{"id":2783,"date":"2022-10-23T10:21:15","date_gmt":"2022-10-23T10:21:15","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2783"},"modified":"2022-10-23T10:25:40","modified_gmt":"2022-10-23T10:25:40","slug":"omvaelt-verden","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/services\/omvaelt-verden\/","title":{"rendered":"Omv\u00e6lt verden"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

<\/p>\n

Politiken 23. okt. 2022.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/em><\/p>

Forfattere: Jens-Andr\u00e9 Herbener, Ursula Andkj\u00e6r Olsen, Gritt Uldall-Jessen, Katrine Gr\u00fcnfeld, Signe Kierkegaard Cain, Viktor Tjerneld, Marie Bj\u00f8rn, Christina Hesselholdt, Pablo Llamb\u00edas, Jacob Skyggebjerg, Kristina Stoltz, Silja Henderson, Alexandra Moltke Johansen, Helene Johanne Christensen, Sh\u00ebkufe Heiberg, Carsten Jensen, Liz Jensen og Maja Lucas.<\/em><\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Intet tyder p\u00e5, at det forest\u00e5ende folketingsvalg vil blive den livsn\u00f8dvendige gamechanger, vores jord har brug for. Vores magthavere har haft 30 \u00e5r til at bremse de planet\u00e6re kriser, men vi er i dag t\u00e6ttere p\u00e5 apokalypsen end nogensinde f\u00f8r. Chokket over klimakatastrofen er for l\u00e6ngst overst\u00e5et, og de gamle ben\u00e6gtere har fundet nye sange at synge. Dermed er der kun \u00e9n mulighed tilbage: Et folkeopr\u00f8r, hvor vi samles p\u00e5 gaderne, nedl\u00e6gger arbejdet og s\u00e6tter samfundet i st\u00e5. For at presse politikerne til at foretage det gr\u00f8nne systemskifte, verden skriger efter \u2013 eller til at g\u00e5 af, s\u00e5 andre kan g\u00f8re det. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Alligevel finder vi stadig tr\u00f8st i den daglige forn\u00e6gtelse: Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, for vi skal i Brugsen. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, for vi skal hjem. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, for vi skal p\u00e5 arbejde. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, for vi er for tr\u00e6tte. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, for det nytter alligevel ikke noget. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, det g\u00f8r urealistiske klimatosser. Vi stopper ikke op og m\u00e6rker efter, det g\u00f8r overbeskyttede jubelpessimister. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Klimasorgens faser optr\u00e6der ikke i en bestemt r\u00e6kkef\u00f8lge. Men vreden kommer tidligt og bliver l\u00e6nge. Vi st\u00e5r i vand til halsen og skal til at finde vores sv\u00f8mmehud frem igen og udvikle g\u00e6ller. Vi ser p\u00e5 valgplakaterne, og det eneste, vi kan t\u00e6nke p\u00e5, er, hvor meget de har kostet i CO2-aftryk. Vi t\u00e6ller de forsvundne og truede dyrearter, men vi har ikke l\u00e6ngere tal p\u00e5, hvor mange det drejer sig om. Vi ser en tegning af den \u201dglade\u201d gris \u2013 en gris med bowlerhat, uden for slagteren, ved p\u00f8lsevognen og p\u00e5 dyretransporter. Grisen p\u00e5 tegningen signalerer, at den selv gerne vil slagtes. Men grisen vil ikke d\u00f8. Den \u00f8nsker at leve. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Der kommer et tidspunkt i ethvert menneskes liv, hvor hun m\u00e5 konfronteres med sin posttraumatiske stress over selve menneskets eksistens, menneskets oplevelse af egen verdensomv\u00e6ltende vigtighed, for imens menneskets selvskabte drama kv\u00e6rner p\u00e5 Christiansborg, er tr\u00e6erne der jo bare. Imens b\u00f8lger havet over sine bredder, fuglene lyder som gammel k\u00e6rlighed, valmuer nikker ind i den t\u00f8rre nat, og am\u00f8ben g\u00e5r amok i petrisk\u00e5len, det er p\u00e5 det tidspunkt, hun bliver til en stemme, en stemme, der kun vil bruges i valget af gr\u00f8nt. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

De siger: Vi skal flyve mindre, men det er n\u00f8dvendigt at eksportere, importere, holde m\u00f8der i Hong Kong. Vi skal spise mindre k\u00f8d, men landbruget skal overleve. Vi skal udlede mindre CO2, men vi skal producere cement. Det r\u00e5ber de, h\u00f8jere og h\u00f8jere, mens havet stiger, s\u00e5 deres l\u00f8ftede pegefingre til sidst st\u00e5r under vand.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Vi t\u00e6nker p\u00e5 den nuv\u00e6rende og den fremtidige verden, og vi kalder dens virkning p\u00e5 os depression. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

N\u00e5r vi stopper op og m\u00e6rker efter, m\u00e6rker vi, at vi ikke kan lide at stoppe op og m\u00e6rke efter. Fordi det g\u00f8r s\u00e5 ondt at stoppe op og m\u00e6rke efter. N\u00e5r vi stopper op og m\u00e6rker efter, m\u00e6rker vi sorgen under alting. N\u00e5r vi stopper op og m\u00e6rker efter, f\u00e5r vi lyst til at skrige.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Engang vil vi, nogen, den kommende menneskehed, sidde i den nedbr\u00e6ndte, oversv\u00f8mmede verden og l\u00e6se beskrivelser af kyststr\u00e6kninger, kigge p\u00e5 fotos af skove. Uden for vinduet er der ingenting. Kun himlen synes uforandret, solen kommer og g\u00e5r som f\u00f8rhen. P\u00e5 det bagt\u00e6ppe l\u00f8ber t\u00e6ndstikmennesket rundt og f\u00f8rer t\u00e6ndstikhandlinger ud i livet, ligegyldige og meningsl\u00f8se, mens liv forsvinder. B\u00f8lgerne sl\u00e5r stadig voldsommere mod huset. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Fuglesang er der ingen af. Byerne er udbombede ruinhobe. Flygtningestr\u00f8mme fylder vejene, imod str\u00f8mmen kommer en kilometerlang milit\u00e6rkolonne, der er kroppe forude at kvase.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Mon vi er de eneste, der er ved at blive kvalt? De eneste, der dr\u00f8mmer om en iltrig biosf\u00e6re, hvor Jordens millioner af andre arter har masser af plads at boltre sig p\u00e5? Hvor mennesker ikke behandler andre livsformer, som nazisterne behandlede j\u00f8derne og kommunisterne? Hvor det herskende Menschheit \u00fcber alles-hovmod er blevet afl\u00f8st af en dyb forbundethed med den sl\u00f8rhat, sneugle og s\u00f8anemone?<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Men ingen f\u00f8lelse varer ved. Klimasorgens paradoksale venlighed ligger i erkendelsen af, at ingen f\u00f8lelse er permanent. I den ligger en accept af kendsgerningerne og af de nye cyklusser, der ligger bagved. Vores h\u00e5bl\u00f8shed findes i det sandsynlige, mit h\u00e5b i det usandsynlige. T\u00e6nk, hvor smukt det kunne v\u00e6re at leve i en tid, hvor det ikke g\u00f8r s\u00e5 ondt at stoppe op og m\u00e6rke efter. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

N\u00e5r vi stopper op og m\u00e6rker efter, f\u00e5r vi lyst til at m\u00e6rke n\u00e6rheden fra tr\u00e6erne, blive smittet af deres overlegne ligegyldighed over for civilisationens ulykke, stj\u00e6le lidt af deres mod. N\u00e5r vi stopper op og m\u00e6rker efter, m\u00e6rker vi euforien i tragediernes tid: Det er tid til at sl\u00e5s, comrades, det bliver en fryd at bek\u00e6mpe majoritetens fortr\u00e6ngte pis. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

I det fors\u00f8g vil der m\u00e5ske komme en mere h\u00e5befuld tid. Hvis ikke for os, s\u00e5 for andre. Og deri ligger meningen. Nu, med kniven for struben, begynder vi at indse, at vi skal g\u00f8re plads til andre arter, hvis vi selv vil overleve. Vi skal give tilbage, lade blomsterne og bierne generobre noget af alt det land, vi optager. Hvis vi skal g\u00f8re os forh\u00e5bning om leve videre, m\u00e5 vi give plads til de andre arter. Vi m\u00e5 gent\u00e6nke vores egen plads i verden i samspil med alt andet levende. Vi m\u00e5 udviske skellet mellem menneskelige subjekter og naturens objekter og lade planterne og dyrene komme til orde. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

De hvide gedekid i folden. K\u00e5len som fra det ydre rum, l\u00f8gene i laden. Det kolde korn mellem fingrene, kartoflerne i nettene, tomaterne, mynten, de bl\u00e5 stjernehober over gr\u00e6sset. Uglen og dens kald i natten, en voldsom m\u00e5ne p\u00e5 himlen. N\u00e5r angsten holder hende v\u00e5gen, n\u00e5r hun ligger og forestiller sig atomkrigen, s\u00e5 \u00e6der hjortene cikorien, s\u00e5 jager uglen, s\u00e5 f\u00f8der jorden knoldene, s\u00e5 f\u00f8der jorden hovederne, st\u00e6nglerne, giver liv til fr\u00f8ene, der med en voldsom kraft forgrener sig i den lerede jord. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

I stedet for at opf\u00f8re en monolog for verden kunne vi begynde en samtale. Begynde at tro p\u00e5, at vi har noget at l\u00e6re af vores omverden. At lytte er at give plads, det er en aktiv handling, der f\u00f8rer empati og ny viden med sig. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Vi er klar. Vi er klar til at se det, som kan synes en udfordring, som en sp\u00e6ndende forandring. Vi er klar til at tage et ansvar, ogs\u00e5 for det som ikke er os selv. Vi er klar til at indse, at alt ikke kun handler om den enkelte person, os og vores n\u00e6rmeste. Vi er klar til at \u00e5bne os overfor alternative l\u00f8sninger. Vi er klar til at give afkald. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Vi er alle gjort af samme stof. Vi er gjort af de samme molekyler, atomer og grundstoffer. Vi indeholder mange af de samme bakterier, og vi udveksler mikroorganismer med alle mulige v\u00e6sner. Vi er por\u00f8se. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Vi er fuglet\u00e6llere og solcellemont\u00f8rer, vi er det der forts\u00e6tter med dig, vi er dem der vogter skoven og kysser v\u00e5domr\u00e5derne; vi er svampe, vi er r\u00e5d, vi er verdensfort\u00e6llere, vi er det der bliver fortalt, vi er en sang du kender. VI-VI siger vi som fugle. VI-VI, siger vi. Vi er det der str\u00f8mmer i floden, det der lytter i l\u00f8vet og v\u00e5gner. Vi er fremtidens regndans, en vuggevise, et bl\u00f8dt v\u00e5ben bare f\u00f8dder. Vi er jer.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

Vi m\u00e5 tro p\u00e5 begyndelsen af en ny \u00e6ra, \u00e9n, hvor vi slipper trangen til kontrol og lader naturen folde sig ud: \u00c9n, hvor vi g\u00e5r i dialog, hvor vi siger hej tr\u00e6, hej svamp, hej gople. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

\u00e9n – hvor vi ikke t\u00e6nker: hvad kan I g\u00f8re for os<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n


<\/p>

men oprigtigt sp\u00f8rger: hvad kan vi g\u00f8re for jer?<\/p>\n

<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Politiken 23. okt. 2022. Forfattere: Jens-Andr\u00e9 Herbener, Ursula Andkj\u00e6r Olsen, Gritt Uldall-Jessen, Katrine Gr\u00fcnfeld, Signe Kierkegaard Cain, Viktor Tjerneld, Marie Bj\u00f8rn, Christina Hesselholdt, Pablo Llamb\u00edas, Jacob Skyggebjerg, Kristina Stoltz, Silja Henderson, Alexandra Moltke Johansen, Helene Johanne Christensen, Sh\u00ebkufe Heiberg, Carsten Jensen, Liz Jensen og Maja Lucas. Intet tyder p\u00e5, at det forest\u00e5ende folketingsvalg vil blive […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2784,"parent":1317,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2783","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2783","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2783"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2783\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2791,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2783\/revisions\/2791"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1317"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2784"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2783"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}