{"id":2001,"date":"2022-05-08T21:58:57","date_gmt":"2022-05-08T21:58:57","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2001"},"modified":"2022-05-08T22:02:14","modified_gmt":"2022-05-08T22:02:14","slug":"biodiversitet-er-jordens-forestillingsevne","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/biodiversitet-er-jordens-forestillingsevne\/","title":{"rendered":"Biodiversitet er jordens forestillingsevne"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Biodiversitet er jordens forestillingsevne - tale til demonstration om Amager F\u00e6lled, d. 6.2.2022<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Forfatter: Kristina Stoltz<\/strong><\/p>

\u00a0<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

\u201dBiodiversitet er jordens forestillingsevne. Det er opfindsomhedens, tilpasningens og\u00a0 evolutionens kilde, der g\u00f8r et vedvarende blomstrende liv muligt.\u201d S\u00e5ledes skriver den\u00a0 amerikanske forfatter og biolog Robin Wall Kimmerer i bogen \u2019Braiding sweetgrass\u2019<\/strong> fra 2013.\u00a0 <\/span><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Mandag den 31. januar d\u00f8de en af Danmarks st\u00f8rste musikere og forfattere, Flemming Quist  M\u00f8ller. Han var en forfatter, der om nogen stod i forbindelse med jordens forestillingsevne. I  hans b\u00f8ger vrimler det med dyr, planter og magiske v\u00e6sener. Bagerst i  \u2019Cykelmyggen og Dansemyggen\u2019 har han lavet en oversigt over de dyr og v\u00e6sener, der indg\u00e5r i  bogen. Her skriver han, at det ikke er dem alle, der har f\u00e5et navne i historien, men at de lever  deres egne liv, som man selv kan digte videre p\u00e5. \u201dNogle af dem kan du m\u00f8de ude i naturen,\u201d  skriver han. \u201dDen farvestr\u00e5lende fugl p\u00e5 side 8 er en Isfugl. Den fanger sm\u00e5 fisk ved at  styrtdykke og graver en hule i \u00e5brinken til sine \u00e6g og unger.\u201d \u201dDet glubske insekt, som stikker  sit \u00e5nder\u00f8r op af vandet p\u00e5 side 11, er en Vandkalvelarve, som gerne \u00e6der myggelarver, s\u00e5 de  skal ikke komme for n\u00e6r. Fisken er en Nipigget hundestejle, og de forelskede halepadder  tilh\u00f8rer arten Stor vandsalamander.\u201d <\/span><\/p>\n

Da jeg fik beskeden om Flemming Quist M\u00f8llers d\u00f8d, var Tornsangerland ved at blive j\u00e6vnet  med jorden, Tornsangerland, hvor ikke alene Stor vandsalamanderen fra \u2019Cykelmyggen og  Dansemyggen\u2019 var ved at v\u00e5gne fra sit vinterhi, men hvor ogs\u00e5 en mangfoldighed af fugle som  L\u00f8vsanger, Havesanger, K\u00e6rsanger, G\u00f8g, Nattergal, R\u00f8drygget Tornskade, Gr\u00e5 Fluesnapper,  Broget Fluesnapper, Bynkefugl og Skovhornugle fouragerer hvert \u00e5r.  <\/span><\/p>\n

Mine eksemplarer af \u2019Cykelmyggen Egon\u2019 og \u2019Cykelmyggen og Dansemyggen\u2019 er de mest slidte  og fedtede i bogreolen, fordi de har v\u00e6ret mine b\u00f8rns absolut yndlingsb\u00f8ger. P\u00e5 den f\u00f8rste  side i \u2019Cykelmyggen Egon\u2019, st\u00e5r der en hilsen til min s\u00f8n. Der st\u00e5r \u201dK\u00e6re Villads, det er vigtigt, at du l\u00e6ser og forst\u00e5r denne bog! Op i r\u00f8ven med Brians kulturkanon, det er det her, det  handler om. K\u00e6rlig hilsen Nana og Mattias.\u201d Det var dengang i 2005, da Brian Mikkelsen var  kulturminister, men hold da op, hvor havde Nana og Mattias ret, for det er lige pr\u00e6cis det her,  det handler om: Jordens forestillingsevne, som vi mennesker er skabt af, det artsrige <\/span><\/p>\n

1 <\/span><\/p>\n

demokrati, som Flemming Quist M\u00f8ller fremskriver, og som vi i en hidtil ukendt hast er i f\u00e6rd  med at destruere. <\/span><\/p>\n

Vi befinder os lige nu i den sjette masseudd\u00f8en. Dyre- og plantearter forsvinder, udd\u00f8r  hurtigere end det er til at fatte. Hvert \u00e5r forsvinder dyr og planter, og de kommer ikke tilbage. En helt ny videnskabelig unders\u00f8gelse offentliggjort i tidsskiftet Biological Reviews fort\u00e6ller  os, at vi i l\u00f8bet af de sidste 500 \u00e5r har mistet mellem 7, 5 og 13 procent af planetens kendte  arter. Alene den danske r\u00f8dliste omfatter 13. 300 arter. Nogle af dem finder vi i \u2019Cykelmyggen  og Dansemyggen\u2019. Med Flemming Quists M\u00f8llers d\u00f8d mistede vi en af Danmarks mest kreativt begavede naturvenner. Derfor blev det endnu mere ub\u00e6rligt, at hans d\u00f8d skulle falde sammen  med massakren p\u00e5 Tornsangerland. <\/span><\/p>\n

Kampen om Amager F\u00e6lled er kampen om hele Danmarks natur. Vi lever i et land, hvor vi kun  har 2 procent vild natur tilbage. Hvad g\u00f8r det ved os mennesker, at vi n\u00e6sten ingen natur har?  Hvad g\u00f8r det ved vores empati, forst\u00e5else og medf\u00f8lelse for andre arter, for andre mennesker,  der ikke er ligesom os selv? Hvad g\u00f8r det ved vores fantasi? Nogen siger, at vi er verdens  <\/span><\/p>\n

lykkeligste folk. Vi er ogs\u00e5 et land, hvor depression og stress er blevet en folkesygdom, hvor  vores b\u00f8rn og unge lider under psykiske diagnoser, ensomhed og angst for fremtiden. Det er  kendt viden, at depressive mennesker f\u00e5r det bedre af at tilbringe tid i naturen. Det er ogs\u00e5  kendt viden, at det hj\u00e6lper at skrive og i det hele taget f\u00e5 kontakt til kreativiteten, n\u00e5r man er  deprimeret. Hvorfor mon? Jo, for det er i samspil med naturen og kreativiteten, at vi f\u00e5r  forbindelse til vores egen natur. Det er i det samspil, at vi kan m\u00e6rke, at vi ikke er alene, men  at vi st\u00e5r i forbindelse med alt det andet liv, jordens kredsl\u00f8b, de andre arter. Vi m\u00e6rker, at vi  selv er natur, at vi er en del af evigheden, Edens Have, Ygdrassil, Cykelmyggen Egon \u201dder  elsker en h\u00e5rd spurt over alt andet.\u201d <\/span><\/p>\n

Som barn i storbyen var paradisets have lige her. Det var herude p\u00e5 Amager F\u00e6lled, at jeg stak  fiskenettet ned i vandhullet, og lod mig overv\u00e6lde af den enorme mangfoldighed, man kunne  finde dernede i det sorte dyb. Og det er det sorte dyb, vandhullet, jeg lige siden dengang har  stukket mit fiskenet ned i, n\u00e5r jeg har sat mig for at skrive digte og romaner. Uden vandhullet,  uden F\u00e6lleden, uden Tornsangerland, L\u00e6rkesletten og de store ur\u00f8rte skove, d\u00f8r fantasien, og  n\u00e5r fantasiens vandhul er udslukt, er livet det ogs\u00e5. <\/span><\/p>\n

2 <\/span><\/p>\n

I \u2019Braiding Sweetgrass\u2019 skriver Robin Wall Kimmerer, at \u201dDet er blevet sagt, at noget i sandhed  er d\u00f8dt, ikke n\u00e5r det forsvinder fra verden, men n\u00e5r det bliver glemt. Den sidste d\u00f8d kommer  med hukommelsens udd\u00f8en.\u201d Videre skriver hun, at hun ikke tror p\u00e5, at vi som menneskeart  kan overleve uden den hukommelse, idet den vidner om vores afkobling fra naturen. \u201dF\u00f8rste  skridt mod helbredelse er at se s\u00e5ret,\u201d skriver hun. S\u00e5ret har vi lige her foran os: L\u00e6rkesletten  og Tornsangerland, en massakre som foreg\u00e5r overalt i verden. Lad os aldrig glemme Stor  vandsalamander, Isfuglen, Nattergalen, Skovhornuglen, r\u00e6vene, hjortene, mosegrisene, Den  r\u00f8dryggede Tornskade, alle de dyr, der stadig er her, alle dem, der er og bliver fordrevet fra  deres levesteder, fordi vi mennesker ikke giver plads til dem. Vi glemmer jer ikke. Vi bliver  ved med at k\u00e6mpe for jeres liv og eksistensberettigelse, og vi bliver ved med at l\u00e6se  \u2019Cykelmyggen Egon\u2019 for vores b\u00f8rn.  <\/span><\/p>


<\/span><\/p>\n

Kristina Stoltz, februar 2022<\/span><\/p>\n



<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Biodiversitet er jordens forestillingsevne – tale til demonstration om Amager F\u00e6lled, d. 6.2.2022 Forfatter: Kristina Stoltz \u00a0 \u201dBiodiversitet er jordens forestillingsevne. Det er opfindsomhedens, tilpasningens og\u00a0 evolutionens kilde, der g\u00f8r et vedvarende blomstrende liv muligt.\u201d S\u00e5ledes skriver den\u00a0 amerikanske forfatter og biolog Robin Wall Kimmerer i bogen \u2019Braiding sweetgrass\u2019 fra 2013.\u00a0 Mandag den 31. januar […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2001","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2001","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2001"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2001\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2007,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2001\/revisions\/2007"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2001"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}