{"id":2733,"date":"2022-09-13T06:34:39","date_gmt":"2022-09-13T06:34:39","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2733"},"modified":"2022-09-13T06:42:41","modified_gmt":"2022-09-13T06:42:41","slug":"naar-vi-rejser-til-mars","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/naar-vi-rejser-til-mars\/","title":{"rendered":"N\u00e5r vi rejser til Mars"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

<\/p>\n


<\/strong><\/p>\n

Maja Elverkilde: Uddrag af N\u00e5r vi rejser til Mars<\/em> (roman, udgivet p\u00e5 forlaget Escho 2021)<\/strong><\/p>\n


<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Laura ville \u00f8nske, hun kunne glemme, at Solen br\u00e6nder alting op, f\u00f8r den selv br\u00e6nder ud. Ikke i hendes tid, ikke i Beas tid, ikke i flere milliarder \u00e5rs tid.
<\/p>


<\/p>

Men p\u00e5 et tidspunkt.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>


<\/div>
Det vil ske, og vi ved det. Vi ved, at det vil ske for efterkommere af efterkommere af efterkommere. Mennesker som os.\n<\/div>

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Det er<\/em> fornuftigt, faktisk ansvarligt, at begynde at \u00f8ve sig i at rejse til andre planeter. Mars f\u00f8rst, fordi Mars er en af vores naboplaneter. Svimlende langt v\u00e6k og urimeligt sv\u00e6r at bebo, men det er alligevel en god f\u00f8rste udfordring. Mars har trods alt en atmosf\u00e6re, selv om den er for tynd til at holde solvindens str\u00e5ling ude eller temperaturen stabil. Mars har trods alt tyngdekraft, selv om det kun er godt og vel en tredjedel af Jordens. Mars har trods alt vand, selv om det er frossent ved planetens poler og nogle steder lige under overfladen. Mars har enorme st\u00f8vstorme, der indhyller hele planeten i m\u00e5nedsvis, men det klarer vi, det klarer vi. Alt klarer vi, for det er vi n\u00f8dt til, hvis menneskelivet skal forts\u00e6tte.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Og efter Mars kommer andre planeter, fordi ingen planet varer evigt. Intet varer evigt, m\u00e5ske bortset fra universet, som udvider sig. Og mennesket, som vil. Vil evigheden s\u00e5 ind\u00e6dt som en tirret hveps. Mennesket ser udslettelsen som en udfordring. Et handskeslag, terninger kastet, der er kun \u00e9n mulig reaktion. Livet skal forts\u00e6tte.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Og jo mere Laura l\u00e6ser, jo mere fornuftigt virker det.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Det strider mod alle hendes f\u00f8lelser, men hun kan ikke afvise fornuften i det.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Elon Musk. Hun ville s\u00e5 gerne, men hun kan heller ikke afvise ham.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Den energiske forretningsmand, som har investeret s\u00e5 meget af sit liv i at udvikle de genanvendelige l\u00f8fteraketter, der har revolutioneret \u00f8konomien i rumrejser. Fra at v\u00e6re \u00e9n, man rystede p\u00e5 hovedet af, er han nu \u00e9n, NASA samarbejder med. Det betyder noget, at det netop er den historiske Apollo-affyringsrampe, de har stillet til r\u00e5dighed for hans firma SpaceX.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Laura s\u00e5 ham i en dokumentarfilm, og der var noget i hans udtryk. Ansigtet, kropssproget. Han talte entusiastisk og med en smittende iver. Han sagde:<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

\u201dHvis ikke mennesket pr\u00f8ver at n\u00e5 Mars, s\u00e5 er det ikke en verden, jeg har lyst til at leve i. Det er tanken om, at vi kan lykkes med det, der giver mig lyst til at st\u00e5 op om morgenen.\u201d<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Tirsdag d. 6. februar 2018 sendte Elon Musk en knaldr\u00f8d sportsvogn i kredsl\u00f8b om Solen. En Tesla, elbilen, der skal redde Jorden fra den fossile forbr\u00e6ndingskatastrofe, blev sendt afsted med enorme m\u00e6ngder br\u00e6ndstof som drivkraft. Paradokserne er s\u00e5 mange, men opsendelsen var en succes, selvom bilen i f\u00f8rste omgang s\u00e5 ud til at ende i kredsl\u00f8b l\u00e6ngere ude end planlagt. M\u00e5ske faktisk en endnu st\u00f8rre succes, fordi: Raketten var for kraftfuld.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Raketten, sportsvognen, forretningsmanden. F\u00e6llesn\u00e6vneren er det kraftfulde, at ramme over m\u00e5let, forbi, for meget.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Elon Musk er mulighedernes mand. Han er vores alle sammens dr\u00f8mmer, men grunden til at Laura for alvor f\u00f8ler sig ramt, er at han ogs\u00e5 appellerer til de andre f\u00f8lelser: Fortvivlelsen over at vide, at alting vil g\u00e5 til grunde. Sorgen, og med den l\u00e6ngslen efter at kunne g\u00f8re noget ved det.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Musk har skabt et firma og tjent s\u00e5 mange penge, at man ikke fatter det. Men man fatter ham<\/em>. Man kan falde for hans drengede charme, hans blanding af iver og desperation. Man kan falde for, at han er s\u00e5 menneskelig. Han fejler gang p\u00e5 gang, men bliver ved, fordi han har den drivkraft: Vi skal kunne n\u00e5 Mars, fordi hvis vi ikke kan, giver intet mening \u2026<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Det tomrum at blive til intet i. Et sort hul. De findes ogs\u00e5 derude, og de er skr\u00e6mmende. P\u00e5 landjorden kaldte man det ukendte for hvide pletter. Det var dengang, man tegnede landkort med h\u00e6nderne, dengang man rejste til fods eller til hest, dengang hestevogne skrumplede afsted, dengang store skibe sejlede helt ud til kanten af verden, der, hvor tegningen sluttede. Og opdagede krumningen.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

At det bare fortsatte, at der ikke var nogen ende, men hav og hav indtil et nyt land pludselig dukkede op.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Uber\u00f8rt jord. Det eventyr.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Mens dem, som allerede boede der, blev tr\u00e5dt under fode. De indf\u00f8dte passede s\u00e5 d\u00e5rligt til erobringens fort\u00e6lling, til opdageren, til hele id\u00e9en om at starte p\u00e5 en frisk. Forfra. Chancen for at bemale et helt nyt l\u00e6rred med al den viden og erfaring, man har opn\u00e5et ved at sv\u00e6rte det gamle til i en cyklus af fejl og forbedring.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

De kolerainficerede t\u00e6pper, der blev udleveret til de indf\u00f8dte. S\u00e5 grumt et symbol p\u00e5 \u00f8nsket om at viske alt ud og bare v\u00e6re alene med sin nyfundne skat.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Jernbanen \u2013 ud over stepperne i en nyvunden fart, og s\u00e5 kan man passende nedskyde b\u00f8fler, imens man sidder der, bekvemt og trygt. Der skal g\u00f8res plads til b\u00f8nder og marker med afgr\u00f8der, br\u00f8df\u00f8dning af sl\u00e6gter, der skal udbrede sl\u00e6gter og s\u00e5 videre, og alt som er i vejen, det flytter vi. D\u00e9n sten i skoen, d\u00e9t v\u00e6ltede tr\u00e6 p\u00e5 vejen, pyt, vi visker det ud. Og nu har mennesker visket ud og fjernet forhindringer s\u00e5 l\u00e6nge, drevet rovdrift p\u00e5 Jordens enkeltdele, b\u00e5de over og under jordoverfladen. Kun ekstremerne er tilbage. Det, der er s\u00e5 stort, at vi ikke l\u00e6ngere kan lade, som om det ingenting betyder. Klimaforandringerne. Pludselig g\u00e5r alting hurtigt. \u00d8rkendannelse, stormflod, kl\u00f8fter s\u00e5 store imellem mennesker, der har mest, og mennesker, der aldrig fik chancen for at f\u00e5 bare nok til at overleve.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Nu er turen kommet til Mars, nu er Mars vores nye, rene l\u00e6rred. Lokkende uber\u00f8rt, uplettet, upr\u00f8vet. Der hvor vi skal teste alle vores dyrek\u00f8bte erfaringer. Hvis Laura skal v\u00e6re \u00e6rlig, s\u00e5 tror hun ikke, at mennesket har l\u00e6rt en skid. N\u00e5r hun h\u00f8rer Elon Musk udtale sig, s\u00e5 er det floromvundet og smukt, men det er samtidig himmelr\u00e5bende naivt.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Og alt det, han m\u00e5<\/em> vide, men ikke siger?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Eller ved han det virkelig ikke?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

At selve kampen for at n\u00e5 Mars er p\u00e5 bekostning af s\u00e5 meget liv, og at Mars aldrig vil v\u00e6re \u00e5ben for alle. Og at beslutningen om hvem, der skal med videre ud i universet, allerede er taget for generationer af generationer siden. En beslutning baseret p\u00e5, hvem der allerede har mest, og hvem, der har tabt p\u00e5 forh\u00e5nd.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Nogen fik et forspring. Dem, som erobrede de tempererede omr\u00e5der af jordkloden. Der, hvor der voksede afgr\u00f8der, der kunne dyrkes kontrolleret. De samme b\u00e6lter, hvor der levede dyr, der kunne t\u00e6mmes og blive til nytte for mennesker. Det er en kombination af klima og geologi og tilf\u00e6ldigheder. Nogle steder var bare bedre egnet til at mennesket kunne s\u00e6tte deres overlevelse i system. Et system af fremtidsplanl\u00e6gning, en cyklus af forudsigelighed; om vinteren forbereder vi til sommeren, om sommeren forbereder vi til vinteren, det er landbrugets logik, der giver mulighed for b\u00e5de komfort og tryghed. Planl\u00e6gning for en livstid og lidt til. Men ikke til evigheden.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Det er f\u00f8rst nu, mennesker s\u00e5 sm\u00e5t er ved at fatte, at hele jordkloden er en sammenh\u00e6ngende organisme, hvor atmosf\u00e6ren reguleres af bev\u00e6gelser, der p\u00e5 samme tid er s\u00e5 bittesm\u00e5 og enorme. Regnskovens betydning for resten af kloden, det er det nye, at vi er begyndt at t\u00e6nke dem med. Klodens lunger, kalder vi dem, men det stopper ikke den bev\u00e6gelse, som begyndte l\u00e6nge f\u00f8r nogen af os, der lever nu, blev f\u00f8dt. Det kapl\u00f8b, som er baseret p\u00e5 at opn\u00e5 en falsk komfort og en falsk tryghed.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Hele id\u00e9en om, at livet kan blive nemmere.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Det har aldrig v\u00e6ret en mulighed, uden at nogen eller noget betaler prisen.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Tr\u00e6lle, slaver. Engang var det synligt, hvem der betalte prisen, men i takt med, at det i sig selv blev ubekvemt, blev det sat i system, s\u00e5 dem, der betalte prisen, hele tiden blev flyttet l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k. V\u00e6k fra dem, der n\u00f8d godt af det, men kunne risikere at f\u00e5 det s\u00e5 d\u00e5rligt af at bevidne elendigheden, at de ville protestere.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Nu vokser det hele uh\u00e6mmet, ude af kontrol. Klimaet er ekstremt, elendigheden er umulig at skjule. Nu protesterer flere og flere, nu rammes flere og flere. Nu er det en l\u00f8bsk lavine, ingen ved, hvordan den skal stoppes, alle l\u00f8bes over ende, alle l\u00f8ber selv.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Mars er den nye, symbolske redningsplanke. L\u00e6ngere v\u00e6k, l\u00e6ngere ud.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Men der er jo stadig nogen, der betaler prisen?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>\n

Laura kan ikke forst\u00e5, hvis Elon Musk ikke ogs\u00e5 forst\u00e5r det. Forst\u00e5r han ikke det? Er han ligeglad?
<\/p>\n


<\/p>\n

Eller er han ogs\u00e5 s\u00e5 bange, at han ikke kan tr\u00e6kke vejret, hvis han t\u00e6nker p\u00e5 det? Er han ogs\u00e5 n\u00f8dt til at g\u00f8re sig blind og d\u00f8v og dum over for det?<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Maja Elverkilde: Uddrag af N\u00e5r vi rejser til Mars (roman, udgivet p\u00e5 forlaget Escho 2021) Laura ville \u00f8nske, hun kunne glemme, at Solen br\u00e6nder alting op, f\u00f8r den selv br\u00e6nder ud. Ikke i hendes tid, ikke i Beas tid, ikke i flere milliarder \u00e5rs tid. Men p\u00e5 et tidspunkt. Det vil ske, og vi ved […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2733","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2733","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2733"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2733\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2748,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2733\/revisions\/2748"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2733"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}