Tale for bevarelsen af Amager F\u00e6lled<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\tVi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r,
at vi ikke er adskilt fra naturen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tForfatter: Josefine Klougart<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tI \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi gik p\u00e5 stien, ind mellem tr\u00e6erne, ind over f\u00e6lleden. Det var der, vi h\u00f8rte den synge. Jeg vidste ikke, at jeg havde savnet den sang.\u00a0<\/span><\/p>I juni stod jeg med min mor under et blomstrende \u00e6bletr\u00e6 p\u00e5 Mols.<\/span><\/p>“Lyt” sagde hun.<\/span><\/p>Jeg lyttede, men der var helt stille.<\/span><\/p>“Jeg kan ikke h\u00f8re noget\u201d, sagde jeg.<\/span><\/p>“Pr\u00e6cis, svarede hun, insekterne er v\u00e6k.”<\/span><\/p>Og s\u00e5dan var det. Hele den summende klokke af liv, vi engang stod under, n\u00e5r vi gik ind under s\u00e5dan en blomstrende krone p\u00e5 et vildt \u00e6bletr\u00e6, var v\u00e6k.<\/span><\/p>Jeg vidste ikke, at jeg savnede insekternes urolige bev\u00e6gelser mellem blomsterne.<\/span><\/p>Nu st\u00e5r vi s\u00e5 her, foran R\u00e5dhuset, hvor vores politikerne diskuterer, om de skal s\u00e6lge en del af Amager F\u00e6lled for at skaffe de penge, der allerede er brugt.<\/span><\/p>Det er ikke en helt ukendt situation, at vi s\u00e6lger ud af vores f\u00e6lles natur. Egentlig kan vi godt lide den, naturen, men vi har brug jo for pengene.<\/span><\/p>Hvorfor er det, vi hele tiden ender med at skulle tr\u00e6ffe det valg, og hvorfor er det, at den vilde natur i f\u00f8rste omgang n\u00e6sten altid ser ud til at tabe? Og mere grundl\u00e6ggende, hvordan er vi endt her, midt i den sjette store periode af massed\u00f8d, hvor arter forsvinder i en fart, vi ikke har set siden dinosaurerne udd\u00f8de?<\/span><\/p>En af grundene er, tror jeg, at vi har glemt noget meget grundl\u00e6ggende, nemlig det at vi er <\/span>forbundne<\/span><\/i>. Ikke bare med hinanden, men med alt levende.<\/span><\/p>Uden den erkendelse er man langt hen ad vejen hj\u00e6lpel\u00f8st udsat.<\/span><\/p>Og s\u00e5 er det, man risikere en dag kan opdage, for sent, hvad man savnede, men ikke vidste, man savnede. Eller s\u00e5 er det, man aldrig igen opdager hvad man savner, fordi der ikke l\u00e6ngere er noget, der kan minde os om det. For da er vi for l\u00e6ngst tr\u00e5dt ind under en klokke af stilhed.<\/span><\/p>Vi spr\u00f8jter markerne, medicinerer dyrene, behandler jorden som en fabrik. Skovbrande og oversv\u00f8mmelser viser os glimt af, hvad vi har i vente, mens vi bliver ved at s\u00e6lge de f\u00e6lles naturomr\u00e5der, som kunne minde os om et andet liv.<\/span><\/p>Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen, at det ikke lader sig g\u00f8re at opretholde det skel mellem det mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>derude<\/span><\/i>. Vi er ikke bare en del af det samme kredsl\u00f8b, <\/span>vi er selv natur<\/span><\/i>. Poesien, filosofien, matematikken og naturvidenskaben – alt det der er vores kultur – repr\u00e6senterer forskellige m\u00e5der hvorp\u00e5 vi mennesker pr\u00f8ver at forst\u00e5 verden.\u00a0<\/span><\/p>Og da mennesket selv <\/span>er<\/span><\/i> natur, s\u00e5 m\u00e5 vi forst\u00e5 alt dette, hele vores stolte kulturhistorie, med digteren Inger Christensens ord, som: <\/span>naturens fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 sig selv. <\/span><\/i>Snarere end d\u00e9t der markerer et skel mellem menneske og natur, s\u00e5 markerer kultur- og videnskabshistorien en intim forbindelse.<\/span><\/p>N\u00e5r vi taler, er vi naturen der taler, n\u00e5r vi t\u00e6nker er vi naturen der t\u00e6nker, n\u00e5r vi betvinger naturen derude, s\u00e5 er vi naturen, der betvinger noget i sig selv.<\/span><\/p>Denne skelnen mellem menneske og natur, er ikke opst\u00e5et fra den ene dag til den anden. Den er bare blevet mere tydelig, den har f\u00e5et st\u00f8rre konsekvenser i det moderne. De sidste par hundrede \u00e5r har vi effektiviseret vores arbejde og optimeret vores brug af den ydre naturs ressourcer – og vi har ikke besk\u00e6ftiget os med at skabe balance, vi har ikke s\u00f8rget for at give noget tilbage, n\u00e5r vi tog, og vi har i det store og hele ikke draget omsorg for den store symbiose som vi indg\u00e5r i.\u00a0<\/span><\/p>Samtidig har vi udgr\u00e6nset de skabende former for t\u00e6nkning og sprog, poesien og musikken for eksempel, og dermed mistet et helt felt af erfaringer – de sensitive og \u00e6stetiske. Vi har udgr\u00e6nset den t\u00e6nkning, der udvider verden og lader os erfare hvordan vi selv er gennemstr\u00f8mmet af en skabende kraft, lader os erfare os selv som natur, der skaber natur frem for kultur der bruger, udrydder eller undertvinger naturen.<\/span><\/p>I oplysningstidens Europa blev en religi\u00f8s abstrakt dogmatisme erstattet af logikkens og naturvidenskabens dogmatiske t\u00e6nkning. Mennesket skulle have mod til at tr\u00e6de ud af dets selvforskyldte umyndighed. Vi skulle rejse os og g\u00f8re brug af vores forstand, s\u00e5 ville alt blive godt.<\/span><\/p>Oplysningstiden bragte mange v\u00e6sentlige opg\u00f8r og ideer med sig, men vi overs\u00e5, at ethvert lys kastet frem i verden ogs\u00e5 kalder nye skygger frem, noget andet kommer til at ligge hen i m\u00f8rke. Opg\u00f8ret med \u00e9t magtsprog – det dogmatisk religi\u00f8se, mystiske – skete synkront med indf\u00f8rslen af et nyt.<\/span><\/p>Vi udgr\u00e6nsede i forstandens og naturvidenskabens navn ikke kun de religi\u00f8se erfaringer, men et stykke hen ad vejen ogs\u00e5 de \u00e6stetiske og sensitive erfaringer. Erfaringer der var kredsende og sanselige, frem for line\u00e6re og abstrakte. Disse sensitive erfaringer fik sammen med sanseerfaringerne plads under logikken, i det <\/span>nedre fakultet<\/span><\/i>.<\/span><\/p>En af oplysningstidens egne filosoffer, Alexander Baumgarten s\u00e5 det klart, hvordan logikken og rationalismens fork\u00e6rlighed for det abstrakte begreb f\u00f8rte et tab med sig: et tab af det konkrete og partikul\u00e6re.<\/span><\/p>Fra opg\u00f8ret med det religi\u00f8se voksede et nyt m\u00f8rke. Vi udviklede \u00e9t sprog om verden og neglicherede et andet, i stedet for at lade dem st\u00e5 ved siden af hinanden, blev de rangordnede.<\/span><\/p>Jeg tror i h\u00f8j grad, at den bev\u00e6gelse v\u00e6k fra de \u00e6stetiske sprog og sensitive erfaringer er central, hvis vi skal forst\u00e5, hvad der er bestemmende for den m\u00e5de vi ser p\u00e5 naturen og behandler den i dag, hele den grundsituation, at vi ikke magter at passe p\u00e5 den.\u00a0<\/span><\/p>N\u00e5r vores politikere \u00f8nsker at s\u00e6lge ud af den sparsomme natur, der er tilbage i n\u00e6rheden af vores store byer eller for den sags skyld ude i landet, i de Vestjyske kystomr\u00e5der for eksempel, s\u00e5 skyldes det, at vi som kultur har d\u00e5rlig adgang til de former for t\u00e6nkning, der kan rumme og fatte og egentligt erkende vores eget vilk\u00e5r – vores egen bestemmelse som natur, vores d\u00f8delighed og forbundenhed. P\u00e5 den m\u00e5de har vi skabt et samfund, et sprog og en m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, der ikke bare muligg\u00f8r opdelingen mellem mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>der<\/span><\/i>, men langt hen ad vejen fortr\u00e6nger muligheden for at vi kan erfare, at det forholder sig anderledes.<\/span><\/p>Kampen for at bevare Amager F\u00e6lled er en del af en st\u00f8rre kamp. En kamp for at bevare eller m\u00e5ske i virkeligheden indf\u00f8re en anden form for t\u00e6nkning i vores samfund. P\u00e5 vores skoler, p\u00e5 vores arbejdspladser, i vores medier skal vi udvikle m\u00e5der at \u00e5bne os – mod naturen, mod kunsten og mod hinanden – for at t\u00e6nke mere nuanceret, sammen.\u00a0<\/span><\/p>Jeg tror, der findes et stort og uerkendt savn i mange af os. Det s\u00e6tter sig i os, i vores samfund og i vores kultur, som uro, irritation eller en sorg m\u00e5ske, som vi ikke forst\u00e5r og som vi pr\u00f8ver at medicinere og k\u00f8be og underholde os ud af. Det er en uro, der g\u00f8r os afh\u00e6ngige af <\/span>hastighed<\/span><\/i>, en irritation, der f\u00f8rer til en <\/span>isolation og afvisning<\/span><\/i> af andre mennesker, en sorg, vi falder i og ikke ved hvordan vi skal rejse os fra.\u00a0<\/span><\/p>Vi mangler et f\u00e6lles sprog, der kan binde os sammen, s\u00e5 de spredte erfaringer af forbundenhed, af vores egen bestemmelse som natur, kan krystallisere sig p\u00e5 m\u00e5der, der skaber forandring ude i verden.<\/span><\/p>Det er det, vi er i gang med her. N\u00e5r vi m\u00f8des for at bakke op om f\u00e6lleden. Men det er ogs\u00e5 det vi g\u00f8r, n\u00e5r vi l\u00e6ser et digt, giver os tid til at st\u00e5 og se lyset falde ind gennem store glasmosaikker, eller n\u00e5r vi g\u00e5r gennem den lyse sommernat ud mellem de lave tr\u00e6er p\u00e5 F\u00e6lleden og h\u00f8rer nattergalen synge m\u00e5ske for f\u00f8rste gang siden vi var b\u00f8rn.\u00a0<\/span><\/p>Hvis vi skal bev\u00e6ge et helt samfund, skal vi ikke bare \u00e5bne os for disse erfaringer, vi skal ogs\u00e5 finde et sprog, der kan udfordre det best\u00e5ende. Et f\u00e6lles sprog, der bringer os t\u00e6ttere p\u00e5 at leve i overensstemmelse med vores egen bestemmelse som en del af naturen, der har adgang at skabe. Ikke i Guds billede, men i naturens billede. Vi skal g\u00f8re verden st\u00f8rre, ikke indskr\u00e6nke den. Vi skal forbinde os til naturen, ikke afsk\u00e6re os fra den.<\/span><\/p>I dag g\u00f8r vi fors\u00f8get. Vi fors\u00f8ger at fort\u00e6lle politikerne, hvorfor det er en d\u00e5rlig id\u00e9 at udstykke f\u00e6lleden – et sj\u00e6ldent naturomr\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 den by, hvor s\u00e5 mange af os lever, p\u00e5 m\u00e5der der ikke af sig selv skaber mulighed for at erfare vores intime forbundenhed alt det levende omkring os.<\/span><\/p>Vi skal finde ind til en m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5, hvor vi opdager os selv som natur, som rummende den skabende kraft, som vi har til f\u00e6lles med alt levende. Vi skal l\u00e6re at sikre vores egen overlevelse, vi skal l\u00e6re at ern\u00e6re os ved jorden, p\u00e5 en balanceret m\u00e5de, hvor vi ikke tager mere ud end vi giver tilbage. Vi skal udvikle en sensitiv m\u00e5de at se hinanden og verden p\u00e5, f\u00e5 adgang til en meget st\u00f8rre del af vores egen bevidsthed, vi skal udvikle livsformer og myter, der g\u00f8r livet st\u00f8rre og ikke mindre. Vi skal \u00e5bne os mod alt det, vi ikke vidste, vi savnede. Og vi skal skabe nye f\u00e6lleder: Nye omr\u00e5der i verden og i bevidstheden, hvor vi kan erfare den forbundenhed. Vores kroppe ved det allerede, vores kroppe ved, at blomster og gr\u00e6s en dag vil spire op igennem vores brystkasser, at vi allerede er \u00e9t, at vi selv er den jord, vores politikere vil s\u00e6lge ud af.<\/span><\/p>\u00a0<\/p>
S\u00e5 l\u00e6nge den slags viden kun er rationelt funderet, f\u00f8rer den ikke andet end angst med sig. Vi skal sammen finde m\u00e5der at \u00e5bne os selv og verden p\u00e5, s\u00e5 vi forst\u00e5r vores egen plads i verden bedre, s\u00e5 vi faktisk kan leve med den forst\u00e5else og tr\u00e6ffe f\u00e6lles beslutninger ikke i fortr\u00e6ngningen, men med \u00e5bne \u00f8jne. Vi skal finde en m\u00e5de at lytte til naturen p\u00e5, s\u00e5 vi h\u00f8rer den svare inde fra os selv.<\/span><\/p>N\u00e6ste for\u00e5r, til maj, vil jeg igen g\u00e5 ind p\u00e5 v\u00e6relset og v\u00e6kke pigerne, og jeg vil l\u00f8fte denne her baby op af sengen, og jeg vil tage ud p\u00e5 Amager F\u00e6lled for at h\u00f8re nattergalen. Og hvis den ikke l\u00e6ngere er til at h\u00f8re derude, Frank Jensen, fordi der ikke l\u00e6ngere findes en rolig plads til den, fordi den ligesom fr\u00f8en har m\u00e5tte finde et andet sted at bo, s\u00e5 vil jeg lytte til savnet af dens sang, og jeg vil fort\u00e6lle mine b\u00f8rn om en fugl, der engang fandtes der. Og lidt senere p\u00e5 for\u00e5ret vil jeg tage b\u00f8rnene med ind under et \u00e6bletr\u00e6 og der vil jeg ogs\u00e5 h\u00f8re efter, hvad naturen har at sige.<\/span><\/p>I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen synge. Jeg vidste ikke, jeg havde savnet den.<\/span><\/p>
<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t![\"\"](\"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/05\/Skaermbillede-2022-05-11-kl.-09.59.59-285x300.png\")
\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Tale for bevarelsen af Amager F\u00e6lled Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen Forfatter: Josefine Klougart I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2162","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2162"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2170,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions\/2170"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2162"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r,
at vi ikke er adskilt fra naturen<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tForfatter: Josefine Klougart<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\n\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\tI \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi gik p\u00e5 stien, ind mellem tr\u00e6erne, ind over f\u00e6lleden. Det var der, vi h\u00f8rte den synge. Jeg vidste ikke, at jeg havde savnet den sang.\u00a0<\/span><\/p>I juni stod jeg med min mor under et blomstrende \u00e6bletr\u00e6 p\u00e5 Mols.<\/span><\/p>“Lyt” sagde hun.<\/span><\/p>Jeg lyttede, men der var helt stille.<\/span><\/p>“Jeg kan ikke h\u00f8re noget\u201d, sagde jeg.<\/span><\/p>“Pr\u00e6cis, svarede hun, insekterne er v\u00e6k.”<\/span><\/p>Og s\u00e5dan var det. Hele den summende klokke af liv, vi engang stod under, n\u00e5r vi gik ind under s\u00e5dan en blomstrende krone p\u00e5 et vildt \u00e6bletr\u00e6, var v\u00e6k.<\/span><\/p>Jeg vidste ikke, at jeg savnede insekternes urolige bev\u00e6gelser mellem blomsterne.<\/span><\/p>Nu st\u00e5r vi s\u00e5 her, foran R\u00e5dhuset, hvor vores politikerne diskuterer, om de skal s\u00e6lge en del af Amager F\u00e6lled for at skaffe de penge, der allerede er brugt.<\/span><\/p>Det er ikke en helt ukendt situation, at vi s\u00e6lger ud af vores f\u00e6lles natur. Egentlig kan vi godt lide den, naturen, men vi har brug jo for pengene.<\/span><\/p>Hvorfor er det, vi hele tiden ender med at skulle tr\u00e6ffe det valg, og hvorfor er det, at den vilde natur i f\u00f8rste omgang n\u00e6sten altid ser ud til at tabe? Og mere grundl\u00e6ggende, hvordan er vi endt her, midt i den sjette store periode af massed\u00f8d, hvor arter forsvinder i en fart, vi ikke har set siden dinosaurerne udd\u00f8de?<\/span><\/p>En af grundene er, tror jeg, at vi har glemt noget meget grundl\u00e6ggende, nemlig det at vi er <\/span>forbundne<\/span><\/i>. Ikke bare med hinanden, men med alt levende.<\/span><\/p>Uden den erkendelse er man langt hen ad vejen hj\u00e6lpel\u00f8st udsat.<\/span><\/p>Og s\u00e5 er det, man risikere en dag kan opdage, for sent, hvad man savnede, men ikke vidste, man savnede. Eller s\u00e5 er det, man aldrig igen opdager hvad man savner, fordi der ikke l\u00e6ngere er noget, der kan minde os om det. For da er vi for l\u00e6ngst tr\u00e5dt ind under en klokke af stilhed.<\/span><\/p>Vi spr\u00f8jter markerne, medicinerer dyrene, behandler jorden som en fabrik. Skovbrande og oversv\u00f8mmelser viser os glimt af, hvad vi har i vente, mens vi bliver ved at s\u00e6lge de f\u00e6lles naturomr\u00e5der, som kunne minde os om et andet liv.<\/span><\/p>Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen, at det ikke lader sig g\u00f8re at opretholde det skel mellem det mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>derude<\/span><\/i>. Vi er ikke bare en del af det samme kredsl\u00f8b, <\/span>vi er selv natur<\/span><\/i>. Poesien, filosofien, matematikken og naturvidenskaben – alt det der er vores kultur – repr\u00e6senterer forskellige m\u00e5der hvorp\u00e5 vi mennesker pr\u00f8ver at forst\u00e5 verden.\u00a0<\/span><\/p>Og da mennesket selv <\/span>er<\/span><\/i> natur, s\u00e5 m\u00e5 vi forst\u00e5 alt dette, hele vores stolte kulturhistorie, med digteren Inger Christensens ord, som: <\/span>naturens fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 sig selv. <\/span><\/i>Snarere end d\u00e9t der markerer et skel mellem menneske og natur, s\u00e5 markerer kultur- og videnskabshistorien en intim forbindelse.<\/span><\/p>N\u00e5r vi taler, er vi naturen der taler, n\u00e5r vi t\u00e6nker er vi naturen der t\u00e6nker, n\u00e5r vi betvinger naturen derude, s\u00e5 er vi naturen, der betvinger noget i sig selv.<\/span><\/p>Denne skelnen mellem menneske og natur, er ikke opst\u00e5et fra den ene dag til den anden. Den er bare blevet mere tydelig, den har f\u00e5et st\u00f8rre konsekvenser i det moderne. De sidste par hundrede \u00e5r har vi effektiviseret vores arbejde og optimeret vores brug af den ydre naturs ressourcer – og vi har ikke besk\u00e6ftiget os med at skabe balance, vi har ikke s\u00f8rget for at give noget tilbage, n\u00e5r vi tog, og vi har i det store og hele ikke draget omsorg for den store symbiose som vi indg\u00e5r i.\u00a0<\/span><\/p>Samtidig har vi udgr\u00e6nset de skabende former for t\u00e6nkning og sprog, poesien og musikken for eksempel, og dermed mistet et helt felt af erfaringer – de sensitive og \u00e6stetiske. Vi har udgr\u00e6nset den t\u00e6nkning, der udvider verden og lader os erfare hvordan vi selv er gennemstr\u00f8mmet af en skabende kraft, lader os erfare os selv som natur, der skaber natur frem for kultur der bruger, udrydder eller undertvinger naturen.<\/span><\/p>I oplysningstidens Europa blev en religi\u00f8s abstrakt dogmatisme erstattet af logikkens og naturvidenskabens dogmatiske t\u00e6nkning. Mennesket skulle have mod til at tr\u00e6de ud af dets selvforskyldte umyndighed. Vi skulle rejse os og g\u00f8re brug af vores forstand, s\u00e5 ville alt blive godt.<\/span><\/p>Oplysningstiden bragte mange v\u00e6sentlige opg\u00f8r og ideer med sig, men vi overs\u00e5, at ethvert lys kastet frem i verden ogs\u00e5 kalder nye skygger frem, noget andet kommer til at ligge hen i m\u00f8rke. Opg\u00f8ret med \u00e9t magtsprog – det dogmatisk religi\u00f8se, mystiske – skete synkront med indf\u00f8rslen af et nyt.<\/span><\/p>Vi udgr\u00e6nsede i forstandens og naturvidenskabens navn ikke kun de religi\u00f8se erfaringer, men et stykke hen ad vejen ogs\u00e5 de \u00e6stetiske og sensitive erfaringer. Erfaringer der var kredsende og sanselige, frem for line\u00e6re og abstrakte. Disse sensitive erfaringer fik sammen med sanseerfaringerne plads under logikken, i det <\/span>nedre fakultet<\/span><\/i>.<\/span><\/p>En af oplysningstidens egne filosoffer, Alexander Baumgarten s\u00e5 det klart, hvordan logikken og rationalismens fork\u00e6rlighed for det abstrakte begreb f\u00f8rte et tab med sig: et tab af det konkrete og partikul\u00e6re.<\/span><\/p>Fra opg\u00f8ret med det religi\u00f8se voksede et nyt m\u00f8rke. Vi udviklede \u00e9t sprog om verden og neglicherede et andet, i stedet for at lade dem st\u00e5 ved siden af hinanden, blev de rangordnede.<\/span><\/p>Jeg tror i h\u00f8j grad, at den bev\u00e6gelse v\u00e6k fra de \u00e6stetiske sprog og sensitive erfaringer er central, hvis vi skal forst\u00e5, hvad der er bestemmende for den m\u00e5de vi ser p\u00e5 naturen og behandler den i dag, hele den grundsituation, at vi ikke magter at passe p\u00e5 den.\u00a0<\/span><\/p>N\u00e5r vores politikere \u00f8nsker at s\u00e6lge ud af den sparsomme natur, der er tilbage i n\u00e6rheden af vores store byer eller for den sags skyld ude i landet, i de Vestjyske kystomr\u00e5der for eksempel, s\u00e5 skyldes det, at vi som kultur har d\u00e5rlig adgang til de former for t\u00e6nkning, der kan rumme og fatte og egentligt erkende vores eget vilk\u00e5r – vores egen bestemmelse som natur, vores d\u00f8delighed og forbundenhed. P\u00e5 den m\u00e5de har vi skabt et samfund, et sprog og en m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, der ikke bare muligg\u00f8r opdelingen mellem mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>der<\/span><\/i>, men langt hen ad vejen fortr\u00e6nger muligheden for at vi kan erfare, at det forholder sig anderledes.<\/span><\/p>Kampen for at bevare Amager F\u00e6lled er en del af en st\u00f8rre kamp. En kamp for at bevare eller m\u00e5ske i virkeligheden indf\u00f8re en anden form for t\u00e6nkning i vores samfund. P\u00e5 vores skoler, p\u00e5 vores arbejdspladser, i vores medier skal vi udvikle m\u00e5der at \u00e5bne os – mod naturen, mod kunsten og mod hinanden – for at t\u00e6nke mere nuanceret, sammen.\u00a0<\/span><\/p>Jeg tror, der findes et stort og uerkendt savn i mange af os. Det s\u00e6tter sig i os, i vores samfund og i vores kultur, som uro, irritation eller en sorg m\u00e5ske, som vi ikke forst\u00e5r og som vi pr\u00f8ver at medicinere og k\u00f8be og underholde os ud af. Det er en uro, der g\u00f8r os afh\u00e6ngige af <\/span>hastighed<\/span><\/i>, en irritation, der f\u00f8rer til en <\/span>isolation og afvisning<\/span><\/i> af andre mennesker, en sorg, vi falder i og ikke ved hvordan vi skal rejse os fra.\u00a0<\/span><\/p>Vi mangler et f\u00e6lles sprog, der kan binde os sammen, s\u00e5 de spredte erfaringer af forbundenhed, af vores egen bestemmelse som natur, kan krystallisere sig p\u00e5 m\u00e5der, der skaber forandring ude i verden.<\/span><\/p>Det er det, vi er i gang med her. N\u00e5r vi m\u00f8des for at bakke op om f\u00e6lleden. Men det er ogs\u00e5 det vi g\u00f8r, n\u00e5r vi l\u00e6ser et digt, giver os tid til at st\u00e5 og se lyset falde ind gennem store glasmosaikker, eller n\u00e5r vi g\u00e5r gennem den lyse sommernat ud mellem de lave tr\u00e6er p\u00e5 F\u00e6lleden og h\u00f8rer nattergalen synge m\u00e5ske for f\u00f8rste gang siden vi var b\u00f8rn.\u00a0<\/span><\/p>Hvis vi skal bev\u00e6ge et helt samfund, skal vi ikke bare \u00e5bne os for disse erfaringer, vi skal ogs\u00e5 finde et sprog, der kan udfordre det best\u00e5ende. Et f\u00e6lles sprog, der bringer os t\u00e6ttere p\u00e5 at leve i overensstemmelse med vores egen bestemmelse som en del af naturen, der har adgang at skabe. Ikke i Guds billede, men i naturens billede. Vi skal g\u00f8re verden st\u00f8rre, ikke indskr\u00e6nke den. Vi skal forbinde os til naturen, ikke afsk\u00e6re os fra den.<\/span><\/p>I dag g\u00f8r vi fors\u00f8get. Vi fors\u00f8ger at fort\u00e6lle politikerne, hvorfor det er en d\u00e5rlig id\u00e9 at udstykke f\u00e6lleden – et sj\u00e6ldent naturomr\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 den by, hvor s\u00e5 mange af os lever, p\u00e5 m\u00e5der der ikke af sig selv skaber mulighed for at erfare vores intime forbundenhed alt det levende omkring os.<\/span><\/p>Vi skal finde ind til en m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5, hvor vi opdager os selv som natur, som rummende den skabende kraft, som vi har til f\u00e6lles med alt levende. Vi skal l\u00e6re at sikre vores egen overlevelse, vi skal l\u00e6re at ern\u00e6re os ved jorden, p\u00e5 en balanceret m\u00e5de, hvor vi ikke tager mere ud end vi giver tilbage. Vi skal udvikle en sensitiv m\u00e5de at se hinanden og verden p\u00e5, f\u00e5 adgang til en meget st\u00f8rre del af vores egen bevidsthed, vi skal udvikle livsformer og myter, der g\u00f8r livet st\u00f8rre og ikke mindre. Vi skal \u00e5bne os mod alt det, vi ikke vidste, vi savnede. Og vi skal skabe nye f\u00e6lleder: Nye omr\u00e5der i verden og i bevidstheden, hvor vi kan erfare den forbundenhed. Vores kroppe ved det allerede, vores kroppe ved, at blomster og gr\u00e6s en dag vil spire op igennem vores brystkasser, at vi allerede er \u00e9t, at vi selv er den jord, vores politikere vil s\u00e6lge ud af.<\/span><\/p>\u00a0<\/p>
S\u00e5 l\u00e6nge den slags viden kun er rationelt funderet, f\u00f8rer den ikke andet end angst med sig. Vi skal sammen finde m\u00e5der at \u00e5bne os selv og verden p\u00e5, s\u00e5 vi forst\u00e5r vores egen plads i verden bedre, s\u00e5 vi faktisk kan leve med den forst\u00e5else og tr\u00e6ffe f\u00e6lles beslutninger ikke i fortr\u00e6ngningen, men med \u00e5bne \u00f8jne. Vi skal finde en m\u00e5de at lytte til naturen p\u00e5, s\u00e5 vi h\u00f8rer den svare inde fra os selv.<\/span><\/p>N\u00e6ste for\u00e5r, til maj, vil jeg igen g\u00e5 ind p\u00e5 v\u00e6relset og v\u00e6kke pigerne, og jeg vil l\u00f8fte denne her baby op af sengen, og jeg vil tage ud p\u00e5 Amager F\u00e6lled for at h\u00f8re nattergalen. Og hvis den ikke l\u00e6ngere er til at h\u00f8re derude, Frank Jensen, fordi der ikke l\u00e6ngere findes en rolig plads til den, fordi den ligesom fr\u00f8en har m\u00e5tte finde et andet sted at bo, s\u00e5 vil jeg lytte til savnet af dens sang, og jeg vil fort\u00e6lle mine b\u00f8rn om en fugl, der engang fandtes der. Og lidt senere p\u00e5 for\u00e5ret vil jeg tage b\u00f8rnene med ind under et \u00e6bletr\u00e6 og der vil jeg ogs\u00e5 h\u00f8re efter, hvad naturen har at sige.<\/span><\/p>I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen synge. Jeg vidste ikke, jeg havde savnet den.<\/span><\/p>
<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Tale for bevarelsen af Amager F\u00e6lled Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen Forfatter: Josefine Klougart I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2162","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2162"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2170,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions\/2170"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2162"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
Forfatter: Josefine Klougart<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi gik p\u00e5 stien, ind mellem tr\u00e6erne, ind over f\u00e6lleden. Det var der, vi h\u00f8rte den synge. Jeg vidste ikke, at jeg havde savnet den sang.\u00a0<\/span><\/p> I juni stod jeg med min mor under et blomstrende \u00e6bletr\u00e6 p\u00e5 Mols.<\/span><\/p> “Lyt” sagde hun.<\/span><\/p> Jeg lyttede, men der var helt stille.<\/span><\/p> “Jeg kan ikke h\u00f8re noget\u201d, sagde jeg.<\/span><\/p> “Pr\u00e6cis, svarede hun, insekterne er v\u00e6k.”<\/span><\/p> Og s\u00e5dan var det. Hele den summende klokke af liv, vi engang stod under, n\u00e5r vi gik ind under s\u00e5dan en blomstrende krone p\u00e5 et vildt \u00e6bletr\u00e6, var v\u00e6k.<\/span><\/p> Jeg vidste ikke, at jeg savnede insekternes urolige bev\u00e6gelser mellem blomsterne.<\/span><\/p> Nu st\u00e5r vi s\u00e5 her, foran R\u00e5dhuset, hvor vores politikerne diskuterer, om de skal s\u00e6lge en del af Amager F\u00e6lled for at skaffe de penge, der allerede er brugt.<\/span><\/p> Det er ikke en helt ukendt situation, at vi s\u00e6lger ud af vores f\u00e6lles natur. Egentlig kan vi godt lide den, naturen, men vi har brug jo for pengene.<\/span><\/p> Hvorfor er det, vi hele tiden ender med at skulle tr\u00e6ffe det valg, og hvorfor er det, at den vilde natur i f\u00f8rste omgang n\u00e6sten altid ser ud til at tabe? Og mere grundl\u00e6ggende, hvordan er vi endt her, midt i den sjette store periode af massed\u00f8d, hvor arter forsvinder i en fart, vi ikke har set siden dinosaurerne udd\u00f8de?<\/span><\/p> En af grundene er, tror jeg, at vi har glemt noget meget grundl\u00e6ggende, nemlig det at vi er <\/span>forbundne<\/span><\/i>. Ikke bare med hinanden, men med alt levende.<\/span><\/p> Uden den erkendelse er man langt hen ad vejen hj\u00e6lpel\u00f8st udsat.<\/span><\/p> Og s\u00e5 er det, man risikere en dag kan opdage, for sent, hvad man savnede, men ikke vidste, man savnede. Eller s\u00e5 er det, man aldrig igen opdager hvad man savner, fordi der ikke l\u00e6ngere er noget, der kan minde os om det. For da er vi for l\u00e6ngst tr\u00e5dt ind under en klokke af stilhed.<\/span><\/p> Vi spr\u00f8jter markerne, medicinerer dyrene, behandler jorden som en fabrik. Skovbrande og oversv\u00f8mmelser viser os glimt af, hvad vi har i vente, mens vi bliver ved at s\u00e6lge de f\u00e6lles naturomr\u00e5der, som kunne minde os om et andet liv.<\/span><\/p> Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen, at det ikke lader sig g\u00f8re at opretholde det skel mellem det mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>derude<\/span><\/i>. Vi er ikke bare en del af det samme kredsl\u00f8b, <\/span>vi er selv natur<\/span><\/i>. Poesien, filosofien, matematikken og naturvidenskaben – alt det der er vores kultur – repr\u00e6senterer forskellige m\u00e5der hvorp\u00e5 vi mennesker pr\u00f8ver at forst\u00e5 verden.\u00a0<\/span><\/p> Og da mennesket selv <\/span>er<\/span><\/i> natur, s\u00e5 m\u00e5 vi forst\u00e5 alt dette, hele vores stolte kulturhistorie, med digteren Inger Christensens ord, som: <\/span>naturens fors\u00f8g p\u00e5 at forst\u00e5 sig selv. <\/span><\/i>Snarere end d\u00e9t der markerer et skel mellem menneske og natur, s\u00e5 markerer kultur- og videnskabshistorien en intim forbindelse.<\/span><\/p> N\u00e5r vi taler, er vi naturen der taler, n\u00e5r vi t\u00e6nker er vi naturen der t\u00e6nker, n\u00e5r vi betvinger naturen derude, s\u00e5 er vi naturen, der betvinger noget i sig selv.<\/span><\/p> Denne skelnen mellem menneske og natur, er ikke opst\u00e5et fra den ene dag til den anden. Den er bare blevet mere tydelig, den har f\u00e5et st\u00f8rre konsekvenser i det moderne. De sidste par hundrede \u00e5r har vi effektiviseret vores arbejde og optimeret vores brug af den ydre naturs ressourcer – og vi har ikke besk\u00e6ftiget os med at skabe balance, vi har ikke s\u00f8rget for at give noget tilbage, n\u00e5r vi tog, og vi har i det store og hele ikke draget omsorg for den store symbiose som vi indg\u00e5r i.\u00a0<\/span><\/p> Samtidig har vi udgr\u00e6nset de skabende former for t\u00e6nkning og sprog, poesien og musikken for eksempel, og dermed mistet et helt felt af erfaringer – de sensitive og \u00e6stetiske. Vi har udgr\u00e6nset den t\u00e6nkning, der udvider verden og lader os erfare hvordan vi selv er gennemstr\u00f8mmet af en skabende kraft, lader os erfare os selv som natur, der skaber natur frem for kultur der bruger, udrydder eller undertvinger naturen.<\/span><\/p> I oplysningstidens Europa blev en religi\u00f8s abstrakt dogmatisme erstattet af logikkens og naturvidenskabens dogmatiske t\u00e6nkning. Mennesket skulle have mod til at tr\u00e6de ud af dets selvforskyldte umyndighed. Vi skulle rejse os og g\u00f8re brug af vores forstand, s\u00e5 ville alt blive godt.<\/span><\/p> Oplysningstiden bragte mange v\u00e6sentlige opg\u00f8r og ideer med sig, men vi overs\u00e5, at ethvert lys kastet frem i verden ogs\u00e5 kalder nye skygger frem, noget andet kommer til at ligge hen i m\u00f8rke. Opg\u00f8ret med \u00e9t magtsprog – det dogmatisk religi\u00f8se, mystiske – skete synkront med indf\u00f8rslen af et nyt.<\/span><\/p> Vi udgr\u00e6nsede i forstandens og naturvidenskabens navn ikke kun de religi\u00f8se erfaringer, men et stykke hen ad vejen ogs\u00e5 de \u00e6stetiske og sensitive erfaringer. Erfaringer der var kredsende og sanselige, frem for line\u00e6re og abstrakte. Disse sensitive erfaringer fik sammen med sanseerfaringerne plads under logikken, i det <\/span>nedre fakultet<\/span><\/i>.<\/span><\/p> En af oplysningstidens egne filosoffer, Alexander Baumgarten s\u00e5 det klart, hvordan logikken og rationalismens fork\u00e6rlighed for det abstrakte begreb f\u00f8rte et tab med sig: et tab af det konkrete og partikul\u00e6re.<\/span><\/p> Fra opg\u00f8ret med det religi\u00f8se voksede et nyt m\u00f8rke. Vi udviklede \u00e9t sprog om verden og neglicherede et andet, i stedet for at lade dem st\u00e5 ved siden af hinanden, blev de rangordnede.<\/span><\/p> Jeg tror i h\u00f8j grad, at den bev\u00e6gelse v\u00e6k fra de \u00e6stetiske sprog og sensitive erfaringer er central, hvis vi skal forst\u00e5, hvad der er bestemmende for den m\u00e5de vi ser p\u00e5 naturen og behandler den i dag, hele den grundsituation, at vi ikke magter at passe p\u00e5 den.\u00a0<\/span><\/p> N\u00e5r vores politikere \u00f8nsker at s\u00e6lge ud af den sparsomme natur, der er tilbage i n\u00e6rheden af vores store byer eller for den sags skyld ude i landet, i de Vestjyske kystomr\u00e5der for eksempel, s\u00e5 skyldes det, at vi som kultur har d\u00e5rlig adgang til de former for t\u00e6nkning, der kan rumme og fatte og egentligt erkende vores eget vilk\u00e5r – vores egen bestemmelse som natur, vores d\u00f8delighed og forbundenhed. P\u00e5 den m\u00e5de har vi skabt et samfund, et sprog og en m\u00e5de at t\u00e6nke p\u00e5, der ikke bare muligg\u00f8r opdelingen mellem mennesket <\/span>her<\/span><\/i> og naturen <\/span>der<\/span><\/i>, men langt hen ad vejen fortr\u00e6nger muligheden for at vi kan erfare, at det forholder sig anderledes.<\/span><\/p> Kampen for at bevare Amager F\u00e6lled er en del af en st\u00f8rre kamp. En kamp for at bevare eller m\u00e5ske i virkeligheden indf\u00f8re en anden form for t\u00e6nkning i vores samfund. P\u00e5 vores skoler, p\u00e5 vores arbejdspladser, i vores medier skal vi udvikle m\u00e5der at \u00e5bne os – mod naturen, mod kunsten og mod hinanden – for at t\u00e6nke mere nuanceret, sammen.\u00a0<\/span><\/p> Jeg tror, der findes et stort og uerkendt savn i mange af os. Det s\u00e6tter sig i os, i vores samfund og i vores kultur, som uro, irritation eller en sorg m\u00e5ske, som vi ikke forst\u00e5r og som vi pr\u00f8ver at medicinere og k\u00f8be og underholde os ud af. Det er en uro, der g\u00f8r os afh\u00e6ngige af <\/span>hastighed<\/span><\/i>, en irritation, der f\u00f8rer til en <\/span>isolation og afvisning<\/span><\/i> af andre mennesker, en sorg, vi falder i og ikke ved hvordan vi skal rejse os fra.\u00a0<\/span><\/p> Vi mangler et f\u00e6lles sprog, der kan binde os sammen, s\u00e5 de spredte erfaringer af forbundenhed, af vores egen bestemmelse som natur, kan krystallisere sig p\u00e5 m\u00e5der, der skaber forandring ude i verden.<\/span><\/p> Det er det, vi er i gang med her. N\u00e5r vi m\u00f8des for at bakke op om f\u00e6lleden. Men det er ogs\u00e5 det vi g\u00f8r, n\u00e5r vi l\u00e6ser et digt, giver os tid til at st\u00e5 og se lyset falde ind gennem store glasmosaikker, eller n\u00e5r vi g\u00e5r gennem den lyse sommernat ud mellem de lave tr\u00e6er p\u00e5 F\u00e6lleden og h\u00f8rer nattergalen synge m\u00e5ske for f\u00f8rste gang siden vi var b\u00f8rn.\u00a0<\/span><\/p> Hvis vi skal bev\u00e6ge et helt samfund, skal vi ikke bare \u00e5bne os for disse erfaringer, vi skal ogs\u00e5 finde et sprog, der kan udfordre det best\u00e5ende. Et f\u00e6lles sprog, der bringer os t\u00e6ttere p\u00e5 at leve i overensstemmelse med vores egen bestemmelse som en del af naturen, der har adgang at skabe. Ikke i Guds billede, men i naturens billede. Vi skal g\u00f8re verden st\u00f8rre, ikke indskr\u00e6nke den. Vi skal forbinde os til naturen, ikke afsk\u00e6re os fra den.<\/span><\/p> I dag g\u00f8r vi fors\u00f8get. Vi fors\u00f8ger at fort\u00e6lle politikerne, hvorfor det er en d\u00e5rlig id\u00e9 at udstykke f\u00e6lleden – et sj\u00e6ldent naturomr\u00e5de t\u00e6t p\u00e5 den by, hvor s\u00e5 mange af os lever, p\u00e5 m\u00e5der der ikke af sig selv skaber mulighed for at erfare vores intime forbundenhed alt det levende omkring os.<\/span><\/p> Vi skal finde ind til en m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5, hvor vi opdager os selv som natur, som rummende den skabende kraft, som vi har til f\u00e6lles med alt levende. Vi skal l\u00e6re at sikre vores egen overlevelse, vi skal l\u00e6re at ern\u00e6re os ved jorden, p\u00e5 en balanceret m\u00e5de, hvor vi ikke tager mere ud end vi giver tilbage. Vi skal udvikle en sensitiv m\u00e5de at se hinanden og verden p\u00e5, f\u00e5 adgang til en meget st\u00f8rre del af vores egen bevidsthed, vi skal udvikle livsformer og myter, der g\u00f8r livet st\u00f8rre og ikke mindre. Vi skal \u00e5bne os mod alt det, vi ikke vidste, vi savnede. Og vi skal skabe nye f\u00e6lleder: Nye omr\u00e5der i verden og i bevidstheden, hvor vi kan erfare den forbundenhed. Vores kroppe ved det allerede, vores kroppe ved, at blomster og gr\u00e6s en dag vil spire op igennem vores brystkasser, at vi allerede er \u00e9t, at vi selv er den jord, vores politikere vil s\u00e6lge ud af.<\/span><\/p> \u00a0<\/p> S\u00e5 l\u00e6nge den slags viden kun er rationelt funderet, f\u00f8rer den ikke andet end angst med sig. Vi skal sammen finde m\u00e5der at \u00e5bne os selv og verden p\u00e5, s\u00e5 vi forst\u00e5r vores egen plads i verden bedre, s\u00e5 vi faktisk kan leve med den forst\u00e5else og tr\u00e6ffe f\u00e6lles beslutninger ikke i fortr\u00e6ngningen, men med \u00e5bne \u00f8jne. Vi skal finde en m\u00e5de at lytte til naturen p\u00e5, s\u00e5 vi h\u00f8rer den svare inde fra os selv.<\/span><\/p> N\u00e6ste for\u00e5r, til maj, vil jeg igen g\u00e5 ind p\u00e5 v\u00e6relset og v\u00e6kke pigerne, og jeg vil l\u00f8fte denne her baby op af sengen, og jeg vil tage ud p\u00e5 Amager F\u00e6lled for at h\u00f8re nattergalen. Og hvis den ikke l\u00e6ngere er til at h\u00f8re derude, Frank Jensen, fordi der ikke l\u00e6ngere findes en rolig plads til den, fordi den ligesom fr\u00f8en har m\u00e5tte finde et andet sted at bo, s\u00e5 vil jeg lytte til savnet af dens sang, og jeg vil fort\u00e6lle mine b\u00f8rn om en fugl, der engang fandtes der. Og lidt senere p\u00e5 for\u00e5ret vil jeg tage b\u00f8rnene med ind under et \u00e6bletr\u00e6 og der vil jeg ogs\u00e5 h\u00f8re efter, hvad naturen har at sige.<\/span><\/p> I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen synge. Jeg vidste ikke, jeg havde savnet den.<\/span><\/p> Tale for bevarelsen af Amager F\u00e6lled Vi lever i en kollektiv fortr\u00e6ngning af det fundamentale vilk\u00e5r, at vi ikke er adskilt fra naturen Forfatter: Josefine Klougart I \u00e5r har jeg h\u00f8rt nattergalen. Det var en nat i maj, klokken var n\u00e6sten fire. Vi havde v\u00e6kket pigerne og givet dem varm te og ristet br\u00f8d. Vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2162","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2162"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2170,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2162\/revisions\/2170"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2162"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"