{"id":2144,"date":"2022-05-11T07:46:34","date_gmt":"2022-05-11T07:46:34","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2144"},"modified":"2022-05-11T07:47:51","modified_gmt":"2022-05-11T07:47:51","slug":"sne","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/sne\/","title":{"rendered":"Sne"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Sne<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Forfatter: Josefine Klougart<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Sneen kommer med en h\u00e5rd vind fra \u00f8st. L\u00e6gger sig i lavningerne mellem de frosne jordkamme p\u00e5 marken, i fordybningerne mellem g\u00e5rdens brosten.<\/span><\/p>

Sne p\u00e5 \u00f8stsiden af de n\u00f8gne stammer i skellet, der s\u00e5 n\u00e5digt l\u00f8ber over de \u00e5bne marker. Efter midnat bliver det stille. Store fnug, der falder overalt, p\u00e5 markvejen, der l\u00f8ber ind i himlen. Dyrene st\u00e5r t\u00e6t i et hj\u00f8rne med rim i pelsen og s\u00e6nket hoved.<\/span><\/p>

Mine s\u00f8stre og jeg, vinteren 1991. Vi g\u00e5r i vejsiden og tr\u00e6kker k\u00e6lkene efter os i nylonsnore vundet om h\u00e5ndleddene. Ved busskuret skr\u00e5ner vi over landevejen og forts\u00e6tter hen over Gerts g\u00e5rdsplads, forbi Franks duggede vinduer. Herfra videre ned ad markvejen og op ad sognevejen \u2013 her s\u00e6tter vi i l\u00f8b, og l\u00f8ber s\u00e5dan i vores tunge flyverdrager op over marken, med de lette plastikk\u00e6lke dansende efter os som legesyge hunde.<\/span><\/p>

Sneen dyb og let. St\u00f8vlerne stryger gennem den. Vores kroppe er s\u00e5 tunge, benene, og vi n\u00e5r endelig toppen af bakken og vender os og ser med fryd iblandet r\u00e6dsel ned over skr\u00e5ningen.<\/span><\/p>

Set heroppefra syner den s\u00e5 meget stejlere.<\/span><\/p>

Vi s\u00e6tter os og skubber fra med h\u00e6nderne og m\u00e6rker et \u00f8jeblik den knoldede markjord under sned\u00e6kket som en kold knogle under et bl\u00f8dt t\u00e6ppe.<\/span><\/p>

Den lethed, den lydl\u00f8shed, med hvilken sneen bar k\u00e6lken og kroppene, en f\u00f8lelse af v\u00e6gtl\u00f8shed, der er berusende \u2013 som at glide i verdens yderste, finest vibrerende lag, med en fart, der vender en endnu k\u00f8ligere side ud af vinterluften.<\/span><\/p>

I \u00e5rene, der kommer, vil vi f\u00e5 mindre sne herhjemme. Der falder allerede mindre nu, end der gjorde tidligere, og n\u00e5r sneen endelig falder, er det for at ligge kortere tid.<\/span><\/p>

Vi er mange, der er midt i 30\u2019erne og allerede lyder som oldinge, n\u00e5r vi igen fort\u00e6ller hinanden og vores sm\u00e5 b\u00f8rn om vores barndoms k\u00e6lketure i julen, om dagene i januar, hvor vi sad i natt\u00f8j i k\u00f8kkenet om morgenen og h\u00f8rte lokalradio for at finde ud af, om skolen var snelukket.<\/span><\/p>

N\u00e5r vi fort\u00e6ller om aftnerne i februar, hvor vi med r\u00f8de fingre sad p\u00e5 stendiget og sn\u00f8rede sk\u00f8jterne stramt, inden vi stavrede ud p\u00e5 s\u00f8en, n\u00e5r vi lagde os med en lommelygte og med gru betragtede den fisk, der var frosset inde i isen. Alle disse fort\u00e6llinger har allerede karakter af skr\u00f8ner, de synes at komme fra en fjern og n\u00e6rmest mytologisk tid.<\/span><\/p>

Mit ideal for litteraturen er, at den skal v\u00e6re levende. Levende bliver litteraturen ad mange veje, men som regel ogs\u00e5 ved det, at skriften er gennemstr\u00f8mmet af erfaring.<\/span><\/p>

Det er det element af erfaring, der forankrer litteraturen i det konkrete. En kollega har engang sagt det meget rammende: Der er noget l\u00f8jerligt ved litteratur, som er fundet p\u00e5. Man m\u00e6rker det straks, en v\u00e6sensforskel, der beror p\u00e5, om skriften er vokset ud af fantasien og forestillingsevnen, eller om den er vokset mere organisk frem p\u00e5 rester og smuler af virkelige erfaringer.<\/span><\/p>

Man m\u00e6rker let, om den stemme, der taler til \u00e9n, om det rum der skrives frem der, er fremmed for \u2019musenes liv, skr\u00e6llernes liv\u2019. Med andre ord, om litteraturen er blevet til i et oph\u00f8jet rum, eller om den som alt andet i naturen er dyrket nede ved jorden, er blevet til omkring noget snavs, en urenhed, som sproget har krystalliseret sig omkring.<\/span><\/p>

Det er alts\u00e5 en del af min arbejdsmetode at konsultere ikke bare hjernebarkens \u00f8verste hylder, men ogs\u00e5 det, der f\u00f8les som hele kroppen, for at f\u00e5 adgang til det komplette menneskelige kartotek af erfaringer, som vi alle sammen har og er. St\u00f8rstedelen af dette arkiv er nemlig stuvet af vejen og ligger gemt i vores celler, til det en dag hentes op til bevidsthedens lysbord.<\/span><\/p>

I 1913 skrev Egon Schiele i et brev til en ven: \u00bbStudier laver jeg ogs\u00e5, men jeg mener, og jeg ved, at aftegninger efter naturen er betydningsl\u00f8se for mig, fordi jeg maler bedre billeder efter hukommelsen end efter iagttagelser af et landskab. (\u2026) Inderligst og med sit v\u00e6sen og hjerte sanser man et efter\u00e5rstr\u00e6 om sommeren; dette vemod vil jeg gerne male\u00ab.<\/span><\/p>

Det vemod, Schiele skriver om her, beror p\u00e5 den forskydning og afstand, som erindring i sin essens er. En vej, der tilbagel\u00e6gges, en sp\u00e6nding, der skabes mellem det erindrede og nuet, mellem synet af fire efter\u00e5rstr\u00e6er p\u00e5 en bakkekam og det \u00f8jeblik i atelieret, hvor Schiele dypper penslen i gouache.<\/span><\/p>

Vemoden beror p\u00e5 den fornemmelse for tid og tab. Intet kan hentes ud af erindringen intakt, og ethvert kunstv\u00e6rk vil v\u00e6re en ny selvberoende virkelighed. En levende litteratur m\u00e5 s\u00e6ttes fri for at kunne \u00e5nde.<\/span><\/p>

Som den levende litteratur vokser p\u00e5 en snavset menneskelig erfaring, s\u00e5dan opst\u00e5r ogs\u00e5 enhver snekrystal, ved at vand et sted langt ude i jordens atmosf\u00e6re fryser til omkring en urenhed og falder ned til os p\u00e5 jorden.<\/span><\/p>

Man siger om snekrystaller, at ikke to af dem er ens, alle er de forskellige, fordi de hver og en er blevet dannet under s\u00e6rlige og absolut lokale atmosf\u00e6riske omst\u00e6ndigheder, og fordi enhver af de urenheder, de er dannet omkring, ogs\u00e5 er forskellige fra hinanden. Samtidig ligner alle snekrystaller hinanden, idet deres grundstruktur altid er den samme kendte: seks symmetriske arme, der g\u00e5r ud fra en f\u00e6lles midte i en fuldkommen spejling.<\/span><\/p>

Den variation i form, som snekrystallerne er udtryk for, er n\u00e6sten uforst\u00e5elig. N\u00e5r man ser snekrystaller gengivet fotografisk, kommer man til at t\u00e6nke p\u00e5 religi\u00f8s arkitektur og kunst, p\u00e5 arabiske v\u00e6vede t\u00e6pper og katolske glasmosaikker. Hvad s\u00e5 end mennesket synes at finde p\u00e5, synes naturen at have v\u00e6ret der f\u00f8rst. Eller m\u00e5ske det at skabe kunst, det at skabe noget i filosofisk forstand sk\u00f8nt er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at fors\u00f8ge at virke som natur.<\/span><\/p>

I moderne kunst er urenheden synlig som en del af konstruktionen, det urene udgangspunkt er ikke fors\u00f8gt skjult, det er derimod indskrevet i det sk\u00f8nnes udvidede dom\u00e6ne, mods\u00e6tningsforholdet er oph\u00e6vet, og det sk\u00f8nne er ikke det p\u00e6ne, det smukke, men netop det sk\u00f8nne og kan som s\u00e5dan sagtens meddele sig i det urene; en haltende stil, det obsk\u00f8ne, det anl\u00f8bne; en sonetkrans om kroppens opl\u00f8sning, en roman om f\u00f8dslens brutalitet.<\/span><\/p>

Det er en m\u00e6rkelig tid at v\u00e6re menneske i. Forsinket v\u00e5gner vi i disse \u00e5r til erkendelsen af, at vi m\u00e5 \u00e6ndre vores levevis og vores samfund for at undg\u00e5 det totale sammenbrud. Det er allerede for sent at undg\u00e5 tragedien.<\/span><\/p>

Tragedien lever vi i, vi er tragediens ulykkelige karakterer, der har bragt os selv i en situation, der g\u00f8r, at vi m\u00e5 miste det, vi har k\u00e6rt.<\/span><\/p>

Vi st\u00e5r midt i sk\u00e6bneomslaget \u2013 det er snart ikke l\u00e6ngere muligt at fortr\u00e6nge det, ikke engang for os i det rige nord.<\/span><\/p>

Vi ved, hvad der sker, vi ved, at arter udd\u00f8r i en hastighed, vi ikke har set i bogstavelig talt millioner af \u00e5r, vi ved, at temperaturen er steget og kommer til at stige yderligere, at klimaforholdene \u00e6ndrer sig med dramatiske konsekvenser for alt liv p\u00e5 jorden. Og vores viden er ikke kun intellektuel, abstrakt, den er endelig blevet konkret for os.<\/span><\/p>

Hvad end mennesket finder p\u00e5, synes naturen at have v\u00e6ret der f\u00f8rst<\/span><\/p>

Klimaet \u00e6ndrer sig, stormene er her, der er ingen insekter at vaske af bilruderne om sommeren, vi venter p\u00e5 sneen og f\u00f8ler os s\u00e6rt velsignede, n\u00e5r den endelig kommer.<\/span><\/p>

Og sneen, der ikke falder, eller sneen, der falder og stemmer os vemodig, b\u00e5de fordi vi bringes tilbage i barndommen og frem i tiden til en verden uden sne \u2013 sneen er s\u00e5 at sige bare toppen af isbjerget.<\/span><\/p>

Det er i bogstaveligste forstand intet imod d\u00e9t scenarie, der allerede udspiller sig andre steder p\u00e5 kloden. Og som er for\u00e5rsaget af vores groteske udpining og forurening af naturen, muliggjort af et afstumpet forhold til jorden, til naturen og til andre mennesker. Af en n\u00e6rmest religi\u00f8s id\u00e9 om evig \u00f8konomisk v\u00e6kst, af opbygningen af en uigennemskuelig global \u00f8konomi, hvis svar p\u00e5 alt er et ud i evigheden \u00f8get forbrug uden sm\u00e5lig skelen til, at vi faktisk lever p\u00e5 en planet med begr\u00e6nsede ressourcer.<\/span><\/p>

I vores kultur tegner der sig i dag endnu en akse i till\u00e6g til den, vi kender, og som g\u00e5r mellem h\u00f8jre og venstre i det politiske spektrum.<\/span><\/p>

Den nye akse er vertikal. Hvor den gamle akse handlede om fordelingen af ressourcer, udvikling over for afvikling af demokrati \u2013 l\u00f8ber den vertikale akse mellem forbundethed med verden og afkobling fra verden; mellem et blik, der er i stand til at se sk\u00f8nhed \u2013 og et blik, der ikke er.<\/span><\/p>

\u00bbDen hemmelige gave i al sk\u00f8nhedserfaring\u00ab, siger doktor i id\u00e9historie Dorthe J\u00f8rgensen, \u00bber, at noget kan have v\u00e6rdi i sig selv\u00ab. Og det er m\u00e5ske her, det hele begynder og ender.<\/span><\/p>

Det afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l bliver: Kan vi se p\u00e5 verden, se p\u00e5 naturen og andre mennesker som del af verden, noget, der er indskrevet i verdens uendeligt rige v\u00e6v af liv og derfor v\u00e6rdifuldt helt i sig selv, og ikke kun i kraft af hvad den eller det kan v\u00e6re for os. Hvad vi kan bruge den eller det til.<\/span><\/p>

Sk\u00f8nhedserfaringer har vi ikke kun i kunsten og i naturen, det er grundl\u00e6ggende erfaring, som mennesker til alle tider p\u00e5 alle steder deler. Den findes ogs\u00e5 nede ved \u2019musene og skr\u00e6llerne\u2019, ved k\u00f8kkenvasken, eller en tidlig morgen med et lille barn, en buttet h\u00e5nd, der rager op over en vugge, m\u00e6gtig som et bjerg. N\u00e5r vi m\u00e6rker det store under i det mindste og f\u00f8ler os indskrevet i denne uendelige konkrete verden. Alt det vi er, lyser.<\/span><\/p>

I sin selvbiografi, \u2019Rids af fortiden\u2019, skriver Virginia Woolf: \u00bbHvis livet har en fod det st\u00e5r p\u00e5, hvis det er en sk\u00e5l man fylder og fylder og fylder \u2013 s\u00e5 st\u00e5r min sk\u00e5l uden tvivl p\u00e5 denne erindring, Den handler om at ligge halvt sovende, halvt v\u00e5gen i sengen i b\u00f8rnev\u00e6relset p\u00e5 St Ives. Den handler om at h\u00f8re b\u00f8lgerne brydes, et to et to, og sende et spr\u00f8jt af vand ind over stranden; og derp\u00e5 brydes, et to et to, bag et gult rullegardin. Den handler om at h\u00f8re rullegardinet sl\u00e6be sit lille agern hen over gulvet n\u00e5r vinden bl\u00e6ste rullegardinet ud. Den handler om at ligge og h\u00f8re dette spr\u00f8jt og se dette lys og f\u00f8le at det n\u00e6sten er umuligt jeg er her; om den reneste ekstase jeg kan forestille mig\u00ab.<\/span><\/p>

Det er d\u00e9r, vi alle sammen begynder, i barndommen med erfaringen af forbundethed med den konkrete verden.<\/span><\/p>

Klimaet \u00e6ndrer sig, stormene er her, der er ingen insekter at vaske af bilruderne om sommeren, vi venter p\u00e5 sneen og f\u00f8ler os s\u00e6rt velsignede, n\u00e5r den endelig kommer<\/span><\/p>

S\u00e5dan er vores forst\u00e5else af d\u00f8den ogs\u00e5 fra begyndelsen konkret, den er en del af vores f\u00f8rste forst\u00e5else af livet. D\u00f8den og livet, intet og alt, findes konkret for os i lyden af b\u00f8lgerne, der brydes og tr\u00e6kker sig tilbage, i lyden af det lille agern, som vinden sl\u00e6ber hen over gulvet, i erfaringen af altings uoph\u00f8rlige skabelse og undergang.<\/span><\/p>

I begyndelsen m\u00e6rker vi underet, det vanvittige i, at vi f\u00e5r lov at eksistere, vi bliver ydmyge ved den f\u00f8lelse: \u00bbat det n\u00e6sten er umuligt, jeg er her\u00ab.<\/span><\/p>

Jeg husker mange af den slags erfaringer, is\u00e6r fra min barndom, hvor de opstod hyppigere eller virkede st\u00e6rkere p\u00e5 mig, fordi jeg var s\u00e5 \u00e5ben.<\/span><\/p>

Vores viden om verden bliver aldrig st\u00f8rre, end den er i barndommen, hvor den konkrete erfaring af verden stadig er st\u00e6rk og usv\u00e6kket af intellektet og den lyst til fortolkning og abstrakt t\u00e6nkning, som har det med at snige sig ind og ville annektere sindets \u00f8vrige fakulteter.<\/span><\/p>

Vores viden er i barndommen forankret i kroppen, den er ikke diskursiv, ikke begr\u00e6nset til det sproglige, vi har adgang til det virkelige i det uvirkelige og det uvirkelige i det virkelige.<\/span><\/p>

\u00bbI barndommen fornemmer man i glimt alt, hvad man siden hen skal komme ud for. P\u00e5 den m\u00e5de kender man som elleve\u00e5rig alle de f\u00f8lelser, man senere i livet vil gennemstr\u00f8mmes af \u2014 og derfor genopf\u00f8res barndommen i en uendelighed i vores tanker \u2014 og derfor fremst\u00e5r den tid hele livet igennem mere g\u00e5defuld og m\u00e6ttet. Et sted i barndommen ligger ogs\u00e5 erfaringen af vores egen d\u00f8d, s\u00e5 n\u00e5r vi m\u00f8der den, er den en gentagelse, en erindring, der rager frem som en h\u00e5nd gennem et gardin\u00ab.<\/span><\/p>

S\u00e5dan bliver vores adgang til at erfare det essentielle livet igennem d\u00e5rligere. Vi er ankommet til et sted, hvor den abstrakte t\u00e6nkning syntes at have sl\u00e5et os helt l\u00f8s af den konkrete verden og adgangen til den erfaring af mirakel, vi burde vade rundt i, alene i kraft af at vi eksisterer \u2013 sammen med alt det andet.<\/span><\/p>

Alene ved det, at vi en vinterdag kan g\u00e5 gennem haven op til hestene og l\u00f8fte isflager af vandet. Hele den vestlige filosofihistorie kan intet stille op over for et messingh\u00e6ngsel, en kn\u00e6hase eller erindringen om at l\u00f8fte en isflage af hestenes vand en nat i januar.<\/span><\/p>

I stedet lever vi i en d\u00f8dsforskr\u00e6kket kultur, der samtidig har karakter af d\u00f8dskult. Med mere eller mindre \u00e5bne \u00f8jne skaber vi en fremtid, som er fuld af un\u00f8dig lidelse og d\u00f8d ogs\u00e5 for vores egen art, vores egne b\u00f8rn. Man m\u00e5 le, le, til man opdager, at t\u00e6nderne sidder fast i kraniet.<\/span><\/p>

Vi er s\u00e5 optagede af ikke at se os selv i st\u00f8vet, s\u00e5 optagede af at tr\u00e6kke det skel mellem materien og mennesket, naturen og mennesket, at vi skriver os selv ud af den st\u00f8rste af alle fort\u00e6llinger, det st\u00f8rste af alle mirakler.<\/span><\/p>

Sidste \u00e5r fejrede jeg jul, efter at jeg havde mistet et barn 3 m\u00e5neder inde i graviditeten. Jeg var ulykkelig over tabet af et barn, som aldrig blev, som ud fra en videnskabelig betragtning kun var en samling celler i min krop, som alts\u00e5 var blevet bondefanget til at tro, den bar p\u00e5 et liv.<\/span><\/p>

Vores viden om verden er st\u00f8rst i barndommen<\/span><\/p>

Aborten var voldsom. Jeg mistede alt for meget blod. Men ud over sorgen i sig selv var det egentlig rystende ikke s\u00e5 meget erfaringen af min egen d\u00f8delighed som erfaringen af den ro, der gennemstr\u00f8mmede mig i de kritiske minutter.<\/span><\/p>

Jeg l\u00e5 i ambulancen, og den f\u00f8lelse, der fyldte mig, var til min egen overraskelse medlidenhed. Med Falck-rederen. Jeg betragtede ham og havde virkelig ondt af ham, han arbejdede ind\u00e6dt med at holde mig ved bevidsthed, at f\u00e5 mit blodtryk op, at monitorere mit hjertes bev\u00e6gelse. Alt imens jeg var fuldkommen uden angst, til min egen overraskelse helt rolig og med et stort \u00f8nske om at overgive mig, lukke \u00f8jnene og give slip.<\/span><\/p>

Det, jeg m\u00e6rkede, var min egen ubetydelighed, og den var ikke ubehagelig; den var det modsatte. Jeg m\u00e6rkede, at alt det, jeg var, kun var noget v\u00e6rd i kraft af det st\u00f8rre, jeg samtidig var en del af, og som ikke afhang af mit hjertes sammentr\u00e6kninger. Og det var opl\u00f8ftende og s\u00e6rt fredfyldt at erfare denne verdensforbundethed: tusinde lysende centre og et.<\/span><\/p>

Det at v\u00e6re n\u00e6r d\u00f8den var for mig helt kropslig erfaring af en orden, der afsl\u00f8rede sig, og som jeg ikke har bedre ord for end k\u00e6rlighed. Vores v\u00e6ren i verden, hele den konkrete verdens uendelige formrigdom, b\u00f8rnenes l\u00f8b over marken med k\u00e6lkene en eftermiddag engang og m\u00e5ske ogs\u00e5 denne vinter, lyden af b\u00f8lgerne, af vinden, der tr\u00e6kker gardinets lille agern hen over gulvet, vinden, der stryger gennem kornet \u2013 det handler ikke om andet.<\/span><\/p>

Miraklet, at vi findes til at erfare det, til at huske det og blive det til sidst.<\/span><\/p>



<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Sne Forfatter: Josefine Klougart Sneen kommer med en h\u00e5rd vind fra \u00f8st. L\u00e6gger sig i lavningerne mellem de frosne jordkamme p\u00e5 marken, i fordybningerne mellem g\u00e5rdens brosten. Sne p\u00e5 \u00f8stsiden af de n\u00f8gne stammer i skellet, der s\u00e5 n\u00e5digt l\u00f8ber over de \u00e5bne marker. Efter midnat bliver det stille. Store fnug, der falder overalt, p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2144","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2144","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2144"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2144\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2150,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2144\/revisions\/2150"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2144"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}