{"id":2822,"date":"2023-03-17T14:21:25","date_gmt":"2023-03-17T14:21:25","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2822"},"modified":"2023-03-17T14:21:25","modified_gmt":"2023-03-17T14:21:25","slug":"groent-folkeoproer","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/prosa\/groent-folkeoproer\/","title":{"rendered":"Gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r"},"content":{"rendered":"\n

Af Jens-Andr\u00e9 P. Herbener<\/em><\/p>\n\n\n\n

(F\u00f8lgende artikel er kapitel\u00a017 i\u00a0\u00d8kokrati: S\u00e5dan skaber vi en b\u00e6redygtig verden (2022).
Den kan downloades i bogformat her<\/a>)<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8dvendigheden af et milj\u00f8aktivistisk paradigmeskifte
\u00a0
\u201dKlimaaktivister bliver undertiden fremstillet som farlige radikale. Men de virkeligt farlige radikale er de lande, der for\u00f8ger produktionen af fossile br\u00e6ndsler.\u201d
\u00a0
FNs generalsekret\u00e6r Ant\u00f3nio Guterres, 2022
\u00a0
\u201cDilemmaet ser ud til at v\u00e6re, at de, der kan g\u00f8re noget, ikke vil, og de, der vil g\u00f8re noget, ikke kan.\u201d
\u00a0
Ross Jackson, ph.d. i \u00f8konomi, finansmand og \u00f8ko-igangs\u00e6tter
\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

Indledning<\/p>\n\n\n\n


Som utallige videnskabelige rapporter dokumenterer, er vi i gang med at ofre utallige arters trivsel og overlevelse p\u00e5 den uoph\u00f8rlige v\u00e6ksts alter, vor egen m\u00e5ske inklusive. Skal de v\u00e6rste kalamiteter afv\u00e6rges, skal et gr\u00f8nt systemskifte i verdens samfund igangs\u00e6ttes nu, og det skal v\u00e6re gennemf\u00f8rt i l\u00f8bet af et par \u00e5rtier.
\u00a0
Det er svimlende krav, og talrige mennesker i dag tvivler eller har helt mistet troen p\u00e5, at vores politiske magthavere vil s\u00f8rge for det.
\u00a0
Det er der gode grunde til.
\u00a0
I l\u00f8bet af de sidste 30-40 \u00e5r har de haft utallige chancer for at iv\u00e6rks\u00e6tte det livsn\u00f8dvendige systemskifte i samfundet. Men det er ikke sket. Det p\u00e5 trods af \u00e5rtiers advarsler fra hundredvis af nobelpristagere og titusindvis af forskere. Det p\u00e5 trods af et hav af internationale konferencer om klimakrisen og biodiversitetskrisen. Det p\u00e5 trods af, at det ene gr\u00f8nne parti efter det andet har fors\u00f8gt at reformere systemet indefra. Det p\u00e5 trods af mange \u00e5rs b\u00e5de moderat og \u2019radikal\u2019 milj\u00f8aktivisme.
\u00a0
Det p\u00e5 trods af, at unge i de senere \u00e5r er kommet p\u00e5 de gr\u00f8nne barrikader som aldrig f\u00f8r. T\u00e6nk p\u00e5 Greta Thunberg, den svenske Jeanne d\u2019Arc. T\u00e6nk p\u00e5 Fridays for Future. T\u00e6nk p\u00e5 de millioner af skoleb\u00f8rn og unge, der har demonstreret. T\u00e6nk p\u00e5 de gr\u00f8nne studenter. T\u00e6nk p\u00e5 de klimademonstrerende bedstefor\u00e6ldre. T\u00e6nk p\u00e5 den globale gr\u00e6srodsbev\u00e6gelse Extinction Rebellion, der har genoplivet fredelig civil ulydighed. Osv.
\u00a0
Det har desv\u00e6rre ikke virket. P\u00e5 nogle omr\u00e5der er farten p\u00e5 toget godt nok blevet stabiliseret eller s\u00e6nket lidt, men p\u00e5 mange andre omr\u00e5der er den tv\u00e6rtimod steget voldsomt. Og vi er fortsat i fuld fart p\u00e5 vej mod afgrunden.
\u00a0
Der er utvivlsomt flere \u00e5rsager til, at de politiske magthavere handler alt for lidt og alt for langsomt.
\u00a0
For det f\u00f8rste er den nuv\u00e6rende generation af politikere vokset op med det antropocentriske v\u00e6kstparadigme. Selv om vores dyrkelse af konstant \u00f8konomisk v\u00e6kst historisk set udg\u00f8r en spektakul\u00e6r undtagelse, har de fleste \u00f8jensynligt meget sv\u00e6rt ved at t\u00e6nke i andre baner, og \u00f8konomisk v\u00e6kst udg\u00f8r ogs\u00e5 fortsat en kernedel af deres politiske trosbekendelse.
\u00a0
For det andet er talrige demokratier i dag reelt en slags plutokratier, dvs. rigmands- og pengestyrer.\u00a0De \u00f8konomiske magtmastodonter i nutidens samfund har via intensiv lobbyvirksomhed, ejerskab over medier, valgkampsdonationer og lukrative jobs til politikere, n\u00e5r deres politiske karriere er forbi, f\u00e5et stor indflydelse p\u00e5 politikere og befolkninger, og dermed er storkapitalens egeninteresser kommet til at styre verden i h\u00f8jere grad end folkets og naturens mest fundamentale forn\u00f8denheder.
\u00a0
F.eks. er mange politikere afh\u00e6ngige af st\u00f8tte fra erhvervslivet for at blive valgt og genvalgt, og s\u00e5 er de n\u00f8dt til at give noget igen. Noget for noget. Og storkapitalens politiske allierede kan ikke tjene b\u00e5de storkapitalen og en b\u00e6redygtig verden for mennesker og vild natur, for dens iboende gr\u00e5dighed efter v\u00e6kst og rigdom kolliderer ofte frontalt med b\u00e6redygtighed. Det er der utallige eksempler p\u00e5.
\u00a0
F.eks. viser rapporten Big Oil\u2019s Agenda on Climate Change (2019) fra den britiske t\u00e6nketank InfluenceMap, at verdens fem st\u00f8rste olieselskaber \u2013 ExxonMobil, BP, Shell, Chevron og Total \u2013 \u00e5rligt anvender gennemsnitligt ca. 200 millioner dollars p\u00e5 at f\u00e5 politikere til at tjene deres interesser. Fra indg\u00e5elsen af Parisaftalen i 2015 til 2019 har de brugt mere end 1 milliard dollars p\u00e5 det. Det har de gjort samtidig med, at de \u00e5rligt spenderer gennemsnitligt 195 millioner dollars p\u00e5 greenwashing, alts\u00e5 p\u00e5 at fremst\u00e5 gr\u00f8nne, selv om de langt overvejende er det stik modsatte.
\u00a0
For det tredje har den globale milj\u00f8aktivisme i n\u00f8glehenseender v\u00e6ret en fiasko. Det er h\u00e5rde ord, for siden 1970\u2019erne har millioner af mennesker verden over k\u00e6mpet en brav kamp for at f\u00e5 vendt skuden, utallige fortrinlige planer og l\u00f8sningsforslag er blevet fremsat, og en r\u00e6kke notable fremskridt er det da ogs\u00e5 blevet til, f.eks. stop for syreregn og ozonlagsnedbrydende gasser.
\u00a0
Alligevel er det p\u00e5 de mest centrale omr\u00e5der blevet ved med at g\u00e5 i den gale retning, nemlig n\u00e5r det kommer til Jordens klima og biodiversitet. Som det er blevet sagt, er \u201dnogle mindre problemer\u201d blevet l\u00f8st, men de \u201dto store\u201d p\u00e5 globalt plan mangler.
\u00a0
Et v\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvorfor milj\u00f8aktivismen ikke har f\u00e5et de \u00f8nskede konsekvenser. Et af de st\u00f8rste problemer er givetvis, at den har v\u00e6ret for ufarlig; at den ikke har gjort ondt; at den ikke har sat samfundet i st\u00e5; at de fleste aktivister har n\u00f8jedes med at sp\u00f8rge og kr\u00e6ve \u2013 ofte bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt p\u00e6nt. N\u00e5r et samfund uproblematisk k\u00f8rer videre, mens aktivisme finder sted, kan politiske magthavere tillade sig at ignorere den, hvilket de i al v\u00e6sentlighed har gjort.
\u00a0
Samtidig har de \u2018radikale\u2019 dele af milj\u00f8bev\u00e6gelsen, der har praktiseret civil ulydighed, \u00f8kotage og lignende, v\u00e6ret alt for sm\u00e5 til at g\u00f8re en forskel.
\u00a0
V\u00e6rre er det, at betydelige dele af den globale milj\u00f8bev\u00e6gelse siden 1980\u2019erne har v\u00e6ret en integreret del af establishment og har samarbejdet med erhvervsliv og politiske magthavere. I stedet for at g\u00f8re op med det antropocentriske v\u00e6kstsamfund har mange bidraget til at videref\u00f8re det \u2013 blot med mindre justeringer \u2013 i form af stiltiende accept af eller eksplicit st\u00f8tte til \u2018gr\u00f8n v\u00e6kst\u2019. I stedet for at arbejde p\u00e5 at lave samfundet grundl\u00e6ggende om har man v\u00e6ret \u2019realistisk\u2019 og haft fokus p\u00e5 umiddelbart overkommelige og m\u00e5lbare forandringer som at f\u00e5 folk til at k\u00f8re i elbiler, bruge sol- og vindenergi, have en k\u00f8dfri dag eller to om ugen og lignende lappel\u00f8sninger. Her har man som pointeret af milj\u00f8fork\u00e6mperen Naomi Klein i en sk\u00e5nselsl\u00f8s karakteristik af vigtige dele af milj\u00f8bev\u00e6gelsen fulgt princippet om if you can\u2019t beat \u2019em, join \u2018em. Ja, i mange tilf\u00e6lde er der sket en direkte \u201dsammensmeltning af Big Business og Big Green.\u201d
\u00a0
Alt imens forts\u00e6tter m\u00e6ngden af drivhusgasser i atmosf\u00e6ren og den globale gennemsnitstemperatur med at stige til nye h\u00f8jder. Og politikere og erhvervsliv i en r\u00e6kke store \u00f8konomier har planlagt nye omfattende udvindinger af olie, kul og naturgas. \u00d8konomisk v\u00e6kst er stadig den hellige gral. Den globale middelklasse bliver ved med at vokse. Det samme g\u00f8r overordnet betragtet det globale forbrug af energi og materialer. Og selv om verdensbefolkningens v\u00e6kstrate er faldet siden 1960’erne, sk\u00f8nner FN, at den vil n\u00e5 10,4 milliarder mennesker i 2080’erne.
\u00a0
Det er en k\u00f8replan for et milj\u00f8m\u00e6ssigt ragnarok, der risikerer at sl\u00e5 vores efterkommere og store dele af Jordens resterende vilde natur ihjel. Faktisk rammer klimarelaterede katastrofer allerede i stor stil ulande, selv om de har det mindste ansvar for klimaforandringerne og de ringeste muligheder for at g\u00f8re noget ved dem. Og vi har allerede taget livet af store dele af Jordens vilde natur.
\u00a0
Alt i alt har utallige borgere i de sidste \u00e5rtier arbejdet for at f\u00e5 de politiske magthavere til at foretage en klima- og naturpolitisk U-vending, eller at f\u00e5 valgt nogle politikere, der vil foretage en s\u00e5dan. Men forg\u00e6ves: Indtil nu er det p\u00e5 afg\u00f8rende omr\u00e5der g\u00e5et i den forkerte retning. Og nu er timeglasset ved at l\u00f8be ud.
\u00a0
Kort sagt: Der er fortsat en afgrundsdyb kl\u00f8ft mellem det, som FN og utallige eksperter siger b\u00f8r g\u00f8res, og det, som de allerfleste politiske magthavere faktisk g\u00f8r. Medmindre vi vil forts\u00e6tte med at hengive os til virkelighedsfjern \u00f8nsket\u00e6nkning og varm politikerluft, er det derfor p\u00e5 h\u00f8je tid at se kendsgerningerne i \u00f8jnene:
\u00a0
De fleste demokratier har spillet fallit p\u00e5 det vigtigste omr\u00e5de af alle. Der er n\u00f8gternt set intet substantielt, der tyder p\u00e5, at de politiske magthavere vil (n\u00e5 at) bremse de biosf\u00e6riske masse\u00f8del\u00e6ggelsesmaskiner, som vores antropocentriske v\u00e6kstsamfund udg\u00f8r. Og der er heller intet substantielt, der tyder p\u00e5, at de former for milj\u00f8aktivisme, der har tegnet billedet indtil nu, kan f\u00e5 dem til det.
\u00a0
Selv hvis det skulle lykkes at iv\u00e6rks\u00e6tte en gr\u00f8n omstilling inden for de herskende politiske systemer og samfund pr\u00e6get af \u00f8konomisk v\u00e6kst, vil det efter al sandsynlighed blive i form af sm\u00e5, gradvise reformer med \u2018gr\u00f8n v\u00e6kst\u2019 som det foretrukne l\u00f8sen. S\u00e5dan har det nemlig v\u00e6ret indtil nu de steder, hvor man har gjort det, og andet modsiger ogs\u00e5 systemernes strukturer og logik. Og det er helt enkelt ikke tilstr\u00e6kkeligt.
\u00a0
P\u00e5 denne baggrund er det store sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad i alverden g\u00f8r vi s\u00e5? Hvad er egentlig Plan B, n\u00e5r de hidtidige metoder og tiltag har sl\u00e5et fejl, og tiden til at foretage det livsn\u00f8dvendige systemskifte er ved at l\u00f8be ud?
\u00a0
Efter min og flere og flere andres opfattelse er det p\u00e5 h\u00f8je tid, at vi foretager et milj\u00f8aktivistisk paradigmeskifte, konkret, at vi laver gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r. Det skal v\u00e6re ikke-voldeligt, men det skal presse de politiske magthavere til forhandlingsbordet eller til at g\u00e5 af til fordel for nogle, der altid s\u00e6tter liv over profit og genvalg.
\u00a0
Et opr\u00f8r er en alvorlig sag. Ja. Men de apokalyptiske katastrofer, vi har kurs mod i dag, kan blive mange gange v\u00e6rre. If\u00f8lge talrige forskere er klokken nu fem minutter i 12. If\u00f8lge andre forskere har viseren m\u00e5ske allerede passeret 12. S\u00e5 vi har ikke tid til at forts\u00e6tte med at g\u00f8re noget, der slet ikke virker nok. Det har vi gjort i \u00e5rtier.
\u00a0
Der vil selvf\u00f8lgelig v\u00e6re mange kritikere af et opr\u00f8r. Men det vil sikkert komme bag p\u00e5 en god del af dem, at retten til opr\u00f8r har aner hos nogle af de mest h\u00e6derkronede t\u00e6nkere i historien, og at det i forskellig form findes i feterede menneskerettighedserkl\u00e6ringer og i talrige statsforfatninger i dag.
\u00a0
Faktisk burde retten til opr\u00f8r indtage en n\u00f8gleplads i enhver demokratisk forfatning. Med en l\u00f8ftet pegefinger minder den de folkevalgte magthavere om, hvem de har f\u00e5et magten fra, og hvem de skal tjene: Folket. Et opr\u00f8r er et folks sidste mulighed for selvforsvar over for politiske magthavere, der ikke vil stoppe med at tr\u00e6de det under fode.
\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

Opr\u00f8rsrettens historie<\/p>\n\n\n\n

Historisk har opr\u00f8rsretten spirer i oldtiden hos bl.a. Platon i det gamle Gr\u00e6kenland, Cicero i det gamle Rom og Kongfutze i det gamle Kina. Men det er f\u00f8rst i oplysningstiden (1689-1789), at den for alvor udvikles og f\u00e5r en indflydelsesrig form. Engl\u00e6nderen John Locke (1632-1704) er her en af hovedskikkelserne.
\u00a0
Locke var ikke blot en af oplysningstidens f\u00f8rste, men ogs\u00e5 mest banebrydende t\u00e6nkere. I 1690 skrev han i The Second Treatise of Civil Government, at samfund i tidernes morgen opstod ved, at nogle folk gik sammen, afgav noget af deres frihed og overgav lovgivningsmagten til folkevalgte magthavere, mod at de til geng\u00e6ld beskyttede folks liv, frihed og ejendom. Det kaldes for \u201dden sociale kontrakt\u201d mellem de regerede og de regerende, og dens eksistensberettigelse er if\u00f8lge Locke \u201dfolkets velf\u00e6rd\u201d.
\u00a0
Skulle de folkevalgte magthavere i stedet for at beskytte imidlertid \u00f8del\u00e6gge folks liv, frihed og ejendom, s\u00e5 har de if\u00f8lge Locke bragt sig \u201di en krigstilstand mod folket, som derefter er l\u00f8st fra enhver videre lydighed \u2026 og magten overg\u00e5r da til folket, der nu har ret til at genoptage sin oprindelige frihed og gennem oprettelsen af en ny lovgivende magt (som det m\u00e5tte finde egnet) at s\u00f8rge for egen tryghed og deres sikkerhed, som er deres form\u00e5l med at v\u00e6re i et samfund.\u201d
\u00a0
Med andre ord: Hvis de folkevalgte magthavere bliver folkets fjender og dermed svigter den opgave, folket har overgivet dem, har de brudt den sociale kontrakt, og s\u00e5 har folket ret til at lave opr\u00f8r. Det vil sige udskifte magthaverne, s\u00e5 den sociale kontrakt kan genoprettes. If\u00f8lge Locke er det udelukkende folket, fra hvem magten stammer, der afg\u00f8r, om det skal ske. Som han lakonisk slog fast: \u201dFolket skal d\u00f8mme.\u201d
\u00a0
Franskmanden Charles-Louis de Montesquieu (1689-1755), der er en af den moderne retsstats hovedarkitekter og skaber af den ber\u00f8mte tredeling af statsmagten, f\u00f8rte Lockes ideer videre. I sine Persiske Breve (1721) understregede han bl.a.: \u201dHvis en fyrste, der er meget langt fra at g\u00f8re sine unders\u00e5tter lykkelige, s\u00f8ger at undertrykke og \u00f8del\u00e6gge dem, oph\u00f8rer grundlaget for deres lydighed; intet binder dem, intet knytter dem til ham, og de vender tilbage til deres naturlige frihed.\u201d
\u00a0
Disse tanker om den sociale kontrakt og retten til opr\u00f8r fik stor betydning for den politiske og menneskeretlige udvikling verden over. Is\u00e6r to dokumenter og begivenheder blev en hj\u00f8rnesten i udviklingen af ideen om folkets suver\u00e6nitet, fundamentale menneskerettigheder og retten til opr\u00f8r, n\u00e5r regeringer kr\u00e6nker dem p\u00e5 alvorlig vis.
\u00a0
I 1776 fastslog 13 opr\u00f8rske amerikanske kolonier i Uafh\u00e6ngighedserkl\u00e6ringen folkets ret og pligt til opr\u00f8r, n\u00e5r en regering har brudt den sociale kontrakt:
\u00a0
\u201dVi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber har f\u00e5et visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og str\u00e6ben efter lykke. At for at sikre disse rettigheder er der blandt mennesker oprettet regeringer, hvis retf\u00e6rdige magt hviler p\u00e5 de styredes samtykke. Og n\u00e5r som helst nogen regeringsform bliver \u00f8del\u00e6ggende for disse form\u00e5l, er det folkets ret at \u00e6ndre eller oph\u00e6ve den og at inds\u00e6tte en ny regering (\u2026) n\u00e5r en lang r\u00e6kke misbrug og overgreb, der alle sigter mod det samme m\u00e5l, r\u00f8ber en plan om at bringe dem ind under et fuldst\u00e6ndig despotisk styre, er det deres ret og deres pligt at skaffe sig af med en s\u00e5dan regering og s\u00f8rge for nye vogtere af deres fremtidige sikkerhed.\u201d
\u00a0
Flertallet af de efterf\u00f8lgende amerikanske delstatsforfatninger videref\u00f8rte retten \/ pligten til opr\u00f8r.
\u00a0
Af v\u00e6sentlig betydning var ogs\u00e5 Erkl\u00e6ringen om menneskets og borgerens rettigheder, der blev proklameret under den franske revolution i 1789. Allerede i dens artikel nr. 2 st\u00e5r, at ret til \u201dmodstand mod undertrykkelse\u201d er en af \u201dmenneskenes naturlige og umistelige rettigheder\u201d p\u00e5 linje med frihed, ejendomsret og sikkerhed.
\u00a0
I 1793 blev denne ret udvidet i en revideret udgave af Erkl\u00e6ringen, der i sin afsluttende artikel understregede: \u201dN\u00e5r regeringen kr\u00e6nker folkets rettigheder, er opr\u00f8r for folket og enhver del af folket den helligste rettighed og den mest uundv\u00e6rlige pligt.\u201d
\u00a0
Retten til opr\u00f8r opn\u00e5ede i 1948 international anerkendelse med FNs udstedelse af Verdenserkl\u00e6ringen om Menneskerettigheder. Allerede i dens indledning sl\u00e5s opr\u00f8rsretten fast som en sikkerhedsklausul, folk m\u00e5 ty til, hvis menneskerettighederne ikke beskyttes af et lands love: \u201ddet er af afg\u00f8rende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at g\u00f8re opr\u00f8r mod tyranni og undertrykkelse\u201d.
\u00a0
Rapporten Human Rights: Comments and Interpretations, der blev udgivet af UNESCO i 1949 som supplement til Verdenserkl\u00e6ringen om Menneskerettighederne, uddyber, at denne ret er et redskab, som \u201dmennesker kan bruge til at oprette en regering i overensstemmelse med retf\u00e6rdighed, hvis retf\u00e6rdighedens fundamentale principper og de basale menneskerettigheder kr\u00e6nkes p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at der ikke er mulighed for at rette op p\u00e5 det med fredelige midler.\u201d
\u00a0
Opr\u00f8rsretten findes i forskellig form ogs\u00e5 indskrevet i omkring 40 staters forfatninger i dag, herunder flere europ\u00e6iske staters, f.eks. Tysklands, Frankrigs, Gr\u00e6kenlands og Portugals.
\u00a0
Selv i Danmark har vi tidligere haft en modstandsret, der gav folket ret til at beg\u00e5 opr\u00f8r, hvis kongen br\u00f8d sin edsf\u00e6stede forpligtelse til at regere som aftalt med rigsr\u00e5det. Men med den lutherske reformation i 1536 blev modstandsretten indskr\u00e6nket, for efterf\u00f8lgende at blive afskaffet helt med indf\u00f8relsen af enev\u00e6lden i 1660.
\u00a0
Under hvilke omst\u00e6ndigheder er det legitimt at lave opr\u00f8r? Hvilke kriterier skal v\u00e6re opfyldte? Nogle af de mest udbredte og relevante er f\u00f8lgende:
\u00a0
1) N\u00e5r der er tale om, at de politiske magthavere beg\u00e5r alvorlige og langvarige kr\u00e6nkelser af forfatninger eller fundamentale menneskerettigheder eller af begge.
\u00a0
2) N\u00e5r alle forfatningsm\u00e6ssige og lovlige metoder til at stoppe dem er afpr\u00f8vede og udt\u00f8mte.
\u00a0
Men har opr\u00f8rsretten ogs\u00e5 relevans for l\u00f8sningen af den globale klimakrise og biodiversitetskrise? Man kan indvende, at der i de dele af forfatninger, retssystemer og menneskerettigheder, der har relevans for retten til opr\u00f8r, ikke st\u00e5r noget om de d\u00f8dsensfarlige \u00e6ndringer og \u00f8del\u00e6ggelser af vores alles eksistensgrundlag. Men det skyldes formentlig, at de blev udarbejdet, inden klimakrisen og biodiversitetskrisen opstod eller blev almindeligt kendt. For det, der sker og is\u00e6r vil ske som f\u00f8lge af den nuv\u00e6rende kurs, svarer til, ja, overg\u00e5r, i farlighed det, der st\u00e5r ang\u00e5ende retten til opr\u00f8r.
\u00a0
F.eks. er den eskalerende globale opvarmning, som denne bogs f\u00f8rste del detaljerer, p\u00e5 kollisionskurs med artikel 3 i Verdenserkl\u00e6ringen om Menneskerettigheder: \u201dEnhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.\u201d Og hvilken ret er mere fundamental? Men formentlig er det kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r det eksplicit g\u00f8res til en menneskerettighed at blive beskyttet mod klimaforandringerne.
\u00a0
I realiteten har de politiske magthavere i dag i s\u00e5 udtalt grad brudt den sociale kontrakt, at det er vanskeligt at finde historiske fortilf\u00e6lde. De er nemlig ved at \u00f8del\u00e6gge selve de basale eksistensbetingelser for mennesker og mange andre arter verden over, og de viser ingen sikre tegn p\u00e5 at ville foretage det skels\u00e6ttende kursskifte, der er livsn\u00f8dvendigt. Kun floder af tomme hensigtserkl\u00e6ringer, pyntegr\u00f8nne l\u00f8fter og afledningsman\u00f8vrer eller sm\u00e5reformer, der ikke \u00e6ndrer afg\u00f8rende ved vores igangv\u00e6rende nedbrydning af \u00f8kosf\u00e6ren \u2013 og under alle omst\u00e6ndigheder igen og igen en udskydelse af det livsn\u00f8dvendige systemskifte.
\u00a0
Alle vil billige, at for\u00e6ldre stopper en person, der vil sl\u00e5 deres b\u00f8rn ihjel. Alle vil ogs\u00e5 billige, at folk stopper en person, der tr\u00e6nger ind i deres hjem for at smadre det. Problemet er, at det er her, vi befinder os i dag. Men det er de politiske magthavere, der b\u00e6rer hovedskylden. Deres politik vil nemlig p\u00e5 sigt g\u00f8re vores planet\u00e6re hjem helt eller delvist ubeboeligt og p\u00e5f\u00f8re vores b\u00f8rn ubodelig skade. Skal de politiske magthavere stoppes, skal de stoppes nu, ellers kan det v\u00e6re for sent.
\u00a0
Siger man, at folk ikke har lov til at lave opr\u00f8r mod de politiske magthavere i dag, siger man ogs\u00e5, at folk ikke har lov til at standse dem, der er p\u00e5 vej til at sl\u00e5 deres b\u00f8rn ihjel og smadre deres hjem.
\u00a0
Det g\u00e5r helt element\u00e6rt ikke.
\u00a0
Det grundl\u00e6ggende regnestykke er enkelt: I \u00e5rtier har folk overalt fors\u00f8gt at omvende deres politiske magthavere inden for forfatningernes og lovenes rammer, s\u00e5 vores apokalyptiske d\u00f8dskurs kan stoppes. Der har v\u00e6ret spredte sm\u00e5fremskridt, omstilling til vedvarende energi, energieffektiviseringer osv. Men sm\u00e5fremskridtene er symptombehandlinger, der igen og igen er blevet \u00e6dt op og overhalet af rod\u00e5rsagerne til de globale kriser, nemlig den fortsatte forbrugsv\u00e6kst og befolkningsv\u00e6kst.
\u00a0
Globalt set er det p\u00e5 de fleste omr\u00e5der derfor blevet v\u00e6rre og v\u00e6rre. Og nu er tiden til at igangs\u00e6tte det livsn\u00f8dvendige systemskifte i verdens samfund simpelthen ved at l\u00f8be ud. I 2018 advarede en r\u00e6kke h\u00f8jtst\u00e5ende klimaforskere som tidligere sagt om, at det, vi foretager os \u201di det kommende \u00e5rti eller to, f\u00e5r afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5 kloden de n\u00e6ste 10.000 eller 100.000 \u00e5r.\u201d En af verdens f\u00f8rende klimaforskere professor Katherine Richardson sagde i begyndelsen af 2019: \u201dVi har sindssygt travlt. \u2026 Vi st\u00e5r med ryggen mod muren og med en kniv for halsen\u201d.
\u00a0
Hvad v\u00e6rre er, s\u00e5 har de politiske magthavere og den globale opvarmning og den sjette masseudryddelse, som de er hovedansvarlige for, som regel loven p\u00e5 deres side. Dermed har et opr\u00f8r bl.a. til form\u00e5l at fjerne den dybe kl\u00f8ft, der i dag eksisterer mellem loven p\u00e5 den ene side og overlevelse og retf\u00e6rdighed p\u00e5 den anden. N\u00e5r en overholdelse af loven er ensbetydende med en \u00f8del\u00e6ggelse af vores f\u00e6lles fremtid, bliver nye love eller lovbrud en moralsk pligt.
\u00a0
Naturligvis vil de politiske magthavere ford\u00f8mme enhver tale om opr\u00f8r. Men de kan takke sig selv. De b\u00e6rer selv skylden for den. De har haft utallige muligheder for at skifte kurs. Men de har svigtet. Igen og igen og igen.
\u00a0
Det er efterh\u00e5nden talrige enige i. Alligevel vil mange stejle, for er opr\u00f8r ikke forbundet med anarki og kaos? Her kan det ikke understreges nok, at anarki og kaos er det, som vi med den herskende politik netop har kurs imod, nemlig vores samfunds kollaps, og det er bl.a. det, som et opr\u00f8r skal forebygge. Det er alts\u00e5 et lille onde, der er n\u00f8dvendigt for at stoppe et langt st\u00f8rre onde: Vores lemming-march ud over afgrunden.
\u00a0
Et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8rs m\u00e5l burde v\u00e6re det ukontroversielle, at der fremover bliver f\u00f8rt en politik, der strengt f\u00f8lger en videnskabelig konsensus om klima og biodiversitet, s\u00e5ledes at mennesker og resten af livets mangfoldighed kan sikres en rimelig fremtid p\u00e5 Jorden.
\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

K\u00f8replan for et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r<\/p>\n\n\n\n

Et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l, der skal besvares i det f\u00f8lgende, er, hvordan man kommer fra at v\u00e6re f\u00e5, der vil lave et opr\u00f8r, til at markante dele af en befolkning vil det. Ellers vil opr\u00f8ret aldrig blive til noget eller i det mindste mangle et afg\u00f8rende demokratisk mandat.
\u00a0
Alts\u00e5: Hvordan bygger man en bro fra der, hvor man er, til der, hvor man skal hen? Det skal der gives et bud p\u00e5, og det er bygget p\u00e5 studier i opr\u00f8rs og revolutioners historie og DNA. Selv om enhver opstand er unik og undertiden en kaotisk aff\u00e6re, er der ogs\u00e5 nogle tilbagevendende m\u00f8nstre, som det kan v\u00e6re vigtigt at kende til. Noget virker godt, noget andet mindre godt \u2013 eller slet ikke.
\u00a0
En af de essentielle l\u00e6rer af historien er, at det meget sj\u00e6ldent er nok at sp\u00f8rge p\u00e6nt, n\u00e5r man skal have magthaverne til skifte samfundskurs radikalt, og slet ikke, n\u00e5r det skal g\u00f8res p\u00e5 kort tid. Ofte skal der skabes en massiv modmagt i befolkningen til magthaverne, der skal l\u00e6gge et s\u00e5 kraftigt pres p\u00e5 dem ved at s\u00e6tte n\u00f8gledele af samfundet i st\u00e5, at de ikke kan undsl\u00e5 sig. Enten ved at opfylde folks krav eller ved at g\u00e5 af.
\u00a0
I det f\u00f8lgende skal der gives en kort pr\u00e6sentation af, hvordan en stor modstandsbev\u00e6gelse i en befolkning kan opbygges og organiseres, og hvordan et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r kan forberedes og gennemf\u00f8res.
\u00a0
Lige fra begyndelsen er det centralt, at der l\u00e6gges en velovervejet strategi. Hvad er opr\u00f8rets m\u00e5l, hvordan n\u00e5r man dem trin for trin, og hvordan organiserer man det hele. Ofte nytter det nemlig ikke meget, at folk blot handler pr. f\u00f8lelsesm\u00e6ssig frustration, alts\u00e5 spontant stormer ud p\u00e5 gaderne, r\u00e5ber h\u00f8jt, laver alskens aktioner og kr\u00e6ver systemskifte. Det kan m\u00e5ske sprede sig hurtigt og skabe stor opsigt. Men det kan lige s\u00e5 hurtigt l\u00f8be ud i sandet, ende i sk\u00e6nderier, i anarki osv. Resultatet er spild af tid og nyttesl\u00f8se ofre.
\u00a0
Der skal alts\u00e5 mere til. Passion er centralt, men ikke nok. K\u00f8lig planl\u00e6gning og ledelse er ogs\u00e5 hovedn\u00f8gler. Et opr\u00f8r uden en strategi og styregruppe er som et skib uden kompas og kaptajn. Man m\u00e5 huske p\u00e5, at modstanderne har enorme ressourcer, kolossal magt og den eksisterende samfundsorden i ryggen, s\u00e5 opgaven er ikke let.
\u00a0
Den amerikanske professor Gene Sharp og forfatter af klassikeren From Dictatorship to Democracy (1993) har unders\u00f8gt, hvad der kendetegner opr\u00f8r, der har bragt diktaturer til fald til fordel for demokratier. Bogen, der er blevet oversat til over 30 sprog og if\u00f8lge New York Times \u201dhar inspireret dissidenter over hele verdenen\u201d, understreger ikke blot n\u00f8dvendigheden af omhyggelig strategisk planl\u00e6gning. Den betoner ogs\u00e5 n\u00f8dvendigheden af at bevidstg\u00f8re, styrke, organisere og massemobilisere folk. At f\u00e5 en stor del af en befolkning til at indse og handle efter, at uden deres underkastelse og samarbejde er enhver magthaver magtesl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Folk skal simpelthen l\u00e6re at kende deres magt.
\u00a0
Den engelske aktivist Tim Gee og forfatter af bogen Counterpower: Making Change Happen (2011) har analyseret, hvad der kendetegner opr\u00f8rsbev\u00e6gelser, der har haft succes, og opr\u00f8rsbev\u00e6gelser, der har lidt skibbrud. Han viser, at succesrige opr\u00f8rsbev\u00e6gelser er karakteriseret af at genneml\u00f8be fire stadier, som han kalder for henholdsvis Conciousness, Coordination, Confrontation og Consolidation:
\u00a0
F\u00f8rste stadium: Skabelse af en generel bevidstg\u00f8relse i en befolkning om, at der er meget alvorlige problemer, der kun kan l\u00f8ses gennem opr\u00f8r.
\u00a0
Andet stadium: Opbygning og organisering af en st\u00e6rk modstandsbev\u00e6gelse i befolkningen, der er en foruds\u00e6tning for, at et effektivt opr\u00f8r kan igangs\u00e6ttes.
\u00a0
Tredje stadium: Modstandsbev\u00e6gelsens konfrontation af magthaverne i form af alskens aktioner, strejker m.m.
\u00a0
Fjerde stadium: Modstandsbev\u00e6gelsen, der f\u00e5r de siddende magthavere til at foretage et kursskifte eller selv overtager magten, l\u00f8sningen af de alvorlige problemer, der udl\u00f8ste opr\u00f8ret, og konsolideringen af den nye tilstand.
\u00a0
Der er sj\u00e6ldent vandt\u00e6tte skotter imellem stadierne, men st\u00f8rre eller mindre vekselvirkning.
\u00a0
En klassisk fejl er at sk\u00f8jte over stadium 1 og 2 over og hurtigt g\u00e5 til stadium 3. Men uden en almen forst\u00e5else for n\u00f8dvendigheden af et opr\u00f8r og opbygningen af en st\u00e6rk modmagt i befolkningen, vil man v\u00e6re alt for f\u00e5 til at udvirke den afg\u00f8rende forskel.
\u00a0
If\u00f8lge Gee er det en central pointe, at \u201dingen regering i historie og nutid har kunnet overleve, hvis nok folk organiserede sig effektivt imod den.\u201d Ligesom Sharp pointerer Gee, at magt som regel kun b\u00f8jer sig for modmagt, og derfor skal der skabes en magtfuld modstandsbev\u00e6gelse i befolkningen.
\u00a0
Gee og Sharp er ogs\u00e5 f\u00e6lles om at pointere, at ikke-voldelige folkeopr\u00f8r er den bedste opr\u00f8rsmetode. Og de er langtfra de eneste. If\u00f8lge en unders\u00f8gelse foretaget af Maria Stephan og Erica Chenoweth var der fra 1900 til 2006 dobbelt s\u00e5 stor sandsynlighed for, at ikke-voldelige folkeopr\u00f8r lykkedes end voldelige opr\u00f8r. If\u00f8lge rapporten How Freedom is Won udgivet af den amerikanske t\u00e6nketank Freedom House udgjorde de en hoved\u00e5rsag til, at hele 70 procent af 67 diktaturer faldt fra 1972 til 2005.
\u00a0
Ikke-voldelige opr\u00f8r omfatter typisk masseprotester, demonstrationer, boykotter, blokader, strejker, generalstrejker og civil ulydighed. Sidstn\u00e6vnte kr\u00e6ver en uddybning.
\u00a0
Civil ulydighed er overtr\u00e6delsen af love af hensyn til et alment moralsk form\u00e5l, som ikke kan opfyldes inden for lovenes rammer. At det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt, b\u00f8r ikke undre. Magthavere vil typisk fors\u00f8ge at designe love p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 de ikke truer dem selv og deres interesser. At k\u00e6mpe inden for lovens rammer er alts\u00e5 gerne ensbetydende med at k\u00e6mpe p\u00e5 magthavernes pr\u00e6misser. Skal man udfordre dem for alvor, kan det derfor v\u00e6re n\u00f8dvendigt at overtr\u00e6de loven eller i det mindste omg\u00e5 den opfindsomt og kreativt. Succesrige og alment beundrede eksempler p\u00e5 civil ulydighed er Gandhis nationale uafh\u00e6ngighedsbev\u00e6gelse i Indien og Martin Luther Kings borgerrettighedsbev\u00e6gelse i USA.
\u00a0
Pointeringen af, at opr\u00f8r skal v\u00e6re ikke-voldelige, udspringer ikke af en naiv flowerpowerpacifisme, men af en erfaring af, at ikke-voldelig modstand mod magthavere som regel er det mest effektive opr\u00f8rsredskab. Det skyldes ikke blot, at voldeligt opr\u00f8r legitimerer voldelig undertrykkelse og forbud, og at magthavere i \u00f8vrigt besidder en overv\u00e6ldende overlegenhed, n\u00e5r det kommer til fysisk magtanvendelse.
\u00a0
Det skyldes ogs\u00e5, at voldelige opr\u00f8rere let kan st\u00f8de folk fra sig, hvorimod opr\u00f8rere, der opretholder en ikke-voldelig jerndisciplin selv over for provokationer og brutalt politi, typisk f\u00e5r flere og flere tilh\u00e6ngere. Og vel at m\u00e6rke tilh\u00e6ngere fra alle aldersgrupper, sociale lag og politiske orienteringer.
\u00a0
Omvendt vil magthaveres brug af jernn\u00e6ven over for ikke-voldelige opr\u00f8rere ofte ramme dem selv som en boomerang. Det kan nemlig f\u00e5 den folkelige opinion til at vende sig mod dem. Det kan skabe martyrer, og intet er s\u00e5 effektivt til at st\u00e5ls\u00e6tte opr\u00f8rere og rekruttere endnu flere opr\u00f8rere, ja, s\u00e5gar igangs\u00e6tte folkelig massemobilisering. Det kan ogs\u00e5 medf\u00f8re international ford\u00f8mmelse, sanktioner osv. Og det kan medf\u00f8re voksende utilfredshed og frafald i magthavernes egne r\u00e6kker, i visse tilf\u00e6lde s\u00e5gar mytteri.
\u00a0
If\u00f8lge nogle udelukker ikke-voldelige opr\u00f8r ikke n\u00f8dvendigvis beskadigelse af ting. F.eks. hvem ville h\u00e6vde, at smadringen af d\u00f8re og vinduer i et hus ikke kan retf\u00e6rdigg\u00f8res, hvis andre muligheder f\u00f8rst er afpr\u00f8vede, men har vist sig virkningsl\u00f8se, og hvis \u00f8del\u00e6ggelsen kan forhindre, at b\u00f8rn br\u00e6nder ihjel? N\u00e5r alle fredelige muligheder f\u00f8rst er udt\u00f8mte, kan en \u00f8del\u00e6ggelse af ting alts\u00e5 retf\u00e6rdigg\u00f8res, forudsat at det lille onde vil forhindre et st\u00f8rre onde, f.eks. menneskers d\u00f8d. Liv er helligt, fysiske genstande er ikke.
\u00a0
Men grundprincippet og denne bogs opfattelse af sagen st\u00e5r fast: Et ikke-voldeligt opr\u00f8r er absolut at foretr\u00e6kke og anbefale. Ellers risikerer det at \u00e5bne for en glidebane mod vilk\u00e5rlig \u00f8del\u00e6ggelse, plyndring og anarki, og dette er samfundsm\u00e6ssigt og moralsk ikke blot temmelig problematisk. Det kan ogs\u00e5 let blive kontraproduktivt for sagen.
\u00a0
Hvordan kommer man i gang?
\u00a0
Der skal typisk v\u00e6re en kerne af ildsj\u00e6le, der begynder at sl\u00e5 til lyd for et opr\u00f8r, l\u00e6gger grundlaget for det, driver det fremad, f\u00e5r det til at brede sig, osv. Den l\u00e6gger en strategi, s\u00e6tter nogle m\u00e5l for opr\u00f8ret og l\u00e6gger en plan for, hvordan man n\u00e5r disse m\u00e5l.
\u00a0
I virkelighedens verden kan det naturligvis g\u00f8res p\u00e5 forskellige m\u00e5der. I det f\u00f8lgende freml\u00e6gges et bud p\u00e5 en k\u00f8replan for et opr\u00f8r fra dets initiale faser til dets fulde gennemf\u00f8relse.
\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

1) Bevidstg\u00f8relse om n\u00f8dvendigheden af et opr\u00f8r<\/p>\n\n\n\n

Til at begynde med skal den offentlige sf\u00e6re oversv\u00f8mmes med oplysninger om n\u00f8dvendigheden af et opr\u00f8r, dets \u00e5rsager, mulige forl\u00f8b og form\u00e5l. Her er omvendelsen af hearts and minds en kerneopgave, og det indeb\u00e6rer skabelsen af det, som Gee kalder idem\u00e6ssig modmagt.
\u00a0
En af de centrale ting er gentagelsen af de samme n\u00f8glebudskaber, s\u00e5 de efterh\u00e5nden bliver common sense, og s\u00e5 der skabes en ny tids\u00e5nd i befolkningen. N\u00f8glebudskaberne b\u00f8r omfatte b\u00e5de en pisk og en gulerod.
\u00a0
Pisken kender de fleste efterh\u00e5nden. Vi befinder os i dag i en eskalerende global klimakrise og biodiversitetskrise, der allerede har f\u00e5et dramatiske konsekvenser for is\u00e6r ulande og for mange andre af Jordens arter, og som blot vil blive v\u00e6rre og v\u00e6rre, hvis den herskende kurs f\u00e5r lov at forts\u00e6tte.
\u00a0
If\u00f8lge FNs klimapanel skulle vi allerede for flere \u00e5r siden have v\u00e6ret i fuld gang med en \u201dhurtig og vidtr\u00e6kkende omstilling uden fortilf\u00e6lde af alle sider af samfundet\u201d. Og systemskiftet skal for vigtige deles vedkommende allerede v\u00e6re overst\u00e5et i 2030. Ellers risikerer det at v\u00e6re for sent.
\u00a0
Indtil videre er der imidlertid meget lidt, der tyder p\u00e5, at det vil ske. Tv\u00e6rtimod er det p\u00e5 en r\u00e6kke centrale omr\u00e5der g\u00e5et i den forkerte retning. Det p\u00e5 trods af, at utallige i l\u00f8bet af de sidste 30-40 \u00e5r har fors\u00f8gt at g\u00f8re alt inden for forfatningernes og lovenes rammer. Og nu er l\u00f8bet ved at v\u00e6re k\u00f8rt. Timeglasset er ved at v\u00e6re t\u00f8mt.
\u00a0
Konklusionen er, at vores regeringer har svigtet os og utallige andre arter p\u00e5 altafg\u00f8rende omr\u00e5der. Derfor er vi n\u00f8dsaget til selv at tage aff\u00e6re. Derfor har vi ikke blot ret, men ogs\u00e5 pligt til at lave opr\u00f8r.
\u00a0
Guleroden er, at vores d\u00f8dsensfarlige kriser kan l\u00f8ses. Vi skal blot kende den us\u00e6dvanlige n\u00f8gle til det: Ikke-voldelige folkeopr\u00f8r. If\u00f8lge den tyske rigskansler Bismarcks ber\u00f8mte udsagn er politik det muliges kunst. Deri ligger, at man arbejder pragmatisk og via kompromisser laver sm\u00e5 forandringer af samfundet. De sm\u00e5 skridts politik. De store medier underst\u00f8tter det ved at have hovedfokus p\u00e5 de samme Tordenskjolds soldater, der p\u00e5 v\u00e6sentlige omr\u00e5der siger det samme. Det er en selvopretholdende boble.
\u00a0
Opr\u00f8r er til geng\u00e6ld det umuliges kunst. De har nemlig i mange tilf\u00e6lde v\u00e6ret effektive til at skabe store forandringer, n\u00e5r en situation syntes fuldst\u00e6ndigt l\u00e5st fast. F.eks. har folk brugt dem som redskab til at tvinge selv de st\u00e6rkeste diktatorer i kn\u00e6, og det er en forj\u00e6ttende pointe. Ingen magthavere er uovervindelige. Det, som folk skal hj\u00e6lpes med at overvinde, er alts\u00e5 deres tro p\u00e5 magthavernes uovervindelighed.
\u00a0
En v\u00e6sentlig gulerod er ogs\u00e5 at pr\u00e6sentere folk for en tiltr\u00e6kkende og smuk vision for en b\u00e6redygtig fremtid. Men det er ikke nok. Visionen skal kompletteres af et bud p\u00e5, hvordan den kan oms\u00e6ttes i et gr\u00f8nt systemskifte i samfundet, der er s\u00e5 overbevisende, gennemt\u00e6nkt og realisabelt, at mange af sig selv er parate til at lave opr\u00f8r for at foretage det. Som den amerikanske systemteoretiker Buckminster Fuller (1895-1983) udtrykte det: \u201dFor at \u00e6ndre noget m\u00e5 man bygge en ny model, der g\u00f8r den eksisterende model overfl\u00f8dig.\u201d
\u00a0
Kerneelementer i vores f\u00e6lles fremtid b\u00f8r v\u00e6re, at vi skaber en verden, der er fri for forurening og har et stabilt klima, s\u00e5 vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn kan overleve og trives; at vi afs\u00e6tter s\u00e5 store m\u00e6ngder plads til de andre arter, at de ogs\u00e5 kan overleve og trives; at vi stopper den systematiske dyremishandling, som moderne industrilandbrug repr\u00e6senterer; at vi s\u00e6tter lykke og b\u00e6redygtighed over det v\u00e6kstfikserede bruttonationalprodukt; at vi udskifter v\u00e6kst\u00f8konomi med ligev\u00e6gts\u00f8konomi og cirkul\u00e6r \u00f8konomi; at vi afskaffer den hyperkonsumerisme, der ikke g\u00f8r os lykkelige, men smadrer vores alles \u00f8kosf\u00e6re; at vi fordeler Jordens goder langt mere lige og retf\u00e6rdigt end i dag; at vi sikrer alle en basisindkomst, s\u00e5 ingen skal sulte og leve i fattigdom; at vi indretter et fleksibelt samfund med mulighed for markant mere fritid og arbejde til flere, s\u00e5 folk i h\u00f8jere grad kan realisere deres dr\u00f8mme og indrette deres liv, som de \u00f8nsker det.
\u00a0
En s\u00e5dan fremtid lyder m\u00e5ske som et virkelighedsfjernt utopia, men det er den ikke. Den er fuldt ud realisabel, hvis \u2013 og det er naturligvis et afg\u00f8rende hvis \u2013 der er tilstr\u00e6kkeligt mange, der \u00f8nsker den.
\u00a0
I alle tilf\u00e6lde skal opr\u00f8rerne kunne tilbyde et b\u00e6redygtigt alternativ til status quo.
\u00a0
Endelig er det essentielt, at de politiske magthaveres autoritet og legitimitet i befolkningen systematisk undermineres, s\u00e5 folk vender dem ryggen. Alt for mange ser fortsat p\u00e6ne do-gooders, men s\u00e5 l\u00e6nge magthaverne ikke laver en klima- og naturpolitisk kovending i forhold til i dag, er de i realiteten public enemy number one.
\u00a0
Magthavernes idelige fors\u00f8g p\u00e5 at iscenes\u00e6tte deres subjektive pr\u00e6ferencer som naturlove skal ogs\u00e5 demaskeres, og deres dobbeltspil, hvor de p\u00e5 den ene side pr\u00e6senterer sig som den gr\u00f8nne omstillings varmeste st\u00f8tter, men p\u00e5 den anden side intet eller alt for lidt g\u00f8r, skal sk\u00e5nselsl\u00f8st afsl\u00f8res.
\u00a0
Endelig skal der g\u00f8res op med forestillingen om, at et lovlydigt menneske er det samme som et moralsk og retf\u00e6rdigt menneske, noget, som magthavere altid vil have os til at tro. B\u00e5de historien og nutiden er sp\u00e6kket med h\u00e5rrejsende modeksempler: Engang var det lovligt at br\u00e6nde \u2019k\u00e6ttere\u2019. Engang var det lovligt at holde slaver. Engang var det lovligt at henrette \u2019hekse\u2019. Engang var det lovligt at diskriminere kvinder p\u00e5 det v\u00e6rste. I dag har vi love, der beskytter \u00f8del\u00e6ggelsen af vores b\u00f8rns eksistensgrundlag, love, der beskytter massemishandling af dyr p\u00e5 landbrugsfabrikker, love, der beskytter masseudryddelse af arter.
\u00a0
Der kan alts\u00e5 n\u00e6vnes mange eksempler p\u00e5, at det er lovgiverne og de lovlydige, der moralsk set er forbryderne, og lovbryderne, der er forbillederne. Pointen er, at love kan v\u00e6re dybt umoralske og uretf\u00e6rdige, og i s\u00e5 fald b\u00f8r de laves om hurtigst muligt, og, hvis det ikke kan lades sig g\u00f8re, brydes.
\u00a0
Forskere, forfattere og andre frit\u00e6nkere b\u00f8r p\u00e5 dette f\u00f8rste stadium spille en hovedrolle. I alt fra fagartikler, romaner, noveller, digte, manifester, taler til b\u00f8rneb\u00f8ger, undervisningsb\u00f8ger, kronikker, kommentarer, essays, YouTube-videoer og podcasts b\u00f8r de s\u00e6tte spot p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r, p\u00e5 risikoen for askegr\u00e5 dystopier, hvis vi forts\u00e6tter som nu, p\u00e5 gr\u00f8nne fremtidsvisioner, hvis vi sadler om, og p\u00e5 konkrete b\u00e6redygtige alternativer til status quo.
\u00a0
Men resten af kunstverdenen b\u00f8r ogs\u00e5 komme p\u00e5 banen. Dramatikere, satirikere, teaterinstrukt\u00f8rer, sangere, musikere, filmproducere osv. b\u00f8r p\u00e5 alskens kreative m\u00e5der s\u00e6tte disse temaer i centrum af deres produktioner.
\u00a0
Kan man tillige f\u00e5 politikere, skuespillere, popstjerner, ja, notabiliteter af enhver art (ikke mindst pensionerede s\u00e5danne, der ikke har noget at miste ved at sige deres mening), til at st\u00f8tte et opr\u00f8r, vil det kunne fremme sagen.
\u00a0
Endelig er det vigtigt at bringe verdens hr. og fru Jensen\u2019er i spil \u2013 familiem\u00f8dre, familief\u00e6dre, teenagere, bedstefor\u00e6ldre, h\u00e5ndv\u00e6rkere, SOSU\u2019ere, skolel\u00e6rere, osv. \u2013 alts\u00e5 folk, som de fleste kan identificere sig med. Jo flere af disse, der gr\u00e6der deres frustration og fortvivlelse ud, jo bedre, og desto sv\u00e6rere for magthaverne at afvise opr\u00f8rerne som vanvittige ekstremister og elit\u00e6re kulturradikale.
\u00a0
Da en stor del af de fleste mediers indt\u00e6gter stammer fra reklamer, og da en stor del af deres abonnenter er tilh\u00e6ngere af status quo, udg\u00f8r de alt for ofte en uhellig treenighed med de \u00f8konomiske og politiske magthavere. Og derfor vil de snarere v\u00e6re fjender end allierede af et opr\u00f8r. I det mindste, indtil vinden begynder at vende. Derfor b\u00f8r opr\u00f8rerne etablere alternative medieplatforme p\u00e5 nettet, hvor de selv bestemmer, hvad der skal offentligg\u00f8res, og som folk gerne skal komme til at benytte i stor stil.
\u00a0
De kan med fordel ogs\u00e5 etablere platforme p\u00e5 nettet, der er rettet mod skoler og uddannelsesinstitutioner. De unge er altid den befolkningsgruppe, der er mest \u00e5ben for nye ideer \u2013 og som i denne sammenh\u00e6ng ogs\u00e5 har mest at tabe.
\u00a0
Alt i alt er det essentielt, at den id\u00e9m\u00e6ssige modmagt formidles klart og enkelt, s\u00e5 alle kan forst\u00e5 den, samtidig med at kernebudskaberne gentages i en uendelighed. Der b\u00f8r tages en omfattende palet af redskaber, hj\u00e6lpemidler og virkemidler i brug. Her samlet i fl\u00e6ng:
\u00a0
De sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter m.fl.), YouTube, manifester, husomdelte foldere i alle landets postkasser, flyere, karikaturer, pamfletter, b\u00f8ger, hjemmesider, taler, aviser, foredrag, debatindl\u00e6g, karikaturer, vittigheder, kronikker, slogans, slagord, personlige bekendelser, graffiti, tidsskriftsartikler, offentlige erkl\u00e6ringer, dokumentarudsendelser, tegneserier, st\u00f8tteerkl\u00e6ringer, plakater, t-shirts, bannere, klisterm\u00e6rker, men ogs\u00e5 alskens kunst, musikvideoer, sange, spillefilm, romaner, digte, malerier, happenings, osv., kort sagt alt mundtligt, skriftligt, visuelt og audielt, der kan tjene til at f\u00e5 budskaberne ud til hver en fl\u00e6kke i et land. Ingen skal l\u00e6ngere kunne komme uden om dem. Ja, allerhelst skal de s\u00e6tte dagsordenen.
\u00a0
Et overordnet delm\u00e5l er at vende folkeopinionen, s\u00e5 jorden g\u00f8des for et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r og et gr\u00f8nt systemskifte i samfundet. Er man i den situation, at majoriteten i en befolkning er imod disse st\u00f8rrelser, er dette f\u00f8rste trin af opr\u00f8ret fuldst\u00e6ndig essentielt og vil n\u00f8dvendigvis tage tid. M\u00e5ske lang tid.
\u00a0
<\/p>\n\n\n\n

2) Opbygning af en folkelig modstandsbev\u00e6gelse<\/p>\n\n\n\n

Sidel\u00f8bende med \u2013 og is\u00e6r i forl\u00e6ngelse af \u2013 f\u00f8rste trin skal der massemobiliseres og masseorganiseres, s\u00e5 der fremst\u00e5r en folkelig modstandsbev\u00e6gelse. Det skal v\u00e6re en uomg\u00e6ngelig modmagt til magthaverne, der involverer markante dele af befolkningen (eller i det mindste har st\u00f8tte i store dele af befolkningen), ellers kan der ikke igangs\u00e6ttes et opr\u00f8r med et afg\u00f8rende demokratisk mandat.
\u00a0
Hvor stor en del af en befolkning drejer det sig om?
\u00a0
Opr\u00f8rshistorikere taler om 3,5-procentsreglen. Den g\u00e5r ud p\u00e5, at deltager 3,5 procent af en befolkning aktivt i et ikke-voldeligt opr\u00f8r, s\u00e5 vinder det. Det er relativt f\u00e5, men det indeb\u00e6rer alts\u00e5 et aktivt engagement i opr\u00f8ret. I Danmark vil det svare til omkring 200.000 mennesker og et betydeligt st\u00f8rre antal danskere, der st\u00f8tter disse 200.000. I Storbritannien ville det svare til 2,3 millioner mennesker og i USA til 11 millioner mennesker og i begge tilf\u00e6lde et betydeligt st\u00f8rre antal borgere, der st\u00f8tter dem.
\u00a0
Hvad b\u00f8r man konkret g\u00f8re?
\u00a0
For det f\u00f8rste er det vigtigt, at der opbygges sociale f\u00e6llesskaber i tilknytning til arbejdet for et opr\u00f8r. Det skyldes ikke blot, at man vil kunne forvente formidabel modstand fra establishment, men ogs\u00e5 at kampen kan blive langvarig. Her har de fleste brug for kampf\u00e6ller og gode venner at st\u00f8tte sig til.
\u00a0
For det andet er det centralt, at der etableres institutioner, organisationer, foreninger m.m., der effektiviserer og styrker opr\u00f8rskampen. Er der kun l\u00f8se netv\u00e6rk, con amore-projekter og svagt organiserede grupperinger til at drive det frem, er det typisk for skr\u00f8beligt og ineffektivt, og det vil heller ikke tr\u00e6kke nok begavede folk og penge til.
\u00a0
S\u00e6rligt vigtigt er det at etablere en organisation, hvor folk ans\u00e6ttes og l\u00f8nnes fuldtids til at udbrede opr\u00f8ret. Det kan naturligvis blive sv\u00e6rt, da folk sj\u00e6ldent st\u00e5r i k\u00f8 for at donere penge til subversive organisationer. Alligevel kan det blive afg\u00f8rende for et opr\u00f8r, at der er mange dygtige mennesker, der kan bruge al deres tid i \u00e5revis p\u00e5 det, s\u00e5 her skal der s\u00e6ttes mange sejl ind.
\u00a0
En mulighed er tillige at grundl\u00e6gge ordner, hvor medlemmerne afst\u00e5r fra en tilv\u00e6relse med villa, Volvo og vovhund. I stedet afl\u00e6gger de et helligt l\u00f8fte p\u00e5, at de selvl\u00f8st og kompromisl\u00f8st vil g\u00f8re opr\u00f8r og k\u00e6mpe for et gr\u00f8nt systemskifte. Her vier man ikke sit liv til at tjene Gud og frelse sin sj\u00e6l, men at redde verdens liv i bogstavelig forstand.
\u00a0
For det tredje skal der foretages lobbyarbejde hos en r\u00e6kke forskellige institutioner, organisationer, foreninger, grupperinger m.v. \u2013 f.eks. gr\u00f8nne organisationer, humanit\u00e6re organisationer, studenterorganisationer, religi\u00f8se organisationer, fagforeninger, medier, folkeskoleforeninger, gymnasieforeninger, forskere og t\u00e6nketanke \u2013 med henblik p\u00e5 at mobilisere dem til at deltage i opr\u00f8ret eller i det mindste st\u00f8tte det offentligt.
\u00a0
Arbejdet skal is\u00e6r rettes mod n\u00f8glesektorer af samfundet, f.eks. b\u00f8rnehaver, skoler og studerende, der har spillet en stor rolle i mange opr\u00f8r. De skal overbevises om \u2013 hvis de skulle v\u00e6re i tvivl \u2013 hvor megen magt de r\u00e5der over. Nedl\u00e6gger et lands p\u00e6dagoger og skolel\u00e6rere arbejdet, g\u00e5r vigtige dele af landet i st\u00e5 med det samme. Eller n\u00e6gter store dele af et lands 8. og 9. klasser, gymnasielever og studerende at deltage i undervisningen, er magthaverne ogs\u00e5 n\u00f8dt til at reagere.
\u00a0
For det fjerde skal der arbejdes for at skabe alliancer mellem organisationer, foreninger, netv\u00e6rk m.m., is\u00e6r dem, der arbejder for en gr\u00f8nnere og mere retf\u00e6rdig verden. I skyggen af den voksende klimakrise, biodiversitetskrise og \u00f8konomiske ulighedskrise verden over skal de overbevises om den hidtidige aktivismes markante mangler og om n\u00f8dvendigheden af et historisk sporskifte til et ikke-voldeligt, massivt folkeopr\u00f8r.
\u00a0
Problemet er bl.a., at der allerede er mange grupperinger, der er modstandere af magthavernes politik, men som ogs\u00e5 er delvise modstandere af hinanden. I stedet for at fokusere p\u00e5 forskellene er det altafg\u00f8rende, at man fokuserer p\u00e5 f\u00e6llesm\u00e6ngderne, der oftest er langt st\u00f8rre. Ellers g\u00e5r man magthavernes \u00e6rinde, og s\u00e5 risikerer uligheden mellem menneskene og mellem menneskene og andre arter at forts\u00e6tte med at vokse. Grundprincippet er: Jo flere, der st\u00e5r sammen, jo st\u00f8rre bliver modmagten til magthaverne, og jo st\u00f8rre indflydelse f\u00e5r man.
\u00a0
Til dem, der vil afvise enhver tale om ikke-voldeligt folkeopr\u00f8r, som denne bog sl\u00e5r til lyd for, kan man stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad vil I g\u00f8re i stedet, som ikke allerede er blevet afpr\u00f8vet i mange \u00e5r uden at g\u00f8re den livsn\u00f8dvendige forskel?
\u00a0
Et overordnet delm\u00e5l b\u00f8r v\u00e6re at skabe en bredt funderet koalition eller paraplyorganisation, der samler forskellige sektorer, organisationer og interesser i befolkningen, s\u00e5 opr\u00f8ret spredes, rodf\u00e6stes og opn\u00e5r bred folkelig legitimitet. Det vil igen kunne tr\u00e6kke endnu flere deltagere og st\u00f8tter til og give opr\u00f8rskampen yderligere momentum.
\u00a0
Det skal understreges, at koalitioner og paraplyorganisationer \u2013 der har spillet en stor rolle i mange opr\u00f8r \u2013 ikke skal erstatte eksisterende organisationer. De skal v\u00e6re et till\u00e6g til dem. Og det centrale er et strategisk samarbejde mellem s\u00e5 mange parter som muligt om et ikke-voldeligt opr\u00f8r og et gr\u00f8nt systemskifte.
\u00a0
Det overordnede m\u00e5l er at skabe et organiseret samarbejde i en befolkning om ikke-samarbejde med myndighederne, s\u00e5 kernedele af samfundet lammes. F\u00f8rst da vil regeringer erfaringsm\u00e6ssigt tage opr\u00f8rernes krav alvorligt. Som Gandhi udtrykte det: \u201dSelv de mest magtfulde kan ikke regere uden de regeredes samarbejde.\u201d Eller som Marx og Engels p\u00e5pegede i Det Kommunistiske Manifest, er det essentielt, at folk verden over forener sig, hvis de vil lave revolution og et samfundsm\u00e6ssigt systemskifte. De har en verden at vinde, hvis de g\u00f8r det \u2013 og en verden at tabe, hvis de ikke g\u00f8r det.
\u00a0<\/p>\n\n\n\n

3) Konfrontation af magthaverne<\/p>\n\n\n\n


Lige fra begyndelsen af arbejdet p\u00e5 et opr\u00f8r, hvor der typisk kun er ret f\u00e5 aktivister, kan man med fordel lave aktioner og ud\u00f8ve civil ulydighed. Selv om aktionerne her kun kan v\u00e6re sm\u00e5 og symbolske, kan de alligevel tjene et form\u00e5l. De kan skabe og sk\u00e6rpe opm\u00e6rksomhed om sagen, hvilket forh\u00e5bentlig kan tr\u00e6kke flere aktivister og tilh\u00e6ngere til, der kan danne grundlag for st\u00f8rre aktioner og mere opm\u00e6rksomhed. Det kan is\u00e6r g\u00f8re sig g\u00e6ldende, hvis kendte og anerkendte personer \u2013 f.eks. forfattere, skuespillere, sangere og forskere \u2013 deltager, lader sig arrestere m.m. Desuden kan aktionerne give aktivister tr\u00e6ning, erfaring og mod, som kan spille en v\u00e6sentlig rolle i det videre opr\u00f8rsarbejde, f.eks. i uddannelsen af nye aktivister og planl\u00e6gningen af nye aktioner.
\u00a0
Men det er f\u00f8rst, n\u00e5r en stor modstandsbev\u00e6gelse og en st\u00f8tte til den i markante dele af befolkningen begynder at manifestere sig, at det bliver muligt at lamme n\u00f8gledele af samfundet og dermed tvinge magthaverne til at foretage det p\u00e5kr\u00e6vede systemskifte \u2013 eller g\u00e5 af, s\u00e5 nogle andre kan foretage det. Det vil typisk v\u00e6re i form af store demonstrationer, folkemarcher, masseprotester, \u00f8konomiske boykotter, fysiske blokader, strejker, generalstrejker og lignende, hvorved samfundet forstyrres p\u00e5 indgribende vis.
\u00a0
Som understreget skal opr\u00f8ret v\u00e6re ikke-voldeligt. Men det er ogs\u00e5 vigtigt at understrege, at det ikke er det samme som frygtsom tandl\u00f8shed. Som allerede Gandhi fastslog, skal det provokere for at g\u00f8re en forskel. Civil ulydighed er netop ulydighed, og det indeb\u00e6rer offensiv aktivisme. Den skal r\u00e5be h\u00f8jt, lave ballade og stille sig p\u00e5 tv\u00e6rs. Den skal boykotte og blokere. Fremfor alt skal et ikke-voldeligt opr\u00f8r s\u00e6tte samfundet i st\u00e5 i stor stil, ellers virker det ikke. Ellers kan man lave aktioner fra nu og til dommedag uden at g\u00f8re den livsn\u00f8dvendige forskel.
\u00a0
I nogle tilf\u00e6lde har der skullet en tand mere til. F.eks. havde suffragetterne, den amerikanske borgerrettighedsbev\u00e6gelse, modstanderne af Vietnam-krigen og af apartheid i Sydafrika succes med deres opr\u00f8r, ikke kun fordi de ud\u00f8vede ikke-voldelig civil ulydighed, men ogs\u00e5 fordi der iblandt eller udenfor var grupper, der opfordrede til at bruge eller brugte skrappere midler som f.eks. \u00f8del\u00e6ggelse af ejendom. I Sydafrika var det frygten for borgerkrig, der til sidst fik de hvide magthavere til at give efter.
\u00a0
Helt generelt b\u00f8r aktioner rettes mod de st\u00f8rste og mest magtfulde \u00f8del\u00e6ggere, alts\u00e5 de politiske magthavere og storindustrien. Man b\u00f8r g\u00e5 efter at spytte de store i ansigtet og lade de sm\u00e5 fisk v\u00e6re. Sparke opad i stedet for nedad.
\u00a0
F.eks. b\u00f8r det uoph\u00f8rligt r\u00e5bes ud fra tagene, at vores politiske magthavere er hovedansvarlige for nedbrydningen af vores eksistensgrundlag og Jordens vilde natur. De kraftv\u00e6rker, virksomheder m.fl., der i st\u00f8rst grad destruerer eksistensgrundlaget for vores b\u00f8rn og naturen, skal blokeres fysisk og boykottes \u00f8konomisk. Skal der ryddes vild natur til fordel for nybyggeri, motorveje osv., stiller man sig fysisk p\u00e5 tv\u00e6rs, s\u00e5 det ikke kan finde sted, etc.
\u00a0
Endvidere er strejker af central betydning. Selv om en generalstrejke, hvor store dele af arbejdslivet i et land g\u00e5r i st\u00e5, er m\u00e5let, kan mindre som antydet ofte ogs\u00e5 g\u00f8re det. Is\u00e6r kan strejker inden for brancher, der spiller en stor rolle i samfundet, v\u00e6re effektive. Lukker f.eks. et lands vuggestuer, b\u00f8rnehaver og skoler, er magthaverne tvunget til at reagere. Og g\u00f8r de det ikke p\u00e5 passende vis, kan andre brancher solidarisere sig med de strejkende og selv g\u00e5 i strejke. Og det kan ultimativt ende i en generalstrejke.
\u00a0
Opr\u00f8rerne og strejkende skal informere glasklart om baggrund og form\u00e5l for, hvad de g\u00f8r, s\u00e5 folk til enhver tid ved, hvad der foreg\u00e5r og hvorfor. Aktioner og retf\u00e6rdigg\u00f8relser af aktioner udg\u00f8r en komplement\u00e6r helhed.
\u00a0
Endelig er det afg\u00f8rende, at opr\u00f8rerne f\u00e5r status som helte i befolkningen og ikke som ballademagere; status som gr\u00f8nne Gandhi\u2019er og Robin Hood\u2019er, der frygtl\u00f8st g\u00e5r op imod de st\u00f8rste \u00f8del\u00e6ggere af Moder Jord for at beskytte befolkningen og naturen. Skal de samle en markant del af folket til at g\u00e5 imod de siddende magthavere, er det naturligvis n\u00f8dvendigt at vinde dets sympati, helst dets k\u00e6rlighed.<\/p>\n\n\n\n

4) Efter opr\u00f8ret<\/p>\n\n\n\n


Lige s\u00e5 essentielt det er at forberede opr\u00f8ret, lige s\u00e5 essentielt er det at forberede tiden efter opr\u00f8ret.
\u00a0
Inden det finder sted, kan der med fordel oprettes en alternativ folkeforsamling, der er klar til hurtigt at tage over og midlertidigt hj\u00e6lpe med at regere et land, hvis de siddende magthavere v\u00e6lger at g\u00e5 af. Dermed undg\u00e5s et magtvakuum, der kan \u00e5bne for anarki og kaos. For at opn\u00e5 legitimitet i et lands befolkning b\u00f8r det v\u00e6re den n\u00e6vnte koalition eller paraplyorganisation, der udpeger medlemmerne af den alternative folkeforsamling og s\u00f8rger for, at forskellige sektorer og parter i landet er repr\u00e6senteret.
\u00a0
For det andet skal en social kontrakt mellem de regerede og de regerende oprettes p\u00e5 ny. Kernen i den b\u00f8r v\u00e6re en ny gr\u00f8n forfatning. Meget fra den gamle vil m\u00e5ske kunne videref\u00f8res, men ellers skal den fastl\u00e6gge grundprincipperne for systemskiftet i et land, hvor b\u00e5de social og \u00f8kologisk retf\u00e6rdighed b\u00f8r spille hovedroller. Hvad dette mere konkret skal indeb\u00e6re, er denne bogs del 4 et bud p\u00e5. Som minimum skal det omfatte et radikalt kursskifte, hvad \u00f8konomi, klima, natur og landbrug ang\u00e5r, og kursskiftet skal v\u00e6re socialt retf\u00e6rdigt. Desuden skal politik og erhvervsliv fremover adskilles 100 procent.
\u00a0
Den nye forfatning b\u00f8r tillige fastsl\u00e5, at dersom en regering foretager alvorlige kr\u00e6nkelser af forfatningen, har folket \u2013 dersom alle forfatningsm\u00e6ssige og lovlige muligheder for at stoppe det er udt\u00f8mte \u2013 ret til at afs\u00e6tte dem og inds\u00e6tte politikere, der overholder forfatningen. Det skal v\u00e6re en sikkerhedsklausul, som folket i ekstraordin\u00e6re n\u00f8dsituationer kan benytte sig af.
\u00a0
For det tredje: Hvis de siddende magthavere abdicerer, b\u00f8r der efter opr\u00f8ret udskrives parlamentsvalg. Indtil det finder sted, skal den alternative folkeforsamling regere landet. Ved parlamentsvalget afg\u00f8r befolkningen, hvem der fremover skal sidde i parlamentet og regere landet p\u00e5 basis af den nye forfatning og det systemskifte, som den indeb\u00e6rer.
\u00a0
Om der skal foretages dette systemskifte, skal der ikke stemmes om ved parlamentsvalget. Det er givet i og med videnskabens m\u00e5l for klima og biodiversitet, som opr\u00f8ret har taget konsekvensen af og gjort til lov. Langt om l\u00e6nge. Den indlysende n\u00f8dvendighed heraf skal der lige s\u00e5 lidt stemmes om, som der skal stemmes om, hvorvidt mennesker skal have lov til at tr\u00e6kke vejret. Menneskers og resten af naturens overlevelse og trivsel skal ikke l\u00e6ngere v\u00e6re til forhandling, dvs. v\u00e6re prisgivet virksomhedsimperiers jagt p\u00e5 profit og politikeres beg\u00e6r efter magt og genvalg.
\u00a0
Men hvilken forskel kan et opr\u00f8r g\u00f8re i et enkelt land, vil nogle m\u00e5ske sp\u00f8rge. B\u00e5de klimakrisen og biodiversitetskrisen er jo globale f\u00e6nomener og kr\u00e6ver derfor en verdensomsp\u00e6ndende indsats for at blive l\u00f8st.
\u00a0
Svaret er, at et opr\u00f8r i et enkelt land kan s\u00e6tte en vigtig pr\u00e6cedens for andre lande. De fleste er bange for at g\u00e5 forrest. Kan man pege p\u00e5, at andre har gjort det, er sejren allerede halvt i hus. Hvis andre kan, kan vi ogs\u00e5! Faktisk kan et opr\u00f8r i et land, hvis det har forbindelse med en generel tids\u00e5nd, udl\u00f8se en k\u00e6dereaktion, der kan brede sig til andre lande med imponerende momentum. Det er sket flere gange f\u00f8r.
\u00a0
Tag i 1848-1849, hvor en borgerlig-liberal revolution p\u00e5 Sicilien i l\u00f8bet af f\u00e5 m\u00e5neder bredte sig til det meste af Europa. Eller tag opr\u00f8rerne i en r\u00e6kke \u00f8steurop\u00e6iske lande, kommunismens fald og Sovjetunionens kollaps omkring 1990. F\u00f8r dette skete, ville de fleste have n\u00e6gtet, at det kunne ske. Men det skete. Og det kan selvf\u00f8lgelig ske igen.
\u00a0
Et alt andet end uv\u00e6sentligt sp\u00f8rgsm\u00e5l i denne sammenh\u00e6ng er naturligvis: Er det overhovedet realistisk at igangs\u00e6tte et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r? Er det, der er beskrevet ovenfor, ikke virkelighedsfjerne skrivebords\u00f8velser?
\u00a0
For en umiddelbar betragtning, ja. S\u00e5 er der meget langt fra der, hvor vi er i dag, til at et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r bryder ud. Men gl\u00f8derne til det, der kan udarte til folkeopr\u00f8r, kan allerede v\u00e6re til stede i dag.
\u00a0
Flere og flere mennesker har ikke blot h\u00f8rt om, men ogs\u00e5 oplevet ekstreme hedeb\u00f8lger, t\u00f8rker, skovbrande og oversv\u00f8mmelser af n\u00e6sten bibelske dimensioner. Klimaforandringerne og deres f\u00f8lger er nu her, der og alle vegne, og de s\u00e6tter hele tiden nye rekorder. Det, der for f\u00e5 \u00e5r siden blev anset for umuligt, er i dag blevet muligt, og om f\u00f8je \u00e5r kan det vise sig at v\u00e6re uundg\u00e5eligt.
\u00a0
Derfor er der ved at v\u00e6re enighed om, at den globale klimakrise er vor tidsalders kardinalproblem. Desuden er der stigende konsensus om, at den globale biodiversitetskrise ogs\u00e5 er en meget alvorlig trussel, ja \u2013 hvis man ser p\u00e5 ikke-menneskelige arter \u2013 en endnu st\u00f8rre trussel end klimakrisen. Og derfor er der voksende krav om en hurtig, gr\u00f8n totalomstilling af vores samfund. Krav, der str\u00e6kker sig fra h\u00f8jeste FN-niveau til b\u00f8rn i skoler verden over.
\u00a0
Frem for alt er gr\u00f8n aktivisme eksploderet verden over i de senere \u00e5r (med corona-pandemiens nedlukninger og afbrydelser givetvis kun som en mindre parentes). Man kan n\u00e6vne stadig flere forskeres indtr\u00e6ngende advarsler og appeller, stadig flere eksperter, der g\u00e5r p\u00e5 barrikaderne, globale klimamarcher, skolestrejkende b\u00f8rn og unge i mange lande, opfordringer til ungdomsopr\u00f8r, voksende krav om indgribende klimalove og langt mere vild natur, omfattende civil ulydighed, klimademonstrerende pensionister, gr\u00f8nne studenterbev\u00e6gelser, gr\u00f8nne alliancer mellem forskellige organisationer osv.
\u00a0
Et opr\u00f8rsk Zeitgeist breder sig med andre ord og er m\u00e5ske det f\u00f8rste skridt p\u00e5 vej imod folkeopr\u00f8r. Et omsiggribende Gr\u00f8nt For\u00e5r.
\u00a0
Et plausibelt scenarie er, at jo l\u00e6ngere magthaverne venter med et gr\u00f8nt systemskifte i samfundet, jo mere vil aktivismen udvikle sig til opr\u00f8r. Og jo l\u00e6ngere de venter med at efterkomme opr\u00f8rernes legitime krav p\u00e5 en fremtid for deres b\u00f8rn og resten af Jordens livsformer, jo flere vil m\u00e5lrettet kr\u00e6ve en politisk revolution.
\u00a0
Dette kapitel er selv et symptom p\u00e5 denne udvikling. Og skulle klimakatastrofernes forhamre f\u00f8rst begynde at t\u00e6ske l\u00f8s p\u00e5 vores samfund og b\u00f8rn, s\u00e5 kan ting begynde at g\u00e5 hurtigt. S\u00e5 kan aktivismen i de senere \u00e5r v\u00e6re de f\u00f8rste vindpust fra den folkestorm, der vil rejse sig mod de ansvarlige magthavere. Historisk har en katastrofe, uanset om den er natur- eller menneskeskabt, j\u00e6vnligt v\u00e6ret den gnist, der har ant\u00e6ndt et opr\u00f8r. Og store katastrofer kommer uv\u00e6gerligt med den nuv\u00e6rende kurs. F\u00f8r eller siden.
\u00a0
Problemet er \u2018blot\u2019 her, at s\u00e5 kan det v\u00e6re for sent at stoppe dem.
\u00a0
Der findes i sagens natur ingen garantier for, at et arbejde p\u00e5 at igangs\u00e6tte et opr\u00f8r ender med en opr\u00f8r. Hvilket der naturligvis kan v\u00e6re mange forskellige \u00e5rsager til. Men derfor kan arbejdet alligevel godt f\u00e5 betydning. Et opr\u00f8r er heller ikke et m\u00e5l i sig selv, men udelukkende et middel til at n\u00e5 et.
\u00a0
En klassisk strategi til at \u00e6ndre kursen i det etablerede system er at s\u00e6tte skarpe ord p\u00e5 st\u00e6rke f\u00f8lelser og dulgte l\u00e6ngsler i befolkningen og insistere p\u00e5 tiltag og reformer, der er s\u00e5 dristige og samfundsomv\u00e6ltende, at n\u00e6rmest alt, der er mindre radikalt, kommer til at se fornuftigt og pragmatisk ud. Dermed kan \u2018radikale\u2019 insidergrupper komme til at forekomme langt mere moderate og acceptable end normalt. Og dermed kan over tid \u00e6ndres, hvad der befinder sig inden for Overtons vindue, og hvad der befinder sig udenfor. I mange tilf\u00e6lde er politiske magthavere da ogs\u00e5 blevet presset til store systemforandringer for at undg\u00e5 v\u00e6rre alternativer, f.eks. en revolution eller borgerkrig.
\u00a0
Set i et st\u00f8rre perspektiv kan et opr\u00f8r ikke blot betragtes som en stor operation Red B\u00f8rnene og Naturen. Det b\u00f8r ogs\u00e5 bruges som anledning til et politisk og samfundsm\u00e6ssigt systemskifte, hvor folk tager magten fra de stjernerige forretningsgiganter, der har infiltreret deres samfund, og fra de mange politikere, der har indg\u00e5et en dj\u00e6vlepagt med dem og dogmet om konstant \u00f8konomisk v\u00e6kst. Det kan kun g\u00e5 for langsomt.
\u00a0
Personligt skulle intet gl\u00e6de mig mere, end at de politiske magthavere tr\u00e6der i karakter nu og g\u00f8r det n\u00f8dvendige, s\u00e5 et gr\u00f8nt folkeopr\u00f8r ikke er n\u00f8dvendigt. Men jeg tror ikke l\u00e6ngere p\u00e5 det. Og det er der flere og flere andre, der heller ikke g\u00f8r.
\u00a0
Den svenske skolepige Greta Thunberg har om nogen inkarneret den voksende vrede blandt Jordens unge. Hendes advarsel til verdens ledere ved FNs Climate Action Summit i New York i 2019 f\u00e5r lov at afslutte denne bog:
\u00a0
\u201dUnge mennesker er begyndt at forst\u00e5 jeres forr\u00e6deri. Alle fremtidige generationers \u00f8jne hviler p\u00e5 jer. Og hvis I v\u00e6lger at svigte os, siger jeg, at vi aldrig vil tilgive jer \u2026 forandringer er p\u00e5 vej, uanset om I bryder jer om det eller ej.\u201d<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Jens-Andr\u00e9 P. Herbener (F\u00f8lgende artikel er kapitel\u00a017 i\u00a0\u00d8kokrati: S\u00e5dan skaber vi en b\u00e6redygtig verden (2022).Den kan downloades i bogformat her) N\u00f8dvendigheden af et milj\u00f8aktivistisk paradigmeskifte\u00a0\u201dKlimaaktivister bliver undertiden fremstillet som farlige radikale. Men de virkeligt farlige radikale er de lande, der for\u00f8ger produktionen af fossile br\u00e6ndsler.\u201d\u00a0FNs generalsekret\u00e6r Ant\u00f3nio Guterres, 2022\u00a0\u201cDilemmaet ser ud til at v\u00e6re, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":78,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2822","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2822","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2822"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2822\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2823,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2822\/revisions\/2823"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/78"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2822"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}