{"id":1886,"date":"2022-05-04T09:23:08","date_gmt":"2022-05-04T09:23:08","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=1886"},"modified":"2022-08-12T08:01:45","modified_gmt":"2022-08-12T08:01:45","slug":"elementor-1886","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/elementor-1886\/","title":{"rendered":"Una Chaudhuri"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Klimaet som en linse til at anskue verden<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Una Chadhuri ses her ude foran Bergen Kunsthall, hvor konferencen Landscape Dramaturgy \u2013 a seminar in four parts, blev afholdt.\u00a0Foto: Isak Okkenhaug. Grafik: Pulsk Ravn<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Interview med Una Chaudhuri (UC), Professor i engelsk, TSA-drama og milj\u00f8studier, Collegiate Professor, direkt\u00f8r, XE: Eksperimentel humaniora og socialt engagement, New York University.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u00a0<\/p>

Forfatter: Gritt Uldall-Jessen, 15.12.2020<\/strong>
<\/span>
<\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\u00a0<\/div>

Hvordan udvikler man en scenekunst, der i stedet for blot at tage fat p\u00e5 symptomerne p\u00e5 klimaforandringer rent faktisk bliver en del af l\u00f8sningen?<\/p>

\u00a0<\/p>

Interviewet med Una Chaudhuri er lavet i forl\u00e6ngelse af seminaret \u2018Landscape Dramaturgy \u2013 a seminar in four parts\u2019, der var arrangeret af Meteor, BIT Teatergarasjen i samarbejde med Teatervitenskap, Universitetet i Bergen. Seminaret fandt sted den 27. -28. 10. 2017 p\u00e5 Bergen Kunsthall i Norge. Interviewet er opdateret i oktober-november 2020 i dialog med Una Chaudhuri.<\/p>

\u00a0<\/p>

Una Chaudhuri (UC):<\/em> Jeg udtaler mig p\u00e5 vegne af gruppen CLIMATE LENS. Vi er en gruppe af teaterskabere og \u2013 undervisere, prim\u00e6rt dramatikere, dramaturger og instrukt\u00f8rer, men ogs\u00e5 et par akademikere som mig, der har fundet sammen.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Er det lige sket?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Ja, mange af os kendte allerede til hinandens arbejde, og en lille h\u00e5ndfuld af os arrangerede for nylig en dags\u00a0retreat<\/em>, en mulighed for at t\u00e6nke sammen. Her spurgte vi os selv: Hvordan kan teatret tackle klimaforandringerne? Vi havde alle v\u00e6ret involveret i lignende projekter tidligere, og vi havde alle lagt m\u00e6rke til, hvor sv\u00e6rt det var. Det var sv\u00e6rt, fordi vi oplevede, at hvis vi henvendte os til nogen og sagde, at det er det, vi interesserer os for, s\u00e5 reagerede de straks, som om de allerede vidste alt om det og pr\u00e6cis hvordan det ville v\u00e6re, og det var et\u00a0turn off<\/em>\u00a0for mange mennesker. Mange teatre \u00f8nskede ikke at arbejde videre med sp\u00f8rgsm\u00e5let om klimaforandringer, fordi de mente, at det ville virke afskr\u00e6kkende, bebrejdende eller deprimerende, og ofte forestillede de sig, at det ville ende ud i en form for friluftsteater \u2013 at det skulle foreg\u00e5 i skoven eller ved en s\u00f8 (griner).<\/p>

\u00a0<\/p>

S\u00e5 der var en slags intellektuel lukkethed over for emnet, og det var ret nedsl\u00e5ende for os. Vi f\u00f8lte, at tiden var moden til at bev\u00e6ge sig ud over det her med at sl\u00e5 alarm, fordi de mennesker, der g\u00e5r i teatret, allerede er med p\u00e5, at klimaforandringerne er et problem.<\/p>

Flere og flere mennesker ved efterh\u00e5nden en hel del om klimaforandringer. S\u00e5 vi ville unders\u00f8ge, hvad vi kunne g\u00f8re, som rakte ud over dette. Og det blev til en stor plenumdiskussion. Det f\u00f8rste, vi gjorde, var at se p\u00e5 nogle af de aktuelle vigtige udtalelser og diskussioner, der var opst\u00e5et i klimadebatten. For eksempel fik en artikel af Bill McKibben stor omtale i USA. Bill McKibben er grundl\u00e6ggeren af 350.org og en stor stemme i milj\u00f8bev\u00e6gelsen. Hans artikel var i\u00a0The Nation<\/em>, et tidsskrift, hvor han udtalte: vi b\u00f8r erkl\u00e6re krig mod klimaforandringerne. Han argumenterede for, at vi skulle t\u00e6nke p\u00e5 klimaforandringer som noget, der er lige s\u00e5 alvorligt som det at v\u00e6re i krig. S\u00e5 vi stillede sp\u00f8rgsm\u00e5l ved denne metafor. Vi respekterer Bill McKibben meget, s\u00e5 alt, hvad han siger, har en vis tyngde, men vi blev ogs\u00e5 lidt frast\u00f8dt af den militaristiske metafor, som ingen af os opfattede som sympatisk. Og s\u00e5 spurgte vi os selv: Hvilke andre metaforer kan bruges til at forst\u00e5 vores nuv\u00e6rende forhold til den ikke-menneskelige verden? Og vi sagde, ja, hvis ikke krig, hvad med fredsskabelse? Om at slutte fred med verden eller diplomati? Venskab? Du ved, andre former for tilgange til sp\u00f8rgsm\u00e5let. N\u00e5, men efterh\u00e5nden kunne vi se, at disse metaforer i virkeligheden er dybere invitationer. De var en invitation til at holde op med at f\u00f8le, at den eneste m\u00e5de, hvorp\u00e5 vi kan forholde os til denne virkelighed, er ved at indtage en defensiv position. Og at vi i stedet m\u00e5ske er n\u00f8dt til at finde kreative, hvis ikke positive s\u00e5 i det mindste kreative, eksperimenterende, m\u00e5ske ligefrem underholdende eller helt sikkert overraskende tilgange, fordi det er, hvad kunsten har brug for, og det er, hvad publikum har brug for, og der findes allerede masser af scenekunst, der arbejder med at skabe frygt. Nu er vi bange for hinanden, i undergrundsbanerne skal vi huske at passe p\u00e5 vores ejendele. Der er en masse paranoia, og vi \u00f8nsker ikke at bygge videre p\u00e5 denne frygt. S\u00e5 vi begyndte at udforske id\u00e9en om at t\u00e6nke p\u00e5 klimaet, ikke som et problem men som en linse, som en m\u00e5de at anskue verden p\u00e5. Og den analogi skabte vi ved at t\u00e6nke tilbage p\u00e5 de tidlige stadier af for eksempel feminisme, hvor feminismen ikke bare var en diskurs, der udfordrede sexismen. Det startede m\u00e5ske som en reaktion p\u00e5 sexisme, men i sidste ende brugte bev\u00e6gelsen k\u00f8n som en linse til at forst\u00e5 systemet med patriarkatet. S\u00e5 vi sagde: Det er det, vi har brug for. Vi har brug for en linse til at forst\u00e5 det underliggende system, hvad der ligger bag symptomerne. Og det underliggende system er antropocentrisme.<\/p>

Ligesom feminisme brugte k\u00f8n som en linse til at forst\u00e5 og optr\u00e6vle patriarkatet vil vi nu bruge klimaet som en linse til at forst\u00e5 og optr\u00e6vle antropocentrismen, som er en ideologi.<\/p>

\u00a0<\/p>

S\u00e5 det er \u2013 efter masser af diskussion frem og tilbage \u2013 hvad vi kom frem til. Men s\u00e5 t\u00e6nkte vi: Hvordan g\u00f8r man det? Hvordan bruger man klimaet som en linse? Hvordan ser det ud inden for dramatik og teater, hvis klimaet er en linse og ikke et problem? Det er sted at begynde.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Du kom lidt ind p\u00e5 det, og jeg har ogs\u00e5 arbejdet med klimasp\u00f8rgsm\u00e5l i nogle scenekunstproduktioner, jeg har lavet, hvor jeg hele tiden fik at vide af kritikerne, at det ikke var drama men snarere p\u00e6dagogisk arbejde.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC:\u00a0<\/em>Ja, at det var didaktisk?<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Ja, og at det var mere informativt og ikke dramatik, jeg havde skrevet, s\u00e5 jeg t\u00e6nkte ogs\u00e5 p\u00e5, hvordan man kan g\u00f8re klimakrisen, den aktuelle klimakrise relevant som scenekunstnerisk materiale?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC:\u00a0<\/em>Hvordan man kan g\u00f8re det ikke bare afskr\u00e6kkende og ikke til en pr\u00e6diken, men g\u00f8re det interessant for et publikum?<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>Ja, til et udmattet publikum, der f\u00f8ler sig skyldige i overforbrug? I at spise k\u00f8d?<\/p>

\u00a0<\/div>

\"\"<\/p><\/div>

\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0Una Chadhuri. Foto: Gauri Visvanathan<\/span><\/div>
\u00a0<\/span><\/div>
\u00a0<\/div>

UC: <\/em>Jeg tror, det er et meget vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Der er mange grunde til, at folk g\u00e5r i teatret, men en af grundene for mange af os er, at vi \u00f8nsker en bedre forst\u00e5else af vores liv, vi vil skimte nogle af de dybereliggende betydninger i et menneskeliv. Vi g\u00e5r ikke i teatret for at l\u00e6re eller f\u00e5 information. Det er ikke en forel\u00e6sning, det er ikke skole, det er ikke kirke. Vi kommer ikke for at f\u00e5 at vide, hvordan man bliver et bedre menneske. Og n\u00e5r teatret fors\u00f8ger at v\u00e6re en skole eller en kirke, bliver det som regel med et forf\u00e6rdeligt resultat. Og det er uinteressant, fordi kunsten holder op med at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, men g\u00e5r direkte til sagens kerne og leverer svarene. S\u00e5 alt, hvad vi vil sp\u00f8rge om, handler om de dybere betydninger af vores liv i forhold til de forandringer, vi ser i verden omkring os? Hvordan g\u00f8r vi det interessant?<\/p>

\u00a0<\/p>

En strategi, som mange dramatikere allerede har brugt, er at fort\u00e6lle historier om klimaforskere og lave et plot om en person, der g\u00e5r ud og k\u00e6mper den gode kamp. Ligesom det vidunderlige drama,\u00a0The Contingency Plan<\/em>, et meget popul\u00e6rt skuespil i England, der handler om klimaforandringer. Vi \u00f8nskede at g\u00e5 et skridt videre i forhold til det og skabe fort\u00e6llinger, der s\u00e6tter os i kontakt med det, jeg kalder \u2018de mere end menneskelige\u2019 dimensioner af os selv og vores liv.<\/p>

\u00a0<\/p>

P\u00e5 det akademiske omr\u00e5de \u2018\u00f8kokritik\u2019, som er et omr\u00e5de, som jeg arbejder med, bliver der for tiden udarbejdet en masse nye teoretiske v\u00e6rker, der kommer til os fra den nye materialisme, som blev lanceret af Jane Bennet med bogen\u00a0Vibrant Materialism<\/em>. Der er ogs\u00e5 det s\u00e5kaldte \u2018ontologiske vendepunkt\u2019 inden for antropologien, for eksempel Eduardo Kohns bog\u00a0How Forests Think<\/em>. Der er sket et skift i forhold til at opdage de mange m\u00e5der, hvorp\u00e5 mennesker, menneskelige kulturer, menneskeindivider kan v\u00e6re langt mere \u00f8kocentriske i deres tankegang. Vores forhold til verden omkring os \u2013 udover den sociale verden \u2013 kan v\u00e6re virkelig interessant: ikke blot vores forhold til ikke-mennesker, is\u00e6r dyr, men ogs\u00e5 til planter og landskaber, vandveje, og store geofysiske systemer som havene, atmosf\u00e6ren og klimaet. Alle disse ting kan blive meget vedkommende, hvis en kunstner g\u00e5r til dem med nogle reelle sp\u00f8rgsm\u00e5l, s\u00e5dan som dramatikere g\u00f8r. S\u00e5 det var tanken, at vi skulle fors\u00f8ge at fremme skuespil og instruere skuespil p\u00e5 en m\u00e5de, der frembringer krydsningen, de interessante krydsfelter mellem det menneskelige og det mere-end-menneskelige. Og for at minde os selv og vores publikum om, hvor meget det menneskelige er forbundet med det ikke-menneskelige.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: Forbundet. Betyder det p\u00e5virket?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: Langt mere end p\u00e5virket. Betinget af. Dybt forbundet. Vi er blevet opfordret til at tro, at vi hver is\u00e6r er en slags forseglet kuvert, tydeligt adskilt fra alt omkring os. Men du ved, at vi konstant ind\u00e5nder og ud\u00e5nder hele verden. Og der er dyr alle vegne p\u00e5 os. Der er flere dyr i din albueb\u00f8jning, end du kan forestille dig eller t\u00e6lle. De er i vores mund, i vores maver \u2013 store kolonier af \u2018andre\u2019, som faktisk er en vigtig del af os selv. Folk begynder at interessere sig for dette, fordi vi efterh\u00e5nden oplever f\u00f8lgevirkningerne af klimaforandringerne p\u00e5 vores egen eksistens. En masse af de allergier, folk har, overf\u00f8lsomhed over for gluten, for eksempel, er t\u00e6t forbundet med det faktum, at moderne landbrugsmetoder skaber monokulturer i korn, hvilket ikke er s\u00e5 sundt for vores tarmbakterier, som vores kroppe har udviklet sig til at have brug for. Mange mennesker i dag t\u00e6nker p\u00e5, selv om de m\u00e5ske ikke direkte t\u00e6nker p\u00e5 klima-forandringerne, hvordan verden omkring dem er under forandring, og hvordan dette p\u00e5virker vores kroppe s\u00e5vel som vores hverdag.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>Vi har klimaflygtninge.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC:\u00a0<\/em>Pr\u00e6cis. S\u00e5 det er af alle disse \u00e5rsager, at vi gerne vil g\u00f8re vores liv, vores biologiske, \u00f8kologiske liv interessant for vores publikum. Ikke for at fort\u00e6lle dem, hvad de skal g\u00f8re, men for at skabe et rum for en biologisk fantasi.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>De fleste mennesker, der ops\u00f8ger scenekunst, kommer ogs\u00e5 fra den kreative klasse. Hvordan kan man n\u00e5 ud til den del af befolkningen, der ikke g\u00e5r i teatret, men som m\u00e5ske ogs\u00e5 forbruger for meget k\u00f8d eller k\u00f8ber for mange ting?<\/p>

UC: <\/em>Det er et sp\u00f8rgsm\u00e5l, som alle os, der arbejder med kultur, m\u00e5 stille os selv. Vi er heldige at v\u00e6re sammen med folk, der allerede er progressive i deres tankegang. Men vi \u00f8nsker og skal n\u00e5 ud til folk, der ikke g\u00e5r i teatret eller s\u00e6tter sig ind i disse teorier. Eller som er mere modtagelige for demagogi fra mennesker som Donald Trump. Med andre ord, de mennesker, der bliver ofre for de l\u00f8gne og antagelser, der fastholder dem i en livsstil baseret p\u00e5 fossile br\u00e6ndstoffer og overforbrug af jordens ressourcer. Jeg tror, at det, vi kan g\u00f8re, er at blive ved med at fort\u00e6lle historierne om den antagelse, om blindheden, for at afsl\u00f8re den.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>Og at vise nogle billeder af konsekvenserne af denne adf\u00e6rd, denne destruktive adf\u00e6rd over for planeten.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Det falder stadig inden for vores velkendte skyldfremkaldende progressive diskurs, og mennesker, der er mist\u00e6nksomme over for denne, de mere h\u00f8jreorienterede, vil formentlig afvise det. Men der er en helt anden dimension af det: Vi er n\u00f8dt til at begynde at skabe historier og scenekunst om det faktum, at de mennesker og den institution, der tager klimaforandringerne mest alvorligt, er milit\u00e6ret, og de tackler det selvf\u00f8lgelig ud fra en militant tankegang: \u201dVi tager os af vores egne, vil vi \u2018forsvare\u2019 vores eget folk\u201d.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Ligesom terror, ligesom kampen mod terror.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Det er meget skr\u00e6mmende. Det er blevet kaldt \u2018den bev\u00e6bnede redningsb\u00e5ds politik\u2019. Tanken om, at vi vil redde os selv, vi vil forsvare os selv, \u2018vores\u2019 folk, mod \u2018dem\u2019. G\u00e6t, hvem der er \u2018dem\u2019? De fattige, der er blevet frataget deres stemmeret; de svage, dem, der bliver fordrevet fra deres hjem p\u00e5 grund af klimaforandringerne, og dem, der nu fors\u00f8ger at redde sig selv ved at komme her. De anti-migrationsbev\u00e6gelser, vi ser lige nu i Europa og Amerika, er relateret til dette milit\u00e6rmantra om, at \u2018vi vil redde vores egne\u2019. Og jeg tror, at n\u00e5r folk f\u00f8rst bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 det, vil de blive meget foruroligede. Fordi indvandring er \u00e9n ting, men at have en v\u00e6bnet militant reaktion over for andre mennesker, der ikke er fjender, der er uskyldige ofre\u2026<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Din terminologi klimadramaturgi \u2013 skal det forst\u00e5s som en slags genskabelse af 20\u2019ernes og 30\u2019ernes aktivistteater med Brechts Lehrst\u00fccke? Og i Danmark havde vi ogs\u00e5 noget aktivistisk gadeteater i 70\u2019erne, der startede som en teaterforestilling, men s\u00e5 blev publikum pludselig medvirkende til at bes\u00e6tte et hus. Da politiet s\u00e5 kom, f\u00f8lte folk, at de var blevet taget som gidsler i en politisk aktion.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: CLIMATE LENS er en gruppe af mennesker og et s\u00e6t af ideer. Personligt opfatter jeg det ikke som et aktivistprogram. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 det som et\u00a0aktiverende<\/em>\u00a0program: det handler mere om at aktivere tilskueren i den forstand at f\u00e5 os til at t\u00e6nke p\u00e5 vores liv i en bredere ramme frem for den socio-centrerede, frem for blot den sociale ramme, og at tilf\u00f8je rammer som den biologiske, geologiske, atmosf\u00e6riske og klimatiske. At begynde at betragte os selv ud fra et mere \u00f8kologisk perspektiv. Det ville kr\u00e6ve en stor mentalitets- og ideologi\u00e6ndring: at begynde at betragte mennesket som blot en af mange arter i stedet for som den eneste art af betydning. Bare det vil v\u00e6re en enorm \u00e6ndring.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>Det lyder holistisk.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Det er et k\u00e6mpestort skridt at holde op med at betragte os selv som centrum for alt, men bare at begynde at sige, du ved, jeg er lige s\u00e5 interessant som de svaner der p\u00e5 s\u00f8en eller disse blade, der ligger her under vores f\u00f8dder. Hvis vi kan v\u00e6kke denne bevidsthed \u2013 jeg kalder det en \u00f8kosf\u00e6risk bevidsthed \u2013 hvor vi betragter os selv som en lille levende del af hele \u00f8kosf\u00e6ren, som er summen af biosf\u00e6ren, atmosf\u00e6ren, hydrosf\u00e6ren og kryosf\u00e6ren og ikke blot som medlemmer af sociale eller kulturelle samfund.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>M\u00e5 jeg sp\u00f8rge: Hvordan skete det for dig? Du kunne have v\u00e6ret en helt almindelig person, der overforbruger, spiser for meget k\u00f8d og betragter dig selv som centrum.<\/p>

\"\"<\/p>

Antologien Land\/Scape\/Theater hvor b\u00e5de Elinor Fuchs og Una Chaudhuri er redakt\u00f8rer.<\/em><\/div>
\u00a0<\/div>
\u00a0<\/div>

UC: <\/em>Faktisk har jeg arbejdet med \u00f8kologi og teater i mit akademiske (videnskabelige) arbejde i meget lang tid, i mere end 25 \u00e5r. Der er en god grund til, at du ikke har h\u00f8rt om det, for i meget lang tid var der ingen, der interesserede sig for dette arbejde! (griner). Det er 25 \u00e5r siden, at jeg skrev artiklen\u00a0Der m\u00e5 v\u00e6re en masse fisk i denne s\u00f8<\/em>,[There Must be a Lot of Fish in that Lake<\/em>: Theorizing a Theatre Ecology,\u201d\u00a0Theater<\/em>, Summer1994], som var en del af det f\u00f8rste akademiske tidsskrift, der havde fokus p\u00e5 \u00f8kologi og teater. Som sagt var alle ligeglade. Og s\u00e5 gradvist, som tiden gik, \u00f8gedes interessen for disse sp\u00f8rgsm\u00e5l, og nu bliver artiklen rent faktisk l\u00e6st af mange flere mennesker, og den bliver brugt som undervisningsmateriale. 25 \u00e5r senere var der en s\u00e6rudgave af et tidsskrift, der satte fokus p\u00e5 denne artikel [Include Everything.\u00a0An interview with Una Chaudhuri,<\/em>\u00a0by Bronwyn Preece and Jess Owen, in Special Issue of\u00a0Performing Ethos: An International Journal of Ethics in Theatre & Performance<\/em><\/a>.\u00a0 August 2015]. S\u00e5 jeg har t\u00e6nkt over dette i mange \u00e5r, men min f\u00f8rste oplevelse var, at alle var ligeglade. Min n\u00e6ste oplevelse var, at jeg blev opm\u00e6rksom p\u00e5 og begyndte at arbejde inden for et andet nyt omr\u00e5de, der netop var kommet p\u00e5 tale p\u00e5 det tidspunkt, nemlig inden for dyrestudier. Og jeg udgav et par b\u00f8ger om dyr og teater [The Stage Lives of Animals: Zoo\u00ebsis and Performance.\u00a0<\/em>\u00a0Routledge, 2017;\u00a0Animal Acts: Performing Species Today<\/em>. Co-edited with Holly Hughes, Ann Arbor: University of Michigan Press, 2014.]<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Hvordan dyr bruges, eller portr\u00e6tteres, eller afbildes inden for scenekunst?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Det handler om dyrets rolle i opbygningen af det menneskelige, hvilket sker p\u00e5 mangfoldige og komplekse m\u00e5der, s\u00e5 det handler ogs\u00e5 om de millioner af kulturelle praksisser i forhold til dyr, som vi ofte indg\u00e5r i uden at v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5 deres betydning eller konsekvens: vi spiser k\u00f8d, holder husdyr, g\u00e5r i zoologisk have, if\u00f8rer os pels, ser sport, der involverer dyr og s\u00e5 videre. Vi interagerer med dyr hele tiden, og det er sj\u00e6ldent, vi studser eller reflekterer over det. Vi t\u00e6nker \u00e5h, hvor jeg elsker mit k\u00e6ledyr, \u2018min\u2019 hund eller \u2018min\u2019 kat. Men i virkeligheden er dyrene til stede overalt i det moderne liv, samtidig med at de er allestedsn\u00e6rv\u00e6rende i de kulturelle diskurser for alle perioder: i kunst, litteratur, religion, reklamer, b\u00f8rnekulturer (leget\u00f8j, historier, Disney).<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Er det i en shamanistisk forstand? Handler det om \u00e5ndelige teknikker til at skabe forbindelse mellem mennesker og dyr.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Ja, der er i virkeligheden en slags neo-shamanisme under New Age-bev\u00e6gelsen, som str\u00e6ber efter at genskabe forbindelsen med denne tradition, men fokus for den slags dyrestudier, jeg taler om, handler ikke om dyr som metaforer eller dr\u00f8mme, men netop det modsatte: de insisterer p\u00e5, at dyr, det vil sige, de\u00a0andre<\/em>\u00a0dyr, fordi mennesker er selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dyr \u2013 er virkelige. De er ikke kun symboler p\u00e5 menneskets h\u00e5b og dr\u00f8mme. Dyr er ikke os, selv om vi er dyr. Men dyrene lever parallelt med os, og de er v\u00e6rdifulde, de er vigtige. Vi deler denne planet med dem, og det er vi n\u00f8dt til at\u00a0huske, hvis vi skal bevare vores eksistens s\u00e5vel som deres. I de sidste par \u00e5rhundreder har vi ikke v\u00e6ret opm\u00e6rksomme p\u00e5 dette, og derfor gennemlever vi lige nu det, der kaldes \u2018den sjette store masseudd\u00f8en\u2019, en periode med et katastrofalt tab af arter.<\/p>

En af de vigtigste bidragydere inden for dyrestudier er filosoffen Peter Singer, hvis bog\u00a0Animal Liberation<\/em>\u00a0blev startskuddet til den moderne dyrerettighedsbev\u00e6gelse. Men mange andre \u2013 for eksempel europ\u00e6iske filosoffer som Jacques Derrida og Gilles Deleuze og Felix Guattari \u2013 st\u00e5r bag vigtige v\u00e6rker om dyrenes historiske rolle i konstruktionen af id\u00e9en om det menneskelige, en identitet baseret p\u00e5 differentiering (\u2018Jeg er noget s\u00e6rligt\u2019), p\u00e5 en mods\u00e6tning (\u2018Jeg er ikke et dyr\u2019) og endelig p\u00e5 dominans (\u2018Jeg kan g\u00f8re, hvad jeg vil med andre dyr\u2019). Jeg har l\u00e6nge arbejdet inden for dette felt, og min bog om dyr og performance med titlen\u00a0Animal Act: Performing Species Today<\/a><\/em>, handler om, hvordan kunstnere, scenekunstnere, behandler temaet dyr, uden at dyrene blot bliver til metaforer og symboler. De betragter dem og fremstiller dem som vores faktiske, virkelige, komplekse, medindbyggere og partnere p\u00e5 denne planet. S\u00e5 det var det, jeg arbejdede med, mens jeg ventede p\u00e5, at teatersamfundet begyndte at vise interesse for \u00f8kologi!<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Kan du sige mere om din tilbagevenden til \u00f8kologi?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC:<\/em> Det skete i en artikel, jeg skrev til det amerikanske teatermagasin Howlround, i en artikelserie om klima og teater, som et af medlemmerne i CLIMATE LENS, dramatiker Chantal Bilodeau, kuraterer. Min artikel havde titlen\u00a0The Fifth Wall<\/em>, og den byggede videre p\u00e5 realismens ber\u00f8mte \u2018fjerde v\u00e6g\u2019. Jeg foreslog, at klimateater arbejder med og erkender den \u2018femte v\u00e6g\u2019, den der er over os: den gr\u00e6nse, som alle lande deler uden at v\u00e6re klar over det: gr\u00e6nsen til atmosf\u00e6ren. Den er lige oven over os, og vi har alle den samme gr\u00e6nse, men vi er ikke opm\u00e6rksomme p\u00e5 den.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ:<\/em> Men vi ind\u00e5nder ikke den samme luft. De rige mennesker, de ind\u00e5nder en s\u00e6rlig luft.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC:<\/em> Du har ret, de ind\u00e5nder en s\u00e6rlig luft (griner). N\u00e5r vi bliver opm\u00e6rksomme p\u00e5 denne universelle gr\u00e6nse, kan vi forstyrre den socio-centrerede og nationalistiske tankegang. N\u00e5r vi indser, at der er visse ting, som vi alle har til f\u00e6lles. En af disse ting er atmosf\u00e6ren, en anden er vandet, en tredje er jorden. I en tid med globalisering og klimaforandringer er disse endnu mere forbundet end nogensinde f\u00f8r. Vi er nu n\u00e5et til et punkt, hvor det er meget tydeligt p\u00e5 grund af kulstofforurening, at det p\u00e5virker klimaet. Vi er alle forbundet, det ved vi nu. Og n\u00e5r vi ved det, s\u00e5 bliver det eksklusive fokus p\u00e5 sociale, nationale og etniske rammer en lille smule for\u00e6ldet. Ikke at det ikke er vigtigt, det er politisk utroligt vigtigt, men det skal ses ud fra denne st\u00f8rre ramme.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Og hvad betyder det at arbejde med og erkende den femte v\u00e6g som et dramaturgisk v\u00e6rkt\u00f8j inden for scenekunst?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Det betyder at genoprette det landskab og den naturhistorie, der er indlejret i teatrets og dramaets historie. Det har v\u00e6ret der hele tiden, for eksempel i stormene i Shakespeares King Lear og Prospero. Vi b\u00f8r erkende, at Prospero (i\u00a0The Tempest<\/em>) selv skaber vejret, ligesom vi g\u00f8r det i vores tid, n\u00e5r vi p\u00e5virker klimaet ved at bruge fossile br\u00e6ndstoffer. Teater og drama har altid registreret, at der fandtes denne st\u00f8rre verden, dette store billede, som vores dramatikere fors\u00f8gte at minde os om, men vi lyttede ikke, fordi vi var s\u00e5 interesseret i det nationale, det sociale og k\u00f8n. Vi har v\u00e6ret meget besatte af disse sociale kategorier.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Og identitetspolitik, af gode grunde.<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Meget gode grunde. Ogs\u00e5 jeg selv, i kraft af at jeg er feminist, og jeg var ikke havnet her, hvor jeg er, med mit fokus p\u00e5 klima, hvis det ikke var for feminismen, for det var der, jeg l\u00e6rte, hvor destruktiv en bin\u00e6r tankegang kan v\u00e6re. Den menneskelige\/ikke-menneskelige bin\u00e6re underliggende antropocentrisme er lige s\u00e5 \u00f8del\u00e6ggende som den maskuline\/feminine underliggende sexisme og patriarkalske tankegang.<\/p>

GUJ:\u00a0<\/em>Sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Udtrykket \u2018landskabsteater\u2019, hvordan ser du din nye terminologi, den femte v\u00e6g, klimadramaturgien i relation til begrebet landskabsdramaturgi?<\/p>

\u00a0<\/p>

UC: <\/em>Jeg ser det som en oplagt mulighed for, at jeg kan forbinde mit aktuelle arbejde med mit tidligere arbejde. Jeg har altid haft en stor interesse for land og landskab, jeg udgav engang en bog med titlen\u00a0Staging Place: the Geography of Modern Drama<\/em>, og Elinor Fuchs havde udgivet sin str\u00e5lende postdramatiske bog\u00a0The Death of Character<\/em>, og vi besluttede os for at forbinde vores tankegange i den kritiske antologi med titlen\u00a0Land\/Scape\/Theatre<\/em>. Vi er meget tilfredse med den, men v\u00e6rket blev ikke taget s\u00e5dan imod, som vi havde h\u00e5bet. S\u00e5 det er dejligt, at det nu, s\u00e5 mange \u00e5r senere, bliver anerkendt som et tidligt fors\u00f8g p\u00e5 at formulere nogle af disse id\u00e9er, selv om id\u00e9erne nu er blevet udviklet p\u00e5 mange nye m\u00e5der, hvilket er fantastisk. For mig er landskab en del af mit aktuelle mantra, og det er ogs\u00e5 titlen p\u00e5 en ny og vigtig bog ved navn\u00a0The Arts of Living on a Damaged Planet.<\/em>\u00a0Jeg mener, at nu er det vores opgave at kunne bo p\u00e5 vores skadede planet med begavelse og ynde og h\u00e5b, hvor de menneskelige og ikke-menneskelige verdener arbejder sammen og informerer hinanden. Vi er alle meget tr\u00e6tte af den fase af \u00f8koteori og \u00f8koteater, hvor der var fokus p\u00e5 adskillelsen af \u2018natur\u2019 og \u2018kultur\u2019, hvor kulturen er \u2018herovre\u2019 med os mennesker, og naturen er \u2018derovre\u2019, langt v\u00e6k, det gr\u00f8nne, dyrene. I den nuv\u00e6rende \u00f8kologiske tankegang er naturen overalt, og mennesker er i h\u00f8j grad en del af den. Det at skabe kultur ligger til vores arts natur, den menneskelige natur. Jeg tror, at den store fejl, der blev beg\u00e5et i den vestlige tankegang \u2013 som har v\u00e6ret hele verdens tankegang i de sidste tre eller fire hundrede \u00e5r \u2013 var at skelne os mennesker fra resten af skabelsen. Det har f\u00e5et os til at opf\u00f8re os, som om vi sv\u00e6ver over jorden, som om vi bor p\u00e5 Mars. Det g\u00f8r vi ikke. Vi lever p\u00e5 jorden, og det er det eneste sted, vi kan leve.<\/p>

\u00a0<\/p>

GUJ: <\/em>Der er ingen planet B.<\/p>

\u00a0<\/p>

\u00a0<\/div>

Una Chaudhuri er kendt for, sammen med Elinor Fuchs, at v\u00e6re redakt\u00f8r af antologien\u00a0Land\/Scape\/Theatre<\/em>, udgivet p\u00e5 forlaget Ann Arbor, University of Michigan Press, 2002.<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Klimaet som en linse til at anskue verden Una Chadhuri ses her ude foran Bergen Kunsthall, hvor konferencen Landscape Dramaturgy \u2013 a seminar in four parts, blev afholdt.\u00a0Foto: Isak Okkenhaug. Grafik: Pulsk Ravn Interview med Una Chaudhuri (UC), Professor i engelsk, TSA-drama og milj\u00f8studier, Collegiate Professor, direkt\u00f8r, XE: Eksperimentel humaniora og socialt engagement, New York […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1886","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1886","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1886"}],"version-history":[{"count":23,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1886\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2523,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1886\/revisions\/2523"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1886"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}