{"id":2877,"date":"2023-06-07T08:53:45","date_gmt":"2023-06-07T08:53:45","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2877"},"modified":"2023-06-07T08:55:13","modified_gmt":"2023-06-07T08:55:13","slug":"grundlovstale","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/grundlovstale\/","title":{"rendered":"Grundlovstale"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Grundlovstale 2023<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Forfatter: Maja Lucas<\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

K\u00e6re medborgere<\/p>\n

For et par uger siden blev jeg sigtet af politiet for to lovovertr\u00e6delser. Jeg havde overtr\u00e5dt<\/p>\n

f\u00e6rdselsloven og ordensbekendtg\u00f8relsen.<\/p>\n

Det skete, da jeg var til en klimademonstration \u2013 en lovlig, anmeldt demonstration, som hed BEFRI<\/p>\n

JORDEN.<\/p>\n

Demoen foregik p\u00e5 en varm, solrig eftermiddag, ligesom nu.<\/p>\n

Det var n\u00e6rmest uhyggeligt varmt, i betragtning af, at det var midt i maj.<\/p>\n

Det var som en p\u00e5mindelse om, hvad det er, vi k\u00e6mper imod i klimabev\u00e6gelsen: Mod den globale<\/p>\n

opvarmning.<\/p>\n

Demoen bev\u00e6gede sig fra Christiansborg og gennem byen.<\/p>\n

Men p\u00e5 et tidspunkt, p\u00e5 H.C. Andersens Boulevard, lige over for Glyptoteket, besluttede vi os for at<\/p>\n

standse. Og blive st\u00e5ende p\u00e5 vejbanen.<\/p>\n

Senere satte vi os ned.<\/p>\n

Ogs\u00e5 det var lovligt. Som I sikkert ved, er det lovligt at demonstrere og ogs\u00e5 at blokere vejen i den<\/p>\n

sammenh\u00e6ng. I Grundloven \u2013 netop den grundlov, vi fejrer i dag \u2013 st\u00e5r der:<\/p>\n

\u201dBorgerne har ret til uden forudg\u00e5ende tilladelse at samle sig ubev\u00e6bnede.\u201d<\/p>\n

Vi har ret til at demonstrere. Vi har ret til at standse trafikken og g\u00e5 ude p\u00e5 vejen. Vi har faktisk ret<\/p>\n

vide rammer for at udtrykke vores holdninger p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n

Betjentene var da ogs\u00e5 flinke og rare. De holdt trafikken tilbage, s\u00e5 bilerne ikke k\u00f8rt ind i os.<\/p>\n

Men til sidst, da det var blevet aften, blev det alligevel for meget ordensmagten, som erkl\u00e6rede<\/p>\n

blokaden for ulovlig. Eller rettere: De betragtede den nu som \u201det opl\u00f8b\u201d, som der ogs\u00e5 st\u00e5r om<\/p>\n

i Grundloven: For ved et \u201dopl\u00f8b\u201d m\u00e5 politiet skride ind. Dog f\u00f8rst efter, at de tre gange i kongens<\/p>\n

og lovens navn har opfordret folk til at g\u00e5 v\u00e6k.<\/p>\n

S\u00e5 det gjorde betjentene \u2013 dog ikke i kongens navn, men de fortalte os tre gange, i megafoner,<\/p>\n

at vi ville blive sigtet, hvis vi blev.<\/p>\n

Det var vi omtrent 120 mennesker, der gjorde.<\/p>\n

De fleste var aktivister fra Extinction Rebellion, den gruppe, som havde arrangeret<\/p>\n

demonstrationen.<\/p>\n

Extinction Rebellion er en verdensomsp\u00e6ndende klimabev\u00e6gelse, som startede i London.<\/p>\n

Den skilte sig med det samme ud fra andre klimabev\u00e6gelser ved en n\u00e6rmest kunstnerisk<\/p>\n

tilgang til aktionerne: Det \u00e6stetiske, sanselige, visuelle spiller en stor rolle for dem, og det<\/p>\n

samme g\u00f8r fredelig civil ulydighed. Alts\u00e5 fredeligt og velovervejet at bryde loven for at r\u00e5be<\/p>\n

medmennesker og medier op.<\/p>\n

For eksempel har de plantet tr\u00e6er foran det britiske parlament.<\/p>\n

De har ogs\u00e5 limet sig fast til portene til Buckingham Palace og l\u00e6st h\u00f8jt af et klimabrev til den<\/p>\n

engelske dronning.<\/p>\n

Denne tilgang er noget, som jeg og en r\u00e6kke af mine forfatterkolleger er interesserede i.<\/p>\n

Vi er en gruppe sk\u00f8nlitter\u00e6re og faglitter\u00e6re forfattere, som kalder os \u201dForfattere ser gr\u00f8nt\u201d.<\/p>\n

Vi k\u00e6mper p\u00e5 mange forskellige mod klima- og biodiversitetskatastrofen:<\/p>\n

Vi skriver b\u00f8ger om klimakrisen, vi skriver debatindl\u00e6g, vi arrangerer opl\u00e6sninger, vi holder<\/p>\n

taler \u2013 og s\u00e5 benytter vi os af og til af fredelig civil ulydighed.<\/p>\n

Som for eksempel ved at n\u00e6gte at flytte os til en demonstration \u2013 bevidst at overtr\u00e6de<\/p>\n

f\u00e6rdselsloven og ordensbekendtg\u00f8relsen.<\/p>\n

Vi var en lille gruppe forfattere, som sad der til demonstrationen \u2013 og blev siddende.<\/p>\n

<\/p>\n

For hvorfor skulle vi egentlig ikke blokere trafikken, n\u00e5r samfundet om noget har brug for<\/p>\n

mindre biltrafik?<\/p>\n

Hvorfor skulle vi egentlig ikke blokere trafikken, n\u00e5r samfundet om noget har brug for en h\u00e5rd<\/p>\n

opbremsning?<\/p>\n

<\/p>\n

Det var fredelig civil ulydighed, og jeg vil gerne understrege det med \u201dfredelig\u201d.<\/p>\n

Vi kan t\u00e6nke tilbage p\u00e5 grundlovens formulering:<\/p>\n

\u201dBorgerne har ret til uden forudg\u00e5ende tilladelse at samle sig ubev\u00e6bnede.\u201d<\/p>\n

Selvf\u00f8lgelig skal vi v\u00e6re ubev\u00e6bnede & fredelige, n\u00e5r vi demonstrerer.<\/p>\n

P\u00e5 en m\u00e5de er fredelig civil ulydighed indlejret i grundloven \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge vi er fredelige og<\/p>\n

ubev\u00e6bnede, har vi lov til at s\u00e6tte os p\u00e5 tv\u00e6rs af for eksempel f\u00e6rdselsloven.<\/p>\n

Det drejer sig ikke om at v\u00e6re b\u00f8ller og lave ballade, men om at udtrykke sig politisk.<\/p>\n

Der er mange gennem historien, som har brugt fredelig civil ulydighed som et politisk middel.<\/p>\n

Ghandi i Indien, Rosa Parks fra den sorte borgerretsbev\u00e6gelse, Pio fra den danske<\/p>\n

arbejderbev\u00e6gelse.<\/p>\n

Mange af dem var inspirerede af den amerikanske forfatter Henry David Thoreau, som skrev et<\/p>\n

ber\u00f8mt essay om civil ulydighed i 1849. Han tilbragte en nat i f\u00e6ngsel, fordi han n\u00e6gtede at betale<\/p>\n

en krigsskat. Han var imod krig og ogs\u00e5 en prominent modstander af slaveri. I det her essay om<\/p>\n

civil ulydighed skrev han blandt andet: \u201dJeg kan ikke et \u00f8jeblik anerkende den regering som min,<\/p>\n

der ogs\u00e5 er en slaveregering.\u201d<\/p>\n

Selvom han levede i et demokrati, s\u00e5 talte hans samvittighed h\u00f8jere i denne sag.<\/p>\n

Og det er netop samvittigheden, han kredser om i essayet:<\/p>\n

\u201dHvorfor har hver enkelt af os f\u00e5et en samvittighed? Efter min mening skal vi v\u00e6re mennesker f\u00f8rst<\/p>\n

og dern\u00e6st unders\u00e5tter. Det er ikke \u00f8nskv\u00e6rdigt at op\u00f8ve respekt for loven i samme grad som for<\/p>\n

retf\u00e6rdigheden. Min eneste forpligtelse er til enhver tid at g\u00f8re, hvad jeg finder ret og rigtigt.\u201d<\/p>\n

Ogs\u00e5 den tyske filosof Hannah Arendt har skrevet om fredelig civil ulydighed som metode \u2013 og om<\/p>\n

samvittigheden som den n\u00f8dvendige vejleder, selv i uhyre vanskelige omst\u00e6ndigheder, nemlig<\/p>\n

Nazitysklands samfund. Det er v\u00e6rd at t\u00e6nke over, synes j<\/p>\n

Men tilbage til demoen p\u00e5 HC Andersens Boulevard: Vi blev fjernet af politiet, og det var p\u00e5 en<\/p>\n

m\u00e5de helt p\u00e5 sin plads, syntes jeg. Jeg er ikke s\u00e5 radikal som Henry David Thoreau. Selvom det<\/p>\n

ogs\u00e5 er min samvittighed og \u00f8nsket om klimahandling, som drev mig, s\u00e5 mener jeg, at der m\u00e5<\/p>\n

v\u00e6re gr\u00e6nser for den civile ulydighed i et demokrati.<\/p>\n

S\u00e5 jeg fulgte fredeligt med to betjente, som sigtede mig for mine lovovertr\u00e6delser.<\/p>\n

Det gjorde mig nerv\u00f8s at v\u00e6re i selskab med to bev\u00e6bnede betjente. Jeg er normalt meget<\/p>\n

autoritetstro og f\u00f8lger alle regler til punkt og prikke. Bortset fra til klimademoer har jeg aldrig<\/p>\n

v\u00e6ret involveret i noget, der bare lugtede af lovovertr\u00e6delser. Jeg har ikke engang f\u00e5et en<\/p>\n

b\u00f8de f\u00f8r.<\/p>\n

S\u00e5 jeg VAR nerv\u00f8s \u2013 ikke mindst ved tanken om at skulle tilbringe aftenen p\u00e5 stationen. Men<\/p>\n

efter min sigtelse blev jeg sluppet fri, ligesom de andre. Jeg kom ud den k\u00f8benhavnske nat<\/p>\n

igen.<\/p>\n

Og jeg m\u00e5 sige jer \u2013 det var f\u00f8rst der, at det m\u00e6rkelige ved aftenen for alvor blev synligt for<\/p>\n

mig.<\/p>\n

Klokken var 11, det var fredag aften.<\/p>\n

Byen gnistrede af druk og fulde folk.<\/p>\n

Der k\u00f8rte en del partybusser forbi, stoppet til randen af unge, der var skidefulde.<\/p>\n

Fulde folk v\u00e6ltede ud p\u00e5 vejen \u2013 de overtr\u00e5dte i hvert fald ogs\u00e5 f\u00e6rdselsloven og<\/p>\n

ordensbekendtg\u00f8relsen.<\/p>\n

Jeg gik ind p\u00e5 en restaurant for at l\u00e5ne et toilet, og ogs\u00e5 den var fuld af mennesker, der brugte<\/p>\n

masser af penge p\u00e5 mad og drikke \u2013 b\u00f8ffer og dyr r\u00f8dvin, kunne jeg se p\u00e5 menukortet.<\/p>\n

Det hele virkede s\u00e5 m\u00e6rkeligt.<\/p>\n

For n\u00e5r man lige har v\u00e6ret i n\u00e6rkontakt med loven, kommer man til at t\u00e6nke en del over,<\/p>\n

hvad loven egentlig er. (Det var ogs\u00e5 en nat i f\u00e6ngslet, som fik den ellers fredelige skolel\u00e6rer<\/p>\n

Henry David Thoreau til at skrive sit essay.)<\/p>\n

Man kommer til at t\u00e6nke en del over loves meget menneskeskabte karakter \u2013 nogle loves<\/p>\n

m\u00e5ske tilf\u00e6ldige karakter.<\/p>\n

Loven er ikke mejslet i sten og givet af Gud. Loven er ikke en lovm\u00e6ssighed som naturlovene.<\/p>\n

Loven, ogs\u00e5 Grundloven, er skabt af mennesker.<\/p>\n

Alligevel virker det ofte, som om mennesker er mere forhippede p\u00e5 at f\u00f8lge vores<\/p>\n

menneskeskabte love end de naturlove, der g\u00e6lder for vores kroppe, uanset om vi vil det eller<\/p>\n

ej.<\/p>\n

Jeg undrede mig i hvert fald over det her:<\/p>\n

<\/p>\n

Det er en forbrydelse at blokere trafikken,<\/p>\n

men ikke en forbrydelse at bruge massevis af fossile br\u00e6ndstoffer p\u00e5 at k\u00f8re unge mennesker<\/p>\n

rundt p\u00e5 d\u00f8dsdruk.<\/p>\n

Det er en forbrydelse at demonstrere, n\u00e5r politiet har erkl\u00e6ret demoen for ulovlig, men det er<\/p>\n

ikke en forbrydelse at bruge klodens ressourcer p\u00e5 overfl\u00f8dig luksus.<\/p>\n

Hvis du har penge nok, er der n\u00e6rmest ingen gr\u00e6nser for dit ressourceforbrug.<\/p>\n

Hvis du har lyst, er det lovligt at flyve alle \u00e5rets dage og udlede CO2 nok til at l\u00e6gge en<\/p>\n

sydhavs\u00f8 under vand.<\/p>\n

Og nu vi er ved nattelivet, s\u00e5 er det, som I sikkert ved, en voldsforbrydelse if\u00f8lge Straffeloven<\/p>\n

at klippe h\u00e5ret af et medmenneske \u2013 mod dennes vilje \u2013 mens det er helt straffrit at myrde lige<\/p>\n

s\u00e5 mange dyr, du kan overkomme. Bare du selv ejer dyrene.<\/p>\n

De her love \u2013 og mange andre – virkede helt absurde p\u00e5 mig denne fredag aften.<\/p>\n

Jeg var blevet en forbryder, mens nattelivets fordummende overforbrug n\u00f8d statens<\/p>\n

velsignelse og endda statens beskyttelse.<\/p>\n

Jeg kom til at t\u00e6nke p\u00e5, at vores love mangler et aspekt:<\/p>\n

Omsorg for det biologiske f\u00e6llesskab, vi deltager i, i kraft af vores kroppe.<\/p>\n

Eller bare: Omsorg for kloden<\/p>\n

Eller m\u00e5ske mangler de snarere en beskyttelse \u2013 af os, borgerne.<\/p>\n

Beskyttelse mod det, der formentlig er den st\u00f8rste trussel mod menneskeheden nogensinde.<\/p>\n

For den st\u00f8rste trussel er ikke smartphones.<\/p>\n

Den st\u00f8rste trussel er ikke Facebook eller TikTok.<\/p>\n

Den st\u00f8rste trussel er ikke krigen i Ukraine. Det er ikke engang atombomben, selvom den nu<\/p>\n

kommer p\u00e6nt deropad.<\/p>\n

Nej, den st\u00f8rste trussel, siger videnskaben, er klima- og biodiversitetskrisen.<\/p>\n

Det er den st\u00f8rste trussel mod livet i almindelighed og menneskeheden i s\u00e6rdeleshed.<\/p>\n

Det er naturvidenskabsfolk, der siger det \u2013 det er ikke mig, det er ikke Extinction Rebellion, det<\/p>\n

er ikke Greta Thunberg. Det er naturvidenskabsfolk med m\u00e5leapparater.<\/p>\n

Der er over 200 Nobelpristagere, som har advaret mod den globale opvarmning.<\/p>\n

Allerede i 1992 var der 104 nobelpristagere, som advarede verden mod drastiske<\/p>\n

klimaforandringer.<\/p>\n

S\u00e5 \u2013 k\u00e6re jer \u2013 kunne vi ikke forestille os en lovgivning, som v\u00e6gtede hensynet til naturen,<\/p>\n

milj\u00f8et og klimaet virkelig h\u00f8jt? Ogs\u00e5 over den enkeltes frihed?<\/p>\n

Ligesom man ikke frit m\u00e5 k\u00f8be skydev\u00e5ben i vores del af verden.<\/p>\n

Ligesom man fors\u00f8ger at begr\u00e6nse udbredelsen af atomv\u00e5ben.<\/p>\n

Eller ligesom vi med rygeloven beskytter menneskekroppe mod andres misbrug.<\/p>\n

Hvorn\u00e5r f\u00e5r vi en lov, som beskytter os mod misbrug af klodens ressourcer?<\/p>\n

Kunne ikke forestille os en grundlov, der tager udgangspunkt i, at vi er v\u00e6sner, der h\u00f8rer til i<\/p>\n

naturen og lever sammen med naturen? Kort sagt, en gr\u00f8n grundlov?<\/p>\n

<\/p>\n

For der er ikke milj\u00f8- og klimabeskyttelse indskrevet i den danske grundlov \u2013 i mods\u00e6tning til<\/p>\n

virkelig mange andre landes forfatninger. Cirka 3\u20444 af alle verdens lande har en form for gr\u00f8n<\/p>\n

forfatning. For eksempel er der i Norges og Sveriges grundlov indskrevet milj\u00f8- og<\/p>\n

klimabeskyttelse.<\/p>\n

Hvorfor skulle man s\u00e5 g\u00f8re det i Grundloven, kunne man sp\u00f8rge \u2013 og ikke bare have det i den<\/p>\n

almindelige lovgivning?<\/p>\n

Det er, fordi Grundloven er en langsigtet lovgivning.<\/p>\n

Man kan ikke \u00e6ndre grundloven uden at sp\u00f8rge folket \u2013 uden en folkeafstemning.<\/p>\n

<\/p>\n

Grundloven er, siger nogle jurister, en generationskontrakt, lavet af vores tiptiptip-<\/p>\n

oldefor\u00e6ldre og str\u00e6kkende sig videre til vores tiptiptip-oldeb\u00f8rn og forh\u00e5bentlig videre<\/p>\n

<\/p>\n

endnu.<\/p>\n

Jurister kalder ogs\u00e5 grundloven for \u201ddemokratiets samvittighed og inderste v\u00e6rdi\u201d \u2013 og er det<\/p>\n

ikke v\u00e6rd at indskrive naturbeskyttelse som en del af vores inderste v\u00e6rdier og samvittighed?<\/p>\n

Noget, der ogs\u00e5 er fascinerende ved Grundloven, er at det er landets h\u00f8jeste lov.<\/p>\n

Ingen love m\u00e5 stride mod grundloven \u2013 man kan ikke vedtage en lov, som g\u00e5r imod den.<\/p>\n

Derfor giver det mening med en gr\u00f8n grundlov.<\/p>\n

Men hvordan skulle gr\u00f8nne grundlovsbestemmelser s\u00e5 lyde? Ja, det har en gruppe jurister p\u00e5<\/p>\n

K\u00f8benhavns Universitet fors\u00f8gt sig med en formulering af:<\/p>\n

Udgangspunktet er, at milj\u00f8, natur og klima er et f\u00e6lles samfundsansvar. Det handler om<\/p>\n

almenvellet her.<\/p>\n

Juristerne har formuleret det som nogle menneskerettigheder \u2013 alts\u00e5 rettigheder for os, som<\/p>\n

individer. Det er p\u00e5 en m\u00e5de klogt, synes jeg \u2013 fordi meget i den debat handler om vores liv.<\/p>\n

Gruppen af jurister formulerer det s\u00e5dan, at vi har ret til \u201det sundt milj\u00f8, en mangfoldig natur,<\/p>\n

et sikkert klima\u201d. Staten skal alts\u00e5, forestiller de sig, beskytte den ret og derved leve op til sit<\/p>\n

samfundsansvar.<\/p>\n

Den tanke virker ret oplagt p\u00e5 mig og m\u00e5ske ogs\u00e5 p\u00e5 jer. Forventer vi ikke allerede af staten, at<\/p>\n

den beskytter os mod milj\u00f8katastrofer og farligt klima?<\/p>\n

Hvis det bliver indskrevet i Grundloven, har staten har en handlepligt i forhold til klima- og<\/p>\n

milj\u00f8katastrofer.<\/p>\n

Noget andet er, at vi i Grundloven kunne stadf\u00e6ste, at naturen og dens mangfoldighed I SIG<\/p>\n

SELV er et gode. Naturen er i sig selv beskyttelsesv\u00e6rdig.<\/p>\n

Nogle jurister taler endda om at se naturen som en juridisk person – som noget, der har<\/p>\n

rettigheder. For eksempel har man i Indien besluttes, at Ganges-floden er et juridisk v\u00e6sen<\/p>\n

med rettigheder.<\/p>\n

Den Gr\u00f8nne Ungdomsbev\u00e6gelse har netop udgivet en utopi om, hvordan vores samfund skal<\/p>\n

v\u00e6re \u2013 Retf\u00e6rdig Naturbevarelse. De skriver her, at vi skal g\u00e5 fra \u201ddemokrati\u201d til \u201d\u00f8kokrati\u201d \u2013<\/p>\n

hvor alle arter, dyr s\u00e5vel som planter, repr\u00e6senteres politisk og har v\u00e6rdi i sig selv, uafh\u00e6ngigt<\/p>\n

af deres forhold til mennesker.<\/p>\n

Derved g\u00e5r vi fra at se mennesket som noget s\u00e6rligt<\/p>\n

til i stedet at se mennesket som \u00e9n blandt mange arter i \u00f8kosystemet.<\/p>\n

Det kan ses som et opg\u00f8r med det \u201dantropoc\u00e6ne\u201d system, vi lever i \u2013 hvor mennesket er i<\/p>\n

centrum af alting.<\/p>\n

\u201dAntropoc\u00e6n\u201d er ogs\u00e5 et ord, man bruger, for den geologiske periode, vi befinder os i nu,<\/p>\n

ligesom man apropos grundloven kan tale om \u201djuratiden\u201d, hvor dinosaurerne herskede. Den<\/p>\n

antropoc\u00e6ne tid er den tid, hvor mennesker hersker over jorden og p\u00e5virker den voldsomt. I<\/p>\n

s\u00e6rdeleshed p\u00e5 en negativ, destruktiv m\u00e5de, fordi menneskets forurening og den globale<\/p>\n

opvarmning skaber masseudd\u00f8en og massive klimaforandringer, lidt ligesom da en meteor<\/p>\n

slog ned i jorden og gjorde det af med dinosaurerne.<\/p>\n

S\u00e5 lad os f\u00e5 en gr\u00f8n grundlov! Tiden kalder p\u00e5 det, som et modspil det til antropoc\u00e6ne og det<\/p>\n

menneskecentrerede. Selvom det kan virke selvmodsigende, at mennesker fors\u00f8ger ikke at<\/p>\n

v\u00e6re menneskecentrerede. Men det er m\u00e5ske ikke anderledes, end n\u00e5r vi juridisk tager vare p\u00e5<\/p>\n

b\u00f8rns tarv, ogs\u00e5 selvom de b\u00f8rn ikke n\u00f8dvendigvis selv kan formulere sig og tage ansvar p\u00e5<\/p>\n

sig.<\/p>\n

Tiden kalder p\u00e5 gr\u00f8n handling. Og tidens kald kan indskrives i Grundloven \u2013 tiden er talrige<\/p>\n

gange blevet indskrevet i Grundloven. Sidst, vi fik en grundlovs\u00e6ndring, var som bekendt for<\/p>\n

70 \u00e5r siden, i 1953, med bl.a. Tronf\u00f8lgeloven. Med den lov kan man sige, at vi fik en feminisme,<\/p>\n

fordi de fleste danske ville have dronning Margrethe som regent og ikke en mindre egnet<\/p>\n

mand.<\/p>\n

Det virkede oplagt for mange danskere dengang, at kvinder kunne lige s\u00e5 meget som m\u00e6nd \u2013<\/p>\n

eller i hvert fald godt kunne v\u00e6re statsoverhoveder<\/p>\n

Og nu er der endnu mere brug for en \u00e6ndring af vores love: For at sikre klodens fremtid og<\/p>\n

vores b\u00f8rns fremtid.<\/p>\n

For klimakatastrofen \u00e6ndrer p\u00e5 vores ideer, vores moral, vores lovgivning \u2013 alt kommer op til<\/p>\n

overvejelse, m\u00e5lt op mod klimakrisen.<\/p>\n

Filosoffen Esther Michelsen Kjeldahl har sagt det s\u00e5dan:<\/p>\n

\u201dKlimakrisen er det ultimative filosofiske problem\u201d.<\/p>\n

Klimakrisen tvinger os til at gent\u00e6nke vores begreber.<\/p>\n

Klimakrisen g\u00f8r, at det, vi troede var godt og gavnligt for samfundet, m\u00e5ske ikke l\u00e6ngere er<\/p>\n

godt og gavnligt. Derfor m\u00e5 vi gent\u00e6nke vores love.<\/p>\n

M\u00e5ske er det ikke l\u00e6ngere et godt for samfundet at bygge veje, lufthavne, sygehuse?<\/p>\n

M\u00e5ske er det godt for samfundet at LADE V\u00c6RE med at bygge veje, lufthavne, sygehuse?<\/p>\n

M\u00e5ske er det ligefrem moralsk forkasteligt at bygge veje, lufthavne, sygehuse?<\/p>\n

Og m\u00e5ske er gener\u00f8sitet ikke l\u00e6ngere at bruge mange penge p\u00e5 mad, drikke, biler og t\u00f8j.<\/p>\n

M\u00e5ske er gener\u00f8sitet at give plads til andre arter end os selv \u2013 at lade naturen komme til orde<\/p>\n

Vi i \u201dForfattere ser gr\u00f8nt\u201d har lavet et f\u00e6llesdigt, hvor vi fors\u00f8ger at omdefinere, hvad \u201dluksus\u201d<\/p>\n

er. Jeg l\u00e6ser et lille uddrag her:<\/p>\n

Luksus er et tungekys<\/p>\n

Luksus er en is med drys<\/p>\n

Luksus er et spiret fr\u00f8<\/p>\n

Luksus er en mosgr\u00f8n s\u00f8<\/p>\n

Luksus er et fnug p\u00e5 n\u00e6sen<\/p>\n

Luksus er en svanes hv\u00e6sen<\/p>\n

Luksus er det rene vand<\/p>\n

Luksus er en m\u00e6lketand<\/p>\n

Luksus er en vandretur<\/p>\n

Luksus er en middagslur<\/p>\n

Luksus er en sund planet<\/p>\n

Luksus er et alfabet<\/p>\n

Luksus er et morgengry<\/p>\n

Luksus er en purpursky<\/p>\n

Luksus er tre b\u00e6r p\u00e5 str\u00e5<\/p>\n

Luksus er en snoet \u00e5<\/p>\n

Luksus er et maleri<\/p>\n

Luksus, det er poesi<\/p>\n

<\/p>\n

M\u00e5ske er luksus andet end forbrug og ting.<\/p>\n

Ligesom gener\u00f8sitet og samfundssind nok er andet end det, vi troede engang.<\/p>\n

Eller ogs\u00e5 skal vi tilbage til de v\u00e6rdier, vi havde for bare en eller to generationer siden, hvor<\/p>\n

man havde langt f\u00e6rre penge, end vi har i dag, og hvor man derfor passede langt bedre p\u00e5<\/p>\n

tingene.<\/p>\n

Jeg har selv skrevet et essay om min mors h\u00e5ndtaske, som hun har haft i 30 \u00e5r. Den er slidt og<\/p>\n

laset, forst\u00e6rket med gaffatape og snore, men hvorfor i alverden skulle hun udskifte den? Den<\/p>\n

holder jo fint endnu. S\u00e5dan har hun altid levet, og s\u00e5dan lever mange af jer m\u00e5ske \u2013 uden at<\/p>\n

ligge under for kapitalismens \u2019brug og smid v\u00e6k\u2019-manerer. Uden at ligge under for \u00e6stetikken<\/p>\n

om, at alting skal v\u00e6re flot og nyt.<\/p>\n

Det handler m\u00e5ske ogs\u00e5 om, at man ikke lader dovenskaben styre sit lov \u2013 at man orker at<\/p>\n

drage omsorg og reparere ting.<\/p>\n

Ligesom man orker at lave sin mad fra grunden, i stedet for at bruge en masse un\u00f8dvendig<\/p>\n

emballage, n\u00e5r man k\u00f8ber junkfood.<\/p>\n

At man ligesom ORKER at v\u00e6re et menneske. Eller m\u00e5ske bare en borger, i stedet for en<\/p>\n

forbruger.<\/p>\n

Fordi vi er borgere, er det muligt for os at \u00e6ndre loven, s\u00e5 vi sikrer milj\u00f8et og klimaet langt<\/p>\n

bedre end i dag. Og med en gr\u00f8n grundlov bliver det muligt at stille vores politikere til juridisk<\/p>\n

ansvar, hvis ikke de beskytter vores klima, milj\u00f8 og natur.<\/p>\n

For m\u00e5ske er du ikke en forbryder, n\u00e5r du bliver siddende p\u00e5 vejbanen til en klimademo.<\/p>\n

M\u00e5ske er det vores politikere, der burde arresteres for ikke at handle p\u00e5 den akutte klimakrise,<\/p>\n

vi befinder os i.<\/p>\n

M\u00e5ske lever vi i virkeligheden under et forbryderisk regime \u2013 og her mener jeg ikke den danske<\/p>\n

regering, men klodens samlede magthavere.<\/p>\n

FN\u2019s generalsekret\u00e6r Ant\u00f3nio Guterres udtalte efter den seneste klimarapport:<\/p>\n

\u201dVores verden har brug for klimahandling p\u00e5 alle fronter\u201d Og s\u00e5 brugte han en filmtitel for at<\/p>\n

understrege pointen: \u201dEverything, everywhere, all at once\u201d.<\/p>\n

Guterres p\u00e5pegede i samme omb\u00e6ring, at vi s\u00e5dan set HAR redskaberne til at bremse<\/p>\n

klimakatastrofen. Det ER fysisk muligt.<\/p>\n

Det var det gode og h\u00e5befulde i den udtalelse.<\/p>\n

Det vil sige, at klimakrisen ikke er et naturvidenskabeligt problem.<\/p>\n

Klimakrisen er et politisk, juridisk og etisk problem.<\/p>\n

Og vores politik, love og etik er skabt af mennesker og kan \u00e6ndres \u2013 hvis vi vil. Og det vil VI \u2013<\/p>\n

hvis vi sp\u00f8rger mig! Lad os f\u00e5, om ikke andet, en gr\u00f8n grundlov nu! Det er ikke alverden, den<\/p>\n

kan slet ikke st\u00e5 alene, men den kan v\u00e6re et vigtigt skridt for Danmarks fremtid.<\/p>\n

Gl\u00e6delig grundlovsdag!<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Grundlovstale 2023 Forfatter: Maja Lucas K\u00e6re medborgere For et par uger siden blev jeg sigtet af politiet for to lovovertr\u00e6delser. Jeg havde overtr\u00e5dt f\u00e6rdselsloven og ordensbekendtg\u00f8relsen. Det skete, da jeg var til en klimademonstration \u2013 en lovlig, anmeldt demonstration, som hed BEFRI JORDEN. Demoen foregik p\u00e5 en varm, solrig eftermiddag, ligesom nu. Det var n\u00e6rmest […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2877","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2877","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2877"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2877\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2882,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2877\/revisions\/2882"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2877"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}