{"id":2154,"date":"2022-05-11T07:51:17","date_gmt":"2022-05-11T07:51:17","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2154"},"modified":"2022-05-11T07:52:43","modified_gmt":"2022-05-11T07:52:43","slug":"hoer-boelgerne-hoer-kornet","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/hoer-boelgerne-hoer-kornet\/","title":{"rendered":"H\u00f8r b\u00f8lgerne, h\u00f8r kornet"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

H\u00f8r b\u00f8lgerne, h\u00f8r kornet<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Forfatter: Josefine Klougart<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Jeg er sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter og arbejder til daglig med sprog, n\u00e6rmere bestemt et poetisk sprog, og dermed ogs\u00e5 med det, man kunne kalde den \u00e6stetiske erfaring. Poesien og sk\u00f8nlitteraturen repr\u00e6senterer en t\u00e6nkning, der kombinerer en filosofisk, rationel t\u00e6nkning\u00a0 med det sanselige og det sensitive, det vi fornemmer og f\u00f8ler. Der er frem for alt tale om en t\u00e6nkning, der ikke er m\u00e5lrettet, men kredsende og som kombinerer det abstrakte med det konkrete. Som forfatter er jeg ikke interesseret i klare svar p\u00e5 klare problemer, men i at ophvirvle stof i en \u00e6stetisk form, for at vi via formen kan begribe komplekse sammenh\u00e6nge. Det er en m\u00e5de at erfare og t\u00e6nke p\u00e5, som vores kultur mere eller mindre har<\/span> negligeret v\u00e6rdien af og dermed udgr\u00e6nset til private eller religi\u00f8se rum.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

I dag betragtes \u00e6stetiske erfaringer og sk\u00f8nhedserfaringer ofte som noget lidt verdensfjernt, noget man kan besk\u00e6ftige sig med i sin fritid. Man har ikke tillid til, at kunsten kan v\u00e6re en kilde til sand erkendelse, og man underordner sk\u00f8nhedserfaringen andre erkendelsesformer. Men det er ikke noget nyt, for s\u00e5dan var det ogs\u00e5, da filosoffen Alexander Baumgarten i midten af 1700-tallet introducerede sit begreb om sensitiv erkendelse og gjorde \u00e6stetik til et afg\u00f8rende filosofisk sp\u00f8rgsm\u00e5l.\u00a0<\/span><\/p>

Ligesom de samtidige rationalister opererede han med, at menneskets erfaringsevne best\u00e5r af en \u00f8vre og en nedre del, en h\u00f8jere rationel erkendeevne og s\u00e5 den sensitive erkendeevne, men han br\u00f8d med id\u00e9en om, at bevidsthedens \u201dnedre\u201d del kun havde til opgave at fodre den \u201d\u00f8vre\u201d del med materiale. Og han insisterede p\u00e5, at den sensitive erkendelse kunne tilvejebringe sand erkendelse gennem skabelsen af det, han kaldte <\/span>forvirrede<\/span><\/i> klare<\/span><\/i> id\u00e9er<\/span><\/i>. Det er de id\u00e9er, vi som l\u00e6sere af sk\u00f8nlitteratur f\u00e5r adgang til. Den erkendelse, litteraturen tilvejebringer, er alts\u00e5 ikke dunkel, den er klar. Forvirringen ligger i det, at den ikke er form\u00e5lsrettet og logisk, men netop kredsende \u2013 og m\u00e5ske ogs\u00e5 i, at de id\u00e9er, litteraturen giver form og g\u00f8r tilg\u00e6ngelige for os, er\u00a0 komplekse og internt forbundne.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Men Baumgartens banebrydende t\u00e6nkning ser man ikke mange spor efter i dag. I hvert fald vurderes eksempelvis b\u00f8ger tit ud fra, hvorvidt de behandler et relevant emne eller er aktuel, og b\u00e5de forfattere og presse jager personlige historier og politiske agendaer og virker ofte ikke interesserede i selve det poetiske i litteraturen.\u00a0<\/span><\/p>

Det bliver selvforst\u00e6rkende \u2013 kunsten forsvinder, selv ud af kunsten. Den erfaring, der ligger i al sk\u00f8nhedserfaring, nemlig, at noget har v\u00e6rdi i sig selv, fortr\u00e6nges, individuelt og kollektivt.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Men der er selvf\u00f8lgelig andre eksempler p\u00e5 t\u00e6nkere, der har abonneret p\u00e5 id\u00e9en om, at kunsten og videnskaben hver is\u00e6r kunne repr\u00e6sentere v\u00e6sentlige erfaringsformer \u2013 og nogle har da ogs\u00e5 insisteret\u00a0 p\u00e5, at de to kunne spille sammen, og at vi p\u00e5 den m\u00e5de kunne opn\u00e5 en erkendelse, der var rigere og mere kompleks. Et godt eksempel er Alexander von Humboldt, den tyske videnskabsmand, f\u00f8dt i 1769. Han var venner med Goethe og skrev og arbejdede p\u00e5 m\u00e5der, som jeg genkender som grundl\u00e6ggende poetiske. Han var med til at l\u00e6gge grunden for vores nutidige forst\u00e5else af naturen \u2013 som et stort sammenh\u00e6ngende netv\u00e6rk af liv \u2013 som han skrev: \u201dI denne store k\u00e6de af \u00e5rsag og virkning kan intet enkeltst\u00e5ende faktum betragtes isoleret.\u201d\u00a0\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

I dag, hvor vi st\u00e5r midt i en klima- og biodiversitetskrise, er det ikke mindre interessant at se p\u00e5 sk\u00f8nlitteraturens plads i s\u00e5vel vores individuelle og kollektive liv.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>

Krisen er s\u00e5 gennemgribende, behovet for grundl\u00e6ggende forandringer af vores samfund, \u00f8konomi og natursyn s\u00e5 presserende, at der er fare for, at litteraturen bliver politiseret. At den s\u00e5 at sige bliver mindre \u00e6stetisk og mere rationelt styret, mere p\u00e6n og kontrolleret og etisk<\/span> p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi reelt st\u00e5r tilbage med en instrumentaliseret litteratur. En litteratur, der s\u00e5 at sige mimer det instrumentelle verdensforhold, som man kan argumentere for er en v\u00e6sentlig del af grunden til, at det er g\u00e5et s\u00e5 galt.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>

Vi har brug for en levende litteratur. En litteratur, der f\u00f8rst og fremmest er skabt med \u00e6stetiske frem for moralske kriterier for \u00f8je.\u00a0\u00a0<\/span><\/p>




<\/p>

Id\u00e9historiker Dorthe J\u00f8rgensen har skrevet, at der i al sk\u00f8nhedserfaring findes den grunderfaring, <\/span>at noget kan have v\u00e6rdi i sig selv<\/span><\/i>. P\u00e5 den m\u00e5de kan man sige, at erfaringen af sk\u00f8nhed kan udg\u00f8re et korrektiv til den instrumentalisering af naturen, vi ser overalt, selv i argumenterne for eksempelvis naturbeskyttelse: at vi skal passe p\u00e5 den for selv at overleve. Som biologen Rasmus Ejrn\u00e6s skriver i bogen \u2019Natur\u2019, s\u00e5 er det bedste argument for naturbeskyttelse faktisk ikke, at den er n\u00f8dvendig for vores overlevelse \u2013 for s\u00e5 er der mange arter, vi kunne undv\u00e6re \u2013 men at naturen og dens arter har v\u00e6rdi i sig selv, at livet i dets mangfoldighed af former har ret til at eksistere p\u00e5 linje med os.\u00a0<\/span><\/p>



<\/p>

*<\/span><\/p>



<\/p>

\u201dLyden af en t\u00f8r gren, lagt hen over et kn\u00e6; sejt og knagende giver fibrene sig og springer, mens natten b\u00f8jer sig ind over huset og l\u00e6gger hele sin v\u00e6gt i. Barbara v\u00e5gner ved tordenvejret.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Fronten n\u00e6rmer sig fra \u00f8st, inde fra land og lukker sig omkring sommerhuset. Store dr\u00e5ber, der falder tungt p\u00e5 tagpappet, det lyder organisk, som en krop, ikke h\u00e5rdt som sm\u00e5sten, men bl\u00f8dere, som var det dyr, insekter der bliver sl\u00e5et i stykker, n\u00e5r de rammer taget og kastes tilbage op i luften i en ny form, sm\u00e5 n\u00e6sten usynlige dr\u00e5ber, der falder p\u00e5 taget og l\u00f8ber ned over det ru tagpap, l\u00f8ber i tagrenden og ned gennem nedl\u00f8bsr\u00f8ret.<\/span><\/i><\/p>

Barbara ligger stille i sengen, lytter til den rislen fra r\u00f8rene ude p\u00e5 den anden side, bag br\u00e6dderne og isoleringen, lytter til den murrende lyd af torden, der kommer og g\u00e5r ude over havet et sted, og hun synes, det hele taler sammen og forbinder sig i hende. Hun ligger og pr\u00f8ver at lade v\u00e6re med at r\u00f8re p\u00e5 sig, selv den mindste bev\u00e6gelse, forekommer det hende, ville v\u00e6re nok til at \u00f8del\u00e6gge den fint vibrerende erfaring af altings samtidighed og forbindelse, som hun ikke har sprog for, men m\u00e6rker s\u00e5 tydeligt nu, dr\u00e5berne der falder i lyngen, i sandjorden langt v\u00e6k, bugten der lyses op, n\u00e5r lynet sl\u00e5r ned et sted langt ude over havet, tordenvejret der ruller ind over dem og lyser hele stuen op. Hun ligger og m\u00e6rker, hvordan hun n\u00e6sten forsvinder, n\u00e6sten ingenting er, og hvordan hun til geng\u00e6ld n\u00e6rmest bliver lyngens r\u00f8dder og hugormene, lynet og regnen og dr\u00e5berne, der sl\u00e5s i stykker og bev\u00e6ger sig ned gennem den t\u00f8rre jord.<\/span><\/i><\/p>

Men s\u00e5, lige s\u00e5 pludseligt som den opstod, forsvinder den f\u00f8lelse.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Barbara bliver liggende, men f\u00f8lelsen er v\u00e6k, eller det er et mylder igen, verden er som den altid er, et forml\u00f8st mylder eller rettere s\u00e5 mange former at det bliver en st\u00f8j. Og det er, mens hun ligger der, at hun kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 det ord, \u00e5benbaring, at det m\u00e5ske er det, der er tale om. At det er det her, der menes med \u00e5benbaring. Hun har s\u00e5 tit siddet i kirken og ikke forst\u00e5et et kv\u00e6k, men nu, nu forst\u00e5r hun, ved lyden af regnen der lukkede sig omkring huset og samtidig var den ene dr\u00e5bes prikken og de tusinder af dr\u00e5bers silen, begge dele og alt derimellem, \u00e9t menneske og alle, p\u00e5 en gang, en k\u00e6rlighed til alting. Tusind lysende centre og \u00e9t.\u201d<\/span><\/i><\/p>



<\/p>

Alt dette kunne du f\u00e5<\/span><\/i>, roman, 2021<\/span><\/p>




<\/p>

*<\/span><\/p>




<\/p>

Vi har skabt et \u00f8konomisk system, der bygger p\u00e5 v\u00e6kst og dermed p\u00e5 et evigt stigende ressourceforbrug. Det er et system, der instrumentaliserer alt for selv at vokse. \u00d8konomien er definerende for vores m\u00e5de at leve p\u00e5, og samtidig er den i en eller anden grad uigennemskuelig og abstrakt for os. Vi kan ikke se konsekvenserne\u00a0 af vores groteske forbrug \u2013 de st\u00f8rste og v\u00e6rste konsekvenser er flyttet til andre omr\u00e5der af verden eller flyttet frem i tiden. Vi kan heller ikke se biodiversitetskrisen, ikke tydeligt i hvert fald, n\u00e5r vi ser ud over det danske landskab er det stadig duvende og gr\u00f8nt mange steder. D\u00f8den er skjult og abstrakt. Og s\u00e5dan kan vi heller ikke se den direkte sammenh\u00e6ng mellem det \u00f8gede ressourceforbrug, som v\u00e6ksten dikterer, og udryddelsen af arter, klimaforandringer og udbytning af tredjeverdenslande. Strukturerne er magtfulde og virksomme, men ikke \u00e5benlyse.\u00a0<\/span><\/p>

Denne afkobling er grundlaget for, at vi i dag lever i en politisk virkelighed, hvor politikere slipper af sted med at operere med en n\u00e6rmest religi\u00f8s <\/span>tro<\/span><\/i> p\u00e5 fremtidige opfindelser, der skal hj\u00e6lpe os ud af krisen. Det er grundlaget for, at vores demokratier i fremtiden vil destabiliseres.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201d<\/span><\/i>Som b\u00f8rn forst\u00e5r de alt, er endnu ikke korrumperet af nogen realisme; man har adgang til det uvirkelige i det virkelige og det virkelige i det uvirkelige.\u201d<\/span><\/i><\/p>



<\/p>

Parallelt med at v\u00e6sentlige sammenh\u00e6nge i vores verden er usynlige eller abstrakte, s\u00e5 sker der op igennem et menneskes liv en forarmelse af vores evne til at erfare den konkrete verden. Forarmelsen h\u00e6nger for mig at se sammen med privilegeringen af den abstrakte t\u00e6nkning, intellektet over kroppen, det sanselige og det sensitive. Det diskursive over det vi, ikke lige s\u00e5dan har sprog for, men m\u00e5 s\u00f8ge i det \u00e6stetiske eller \u00e5ndelige.\u00a0<\/span><\/p>

I min roman \u2019Alt dette kunne du f\u00e5\u2019 kredser jeg om den grundtanke, at vores viden om verden ikke bliver st\u00f8rre, end den er i barndommen. I barndommen hvor den konkrete erfaring af verden stadig er st\u00e6rk og usv\u00e6kket af intellektet og fortolkningsiveren, som har det med at ville annektere andre dom\u00e6ner af sindet:\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dI barndommen fornemmer man i glimt alt hvad man siden hen skal komme ud for. P\u00e5 den m\u00e5de kender man som elleve\u00e5rig alle de f\u00f8lelser, man senere i livet vil gennemstr\u00f8mmes af \u2014 og derfor genopf\u00f8res barndommen i en uendelighed i vores tanker \u2014 og derfor fremst\u00e5r den tid hele livet igennem mere g\u00e5defuld og m\u00e6ttet. Et sted i barndommen ligger ogs\u00e5 erfaringen af vores egen d\u00f8d, s\u00e5 n\u00e5r vi m\u00f8der den, er den en gentagelse, en erindring, der rager frem som en h\u00e5nd gennem et gardin.\u201d<\/span><\/i><\/p>



<\/p>

Med \u2019Alt dette kunne du f\u00e5\u2019 har jeg fors\u00f8gt at skrive en roman, der er organisk i sin form og s\u00e5 levende som muligt. Den klassiske plotstruktur er udskiftet med en mere organisk form, hvor teksten s\u00e5 at sige v\u00e6ves frem, og dens id\u00e9er fremstilles klarere og klarere. Forskellige spor flettes sammen i denne roman, der b\u00e5de er en generationsfort\u00e6lling om Barbara og hendes familie i \u00d8stjylland, en exofiktion om forfatteren til bestsellerromanen <\/span>Barbara<\/span><\/i> fra 1939, J\u00f8rgen-Frantz Jacobsen, og endelig en roman om bjergbestigning. Romanens tre spor bindes sammen p\u00e5 mange m\u00e5der, men de gennemg\u00e5ende temaer er d\u00f8den, faldet og menneskets forhold til naturen.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

Det er tydeligt for enhver, at vi lever i en d\u00f8dsforskr\u00e6kket kultur, og det er sv\u00e6rt ikke at se en sammenh\u00e6ng mellem vores fortr\u00e6ngning af d\u00f8den og vores fortr\u00e6ngning af menneskets intime forbundethed med naturen. Litteraturen er p\u00e5 \u00e9n og samme gang en demonstration af, at mennesket kan virke som natur og skabe noget i forl\u00e6ngelse af naturens principper \u2013 og samtidig rum for refleksion, for det sprog og den bevidsthed, der er menneskets s\u00e6rkende, og som g\u00f8r os til den del af naturen, der med Inger Christensens ord, <\/span>kan betragte naturen og os selv.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

\u00a0<\/p>

Det er min klare overbevisning, at kunsten og litteraturen har en plads ved siden af de teoretisk-videnskabelige erkendelsesformer, hvis vi fortsat vil huske altings forbundethed og skabe konkrete erfaringer af det essentielle: at noget kan have v\u00e6rdi i sig selv. Vi har brug for, parallelt med en rationel videnskabelig forst\u00e5else af den konkrete verden, ogs\u00e5 at udvikle erkendelsesformer, der skaber en meningsfuld og sensitiv forst\u00e5else af verden. Forh\u00e5bentlig kan vi p\u00e5 den m\u00e5de endelig l\u00e6re at v\u00e6rds\u00e6tte de former for liv, der ikke er specifikt menneskelige.\u00a0<\/span><\/p>

\u00a0<\/p>

\u201dPigerne st\u00e5r p\u00e5 stranden, helt nede p\u00e5 det h\u00e5rde sand. Saras h\u00e5r, der bliver kastet rundt, vinden synes at komme alle steder fra. Barbara fejer det v\u00e6k fra sit ansigt med underarmen; det er ikke fordi det generer meget, alligevel sukker hun og siger for pokker, og Sara samler sit h\u00e5r med begge h\u00e6nder, holder det oppe over hovedet i en stor knold, s\u00e5 kan Barbara komme til at binde rebet om hendes mave.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Hun er grundig.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Det ligner hende ikke at bande, det er noget, hun pr\u00f8ver af, det ved de begge to, at hun ikke er h\u00e5rd nok til at bande, langt fra, men de ved ogs\u00e5, at det er vigtigt, at hun g\u00f8r det.<\/span><\/i><\/p>



<\/p>

Hun drejer Sara, et greb om taljen, ser hende an fra alle sider, som n\u00e5r man skal rette p\u00e5 et h\u00f8jt lys i en stage. Hun sikrer sig at rebet ikke er for l\u00f8st, at det ikke kan give sig, hun tr\u00e6kker i det, et h\u00e5rdt ryk, og Sara falder frem mod hende. S\u00e5dan.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Rebet giver sig ikke, det sidder helt t\u00e6t omkring taljen.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Er jeg klar nu, sp\u00f8rger Sara.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Mmm, mumler Barbara og begynder at binde den anden ende af rebet omkring livet p\u00e5 sig selv.<\/span><\/i><\/p>

\u00a0<\/p>

S\u00e5 g\u00e5r de ud, hen over de sm\u00e5 m\u00f8rke sten, ud hvor de kan m\u00e6rke sandet under f\u00f8dderne. De kan ikke se bunden, havet er pisket til et koldt bleghvidt skum, der lukker sig omkring benene. S\u00e5 bliver det pludseligt dybere, og Sara er i til livet.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

F\u00f8dderne bliver valne, det stikker i l\u00e6ggene.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Barbara kan l\u00e6se havet, hun kender revlerne og kan se p\u00e5 b\u00f8lgernes bev\u00e6gelser og linjer, hvor hestehullet er. S\u00e5 nogenlunde hvor det er, og hun kan ogs\u00e5 m\u00e6rke det nu; hvordan sandet forsvinder under f\u00f8dderne. Det er s\u00e5 voldsomt, hun glemmer det fra gang til gang, hvordan suget ikke kun er udad, men ogs\u00e5 nedad. Det er som om der \u00e5bner sig en lem under dem og de falder.<\/span><\/i><\/p>

De tager nogle skridt til, og s\u00e5 t\u00e6ller Barbara ned fra tre og siger nu, hun beh\u00f8ver kun hviske det, og de giver efter og lader str\u00f8mmen l\u00e6gge sin store h\u00e5nd omkring deres kroppe.<\/span><\/i><\/p>

Hver gang rebet strammer om maven bliver Barbara rolig.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

S\u00e5 n\u00e5digt rebet strammer om kroppen.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Der er \u00f8jeblikke, hvor hun ikke ville kunne sige, hvad der er op og hvad der er ned, hvad der er overflade og hvad der er havbund, og det er vidunderligt; n\u00e5r det hele er \u00e9n stor brusende hvirvel, og hun er fanget inde i havets indre, hvor det buldrer afsted med kr\u00e6fterne af hundrede heste, udad g\u00e5r det, udad mod b\u00f8lgerne. Hun forestiller sig str\u00f8mmen som nogen, der vil have hende og tager, hvad der tilkommer ham.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

S\u00e5 strammer rebet igen; og hun ligger spyttet ud et sted p\u00e5 den anden side af anden revle; og det er som om havet igen bliver bl\u00f8dt og uden anden vilje end bare den at v\u00e6re bl\u00e5gr\u00f8nt og uroligt. S\u00e5 ligger Barbara der og stiger og synker som en b\u00f8je i b\u00f8lgerne, et sted lige uden for den yderste revle.\u00a0<\/span><\/i><\/p>

Hun tr\u00e6der vande, famler efter rebet om sin mave. Hun f\u00e5r fat og tr\u00e6kker til, men det er for let. Alt for let. Hun skifter arm, haler rebet til sig, tag for tag, mens hun ser ned, kommer til at sluge vand.<\/span><\/i><\/p>

Det er alt for let.<\/span><\/i><\/p>

Og da rebet ikke er l\u00e6ngere, er Sara der stadig ikke. B\u00f8lgerne er bjerge, der stiger og synker.<\/span><\/i><\/p>

Rebenden er stiv, det bl\u00e5 nylon er br\u00e6ndt i enden for ikke at trevle. Barbara unders\u00f8ger rebenden med fingrene, de enkelte fibre og smeltede ender, som om Sara kunne findes derinde mellem nylontr\u00e5dene.\u00a0<\/span><\/i><\/p>



<\/p>

H\u00f8r b\u00f8lgerne<\/span><\/i><\/p>

H\u00f8r kornet\u201d<\/span><\/i><\/p>

\u00a0<\/p>

Josefine Klougart, Alt dette kunne du f\u00e5, roman, 2021<\/span><\/p>



<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

H\u00f8r b\u00f8lgerne, h\u00f8r kornet Forfatter: Josefine Klougart Jeg er sk\u00f8nlitter\u00e6r forfatter og arbejder til daglig med sprog, n\u00e6rmere bestemt et poetisk sprog, og dermed ogs\u00e5 med det, man kunne kalde den \u00e6stetiske erfaring. Poesien og sk\u00f8nlitteraturen repr\u00e6senterer en t\u00e6nkning, der kombinerer en filosofisk, rationel t\u00e6nkning\u00a0 med det sanselige og det sensitive, det vi fornemmer og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2154","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2154","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2154"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2158,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2154\/revisions\/2158"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}