\u00e5 forrest. Kan man pege p\u00e5, at andre har gjort det, er sejren allerede halvt i hus. Hvis andre kan, kan vi ogs\u00e5!<\/p>

Faktisk kan et opr\u00f8r i et land udl\u00f8se en k\u00e6dereaktion, der kan brede sig til andre lande med imponerende momentum. Det er sket flere gange f\u00f8r.<\/p>

Tag revolutionerne i en r\u00e6kke \u00f8steurop\u00e6iske lande, kommunismens fald og Sovjetunionens kollaps omkring 1990. Tag farverevolutionerne i Jugoslavien i 2000, i Georgien i 2003 og i Ukraine i 2004-5. Eller tag Det Arabiske For\u00e5r i 2010-11, hvor en revolution i Tunesien udartede til revolutioner i \u00c6gypten og Libyen og til opstande eller voldsomme protester i en r\u00e6kke andre mellem\u00f8stlige og afrikanske lande.<\/p>

F\u00f8r alt dette skete, ville de fleste have n\u00e6gtet, at det kunne ske. Men det skete.<\/p>

Det skal understreges, at dette indl\u00e6g ikke kun er en kortfattet guide til et folkeopr\u00f8r, et emne, der allerede findes b\u00f8ger om, der frit kan k\u00f8bes. Det er i lige s\u00e5 h\u00f8j grad en forudsigelse af, hvad der kan komme til at ske, hvis de politiske magthavere ikke snart v\u00e5gner op til historisk d\u00e5d.<\/p>

De skal vide, at jo l\u00e6ngere de venter med en gr\u00f8n totalomstilling af samfundet, jo mere vil den omsiggribende aktivisme udvikle sig til opr\u00f8r. Og jo l\u00e6ngere de venter med at efterkomme opr\u00f8rernes krav, jo flere vil m\u00e5lrettet kr\u00e6ve revolution.<\/p>

Baggrunden er lige s\u00e5 livsn\u00f8dvendig, som den er ekstremt presserende. Som en r\u00e6kke\u00a0klimaforskere<\/a>\u00a0advarede i 2018, s\u00e5 kan det, vi foretager os i det kommende \u00e5rti eller to, \u201df\u00e5 afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 kloden de n\u00e6ste 10.000 eller 100.000 \u00e5r.\u201d Senest har det omvandrende engelske naturleksikon fra BBC\u00a0David Attenborough<\/a>\u00a0p\u00e5peget: \u201dDet, vi g\u00f8r i de n\u00e6ste 20 \u00e5r, vil afg\u00f8re fremtiden for alt liv p\u00e5 Jorden.\u201d<\/p>

Dermed kan den verdenshistoriske betydning af den tid, vi lever i nu, ikke understreges st\u00e6rkere, og det kan den verdenshistoriske betydning af det, vi g\u00f8r i denne tid, heller ikke.<\/p>

Om menneskeheden og mange andre arter skal have en fremtid her p\u00e5 Jorden, kan med andre ord st\u00e5 og falde med, hvad den nuv\u00e6rende generation foretager sig i de kommende \u00e5r. Et st\u00f8rre ansvar kan der ikke l\u00e6gges p\u00e5 mennesker, og et mere katastrofalt svigt kan ikke t\u00e6nkes, hvis vi ikke l\u00f8fter det.<\/p>

Den gode nyhed er som sagt, at ikke-voldelige folkeopr\u00f8r kan v\u00e6re temmelig effektive. Faktisk har de v\u00e6ret afg\u00f8rende katalysatorer for mange store og positive samfundsforandringer.<\/p>

Her t\u00e6nker jeg ikke kun p\u00e5 de ikoniske fork\u00e6mpere for kvinders stemmeret, Gandhis uafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelse i Indien og Luther Kings borgerrettighedsbev\u00e6gelse i USA. Jeg t\u00e6nker ogs\u00e5 p\u00e5, at ikke-voldelige folkeopr\u00f8r generelt er en overlegen opr\u00f8rsmetode.<\/p>

Fra f.eks. 1900 til 2006 var der dobbelt s\u00e5 stor sandsynlighed for, at\u00a0ikke-voldelige opr\u00f8r<\/a>\u00a0lykkedes end voldelige opr\u00f8r. Selv diktaturer har de i mange tilf\u00e6lde bragt til fald. I f.eks. 50 ud af 67 tilf\u00e6lde, hvor autorit\u00e6re regimer blev v\u00e6ltet fra 1972 til 2005, var\u00a0ikke-voldelige opr\u00f8r<\/a>\u00a0en hovedkraft.<\/p>

Det er en n\u00f8glepointe. Ingen magthavere er uovervindelige. N\u00e5r folk f\u00f8rst g\u00e5r sammen i stor stil og umisforst\u00e5eligt siger fra, kan de udrette mirakler.<\/p>

Set i et st\u00f8rre perspektiv kan gr\u00f8nne folkeopr\u00f8r ikke blot betragtes som store operationer Red B\u00f8rnene og Naturen. De kan ogs\u00e5 opfattes som demokratiske genoprettelsesprojekter, hvor folket tager magten tilbage fra de stjernerige virksomhedsimperier, der har infiltreret deres demokratier, og fra de mange politikere, der har indg\u00e5et en dj\u00e6vlepagt med dem og dogmet om konstant \u00f8konomisk v\u00e6kst.<\/p>

Det kan kun g\u00e5 for langsomt.<\/p>

Personligt skulle intet gl\u00e6de mig mere, end at de politiske magthavere tr\u00e6der i karakter nu og g\u00f8r det n\u00f8dvendige, s\u00e5 et massivt folkeopr\u00f8r ikke er n\u00f8dvendigt. Men jeg tror ikke l\u00e6ngere p\u00e5 det. Min tillid til dem er v\u00e6k.<\/p>

F\u00f8rst som sidst: N\u00e5r de folkevalgte tjenere svigter deres folk p\u00e5 sk\u00e6bnesvanger vis, s\u00e5 m\u00e5 folket lave ikke-voldeligt k\u00e6mpeopr\u00f8r.<\/p>

S\u00e5 m\u00e5 det over for magthaverne tr\u00e6kke en streg i sandet, der giver genlyd i \u00e5rhundreder.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

 Politikerne har svigtet. Folkeopr\u00f8r er vores sidste chance 18.5.2019, Politiken. Forfatter: Jens-Andr\u00e9 P. Herbener 1. del: Politiske magthavere er Public Enemy Number One Politiske magthaveres fornemste ansvar er at beskytte deres befolkning. Det har de i dag svigtet p\u00e5 et altafg\u00f8rende omr\u00e5de. Igen og igen afviser eller udskyder de den totalomstilling af samfundet, som FNs […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1806","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1806","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1806"}],"version-history":[{"count":10,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1806\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2143,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1806\/revisions\/2143"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1806"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}