{"id":2886,"date":"2023-06-07T09:02:16","date_gmt":"2023-06-07T09:02:16","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=2886"},"modified":"2023-06-07T09:05:03","modified_gmt":"2023-06-07T09:05:03","slug":"vi-droemmer-om-at-blive-mindre","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/vi-droemmer-om-at-blive-mindre\/","title":{"rendered":"Vi dr\u00f8mmer om at blive mindre"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t

Vi dr\u00f8mmer om at blive mindre<\/h2>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Mosaiktekst, f\u00f8rst bragt i Arbejderen d. 29. maj 2023<\/a><\/strong><\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t

\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t

Skrevet af Jens-Andr\u00e9 Herbener, Carsten Jensen, Morten S\u00f8ndergaard, Max Madsen, Sh\u00ebkufe Heiberg, Tomas Lagermand Lundme, Silja Henderson, Maja Elverkilde, Kirsten Thorup, Viktor Tjerneld, Signe Kierkegaard Cain, Alexandra Moltke Johansen, Charlotte Weitze, Jacob Skyggebjerg, Luca Engberg Talamona, Asger Schnack, Gritt Uldall-Jessen og Maja Lucas. Kurateret og redigeret af \u2019Forfattere ser gr\u00f8nt.\u2019<\/em><\/p>\n

Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r kapitalismens m\u00e5l om mere og mere rigdom vil eksplodere i fattigdom. Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r landbrugets m\u00e5l om flere og flere b\u00f8ffer vil eksplodere i sult. Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r de stemmer, politikerne ignorerer, vil eksplodere i en politisk revolution. Den herskende verdensorden er en vildtvoksende kr\u00e6ftsvulst, og dens monumentale undergang derfor en matematisk uundg\u00e5elighed. Hvilken ny verden vil vokse frem af menneskeimperiernes d\u00f8d?<\/p>\n

Men de vil svare, at verden ikke er sort-hvid. Vi skaber ogs\u00e5 v\u00e6kst og v\u00e6rdi, vil de sige. Der ser du: Verden er fuld af nuancer. N\u00e5r olieselskaberne forts\u00e6tter deres boringer, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5, at ogs\u00e5 aktion\u00e6rer har menneskerettigheder. Verden er ikke sort-hvid, selv om olien er sort, og indlandsisen smelter. S\u00e5dan er demokratiet. Olieselskaberne skal have lov at pumpe, vi skal have lov at protestere, indtil redningsb\u00e5den bliver vores nye f\u00e6dreland. En redningsb\u00e5d, der ganske vist er ude af kurs og udrustet med gev\u00e6rer, for her er ikke plads til flere, n\u00e5r de sidste \u00f8er synker i havet. S\u00e5dan ser fremtiden ud. <\/p>

Vi dr\u00f8mmer om at blive mindre og lade naturen blive stor.<\/span><\/p>\n

Vi ser p\u00e5 bierne, som smelter blomsterne om til honning. N\u00e5r vi st\u00e5r der, er det som at st\u00e5 ved frontlinjen i en krig. Intet r\u00f8rer sig. Det er en usynlig og lydl\u00f8s fjende, vi k\u00e6mper imod, mens insekt efter insekt styrter til jorden, ramt af noget, vi ikke kan se. Det eneste vi ved, er, at der bliver mere og mere stille, for hvert for\u00e5r der g\u00e5r.<\/p>\n

\u201cHvis det skal v\u00e6re p\u00e5 den m\u00e5de, kan vi godt opgive at producere humus,\u201d resignerer regnormen, inden den bliver gold. \u201cHvis jeg var en regnorm, ville jeg emigrere til en anden planet,\u201d t\u00e6nker koralrevet, mens det blegner af mangel p\u00e5 ilt. Fluen p\u00e5 v\u00e6ggen siger bzzzz, der kan overs\u00e6ttes til \u201cirrevisible processer\u201d, \u201ct\u00f8rkeh\u00e6ndelser\u201d, s\u00e5 et h\u00e5befuldt \u201ckulstoffangst\u201d. Den bev\u00e6ger benene, s\u00e5 kommer endnu et bzzzzzbzzzzzz, et t\u00f8rt og ubegribeligt ord, sagt med lav stemme: \u201cadf\u00e6rds\u00e6ndring\u201d. Og hvad betyder det? Er det os eller naturen, der skal \u00e6ndre adf\u00e6rd, og hvad er det nemmeste?<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om en opv\u00e5gnen<\/h2>\n

Vi sl\u00e5r \u00f8jnene op og ser pludselig alle de arter, som vores liv afh\u00e6nger af. Vi ser den k\u00e6rlighed og gener\u00f8sitet, der str\u00f8mmer ud fra dem, gaver i form af ilt, mad og \u00f8kologisk balance. Vi begynder at give omsorg tilbage til dem, og vi \u00e6rer livets mangfoldighed. <\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om en verden med uendelige skove. Vi dr\u00f8mmer om en verden med gr\u00f8nne udsigter og hensigter. Jord skal ikke kultiveres. Jorden skal v\u00e6re naturlig. For s\u00e5dan vil den skabe h\u00e5b for alle. Befri jorden. Giv den mulighed for at \u00e5nde. <\/p>\n

Jorden har dit ansigt, flod-s\u00f8ster. Du er f\u00f8dt af utallige, eng-bror. Kysset af solen, dr\u00f8mt af stenene. \u00c5bn munden og syng med l\u00e6rkerne, alt-barn. Du er jordisk. Du er ufattelig, ny. Som hver dag, ny. Som fremtiden, der f\u00f8des i m\u00f8rket, i mulden af fr\u00f8ene, er ny. \u00c5bn munden og syng med os! Syng i dag, som jorden synger hver dag. For for\u00e5ret, for opr\u00f8ret, for fremtiden! Lad det ringe for det store \u00f8re.<\/p>\n

Vi er st\u00f8v, vi er gopler, atomer, frie. Vi er pelskl\u00e6dte, st\u00e6rkere, lever langsommere, forbundet med alt. Vi var ikke med til at bestemme det liv, vi nu er afsk\u00e5ret fra og fanget i, den beslutning tog ingen, det var sm\u00e5 forskydninger, det var ilden og tommelfingerens evne til modstand, det var hjulet og fire v\u00e6gge, fast fundament og olien, som blev taget med vold. Det var viljen til vejen, asfalten, alt snorlige, glat og med mindst mulig modstand. Mennesket findes s\u00e5dan nu, fordi bev\u00e6gelserne i nogens h\u00e6nder, br\u00e6ndende beg\u00e6r og gr\u00e5dighed ville det s\u00e5dan.<\/p>\n

Jorden er giftig<\/h2>\n

\u201cJorden er giftig\u201d. Engang en uskyldig b\u00f8rneleg. Nu blevet til virkelighed. Giftigt havskum. Giftigt gr\u00e6s langs kysterne. Forgiftede k\u00f8er. Giftig jord i blomstrende haver. B\u00f8rnene klapper PFAS-sandkager i institutionernes sandkasser. Christiansborgs gr\u00f8nne talere snyder p\u00e5 v\u00e6gten. Danmark kalder sig gr\u00f8nt foregangsland. 28.3.2023 placerer \u201cforegangslandet\u201d sig igen i toppen af verdensranglisten med rige lande, der overforbruger Jordens resurser. Vi i Danmark er de v\u00e6rste klimaben\u00e6gtere, fordi vi lader, som om vi ikke er det.<\/p>\n

Hvordan kan vi give hinanden omsorg, n\u00e5r det er sv\u00e6rt at give omsorg til Jorden? Er omfavnelsen for stor og kr\u00e6vende? Er k\u00e6rligheden for por\u00f8s? Vi m\u00e5 holde om planter og svampe, der er i fare, men altid b\u00f8r findes: En magisk sl\u00f8rhat, en fin fl\u00f8jls-m\u00e6lkehat, en hvidgul skovlilje. Dette er ikke et b\u00f8nskrift, men et forlangende.<\/p>\n

Befri mig. Riv mig op med rode. Lad mig tumle stak\u00e5ndet gennem luften, kaste mine r\u00f8dder ned i kraftfuld jord, r\u00e6kke mine udpinte arme mod skyerne. Jeg st\u00e5r. Jeg er mit eget landskab.<\/p>\n

S\u00e5dan lukker vi \u00f8jnene og h\u00f8rer det levende m\u00f8rke. H\u00f8rer alt der \u00e5nder, piber, skraber, kryber. Pindsvinet, flagermusen, uglen, rotten, over markerne, ind i skoven, hvor regnen, mosset, musenes pels lugter voldsomt, lyde vokser: et \u00f8red\u00f8vende kor af tuden, hvinen, g\u00f8en, smasken. M\u00e5nen lokker, vil dele solens lys med din hud. N\u00e5r hun skubber vandet op, tr\u00e6kker vandet bort igen, som et voldsomt \u00e5ndedr\u00e6t, som en t\u00e5lmodig, evig besv\u00e6rgelse. Hun inficerer duggen med magi, h\u00e5ber vi vil plukke et blad, smage en smule, h\u00e5ber vi vil blive m\u00e5nesyge under hendes mave.<\/p>\n

F\u00e6llesgymnastik til et klimatopm\u00f8de<\/h2>\n

Dagens f\u00e6lles opvarmning til et internationalt klimatopm\u00f8de:<\/p>\n

Start alle sammen med at tage et stort skridt tilbage i biodiversitet, og s\u00e5 ned i kn\u00e6 for storkapitalen! Hvordan f\u00f8les det? Ryste, ryste, ryste armene \u2013 v\u00e6kst! Nej, vel? Ned i kn\u00e6 igen, og sving til den anden side.<\/p>\n

Gentag efter mig: Jeg arbejder som politiker for retf\u00e6rdighed, og for at livet p\u00e5 Jorden kan forts\u00e6tte. Jeg er her for at g\u00f8re alt det, der skal til, for at afv\u00e6rge alverdens smerte og lidelse, destruktion og \u00f8del\u00e6ggelse. Jeg vil afv\u00e6rge klimakatastroferne, der er i gang lige nu, redde menneskeligt og ikke-menneskeligt liv lige nu; det er nu, det g\u00e6lder.<\/p>\n

Tag et skridt frem, g\u00e5 p\u00e5 stedet, og tramp i gulvet! Tramp h\u00e5rdt p\u00e5 kynismen, ligegyldigheden og gr\u00e5digheden, jeres traumatiserede optagethed af et genvalg.<\/p>\n

Grib ud efter sidepersonens h\u00e6nder, og giv hinanden et klem for hensynet til de truede arter og for biodiversitet, s\u00e6t alt ind p\u00e5 at stoppe ophedningen. M\u00e6rk hinanden.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om en skovminister<\/h2>\n

Vi dr\u00f8mmer om den tid, hvor naturens ufravigelige str\u00e6ben mod harmoni vil omklamre os med den eneste retf\u00e6rdighed, som er indiskutabel. Indiskutabel fordi det er af denne retf\u00e6rdighed, vi er kommet, og vores egne grandiose og vildfarne forestillinger om os selv altid vil v\u00e6re den underordnet. Denne dr\u00f8m er ikke masochistisk, den er ren og sand og udtryk for den hengivelse, som vi i vores grundl\u00e6ggende og uomg\u00e6ngelige naturlighed selv uvidende vil str\u00e6be imod.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om en skovminister, en dyre-, plante- og mineralminister.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om et akut klimapressem\u00f8de.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om klimakrav til os.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om at indse vores begr\u00e6nsning som art.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om ligev\u00e6rd mellem natur og menneske.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om at blive mindre og lade naturen blive stor.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mme om tranedans i store sumpe.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om vildnis.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om skove s\u00e5 store, at vi kan fare vild.<\/p>\n

Vi dr\u00f8mmer om at give tilbage.<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi dr\u00f8mmer om at blive mindre Mosaiktekst, f\u00f8rst bragt i Arbejderen d. 29. maj 2023 Skrevet af Jens-Andr\u00e9 Herbener, Carsten Jensen, Morten S\u00f8ndergaard, Max Madsen, Sh\u00ebkufe Heiberg, Tomas Lagermand Lundme, Silja Henderson, Maja Elverkilde, Kirsten Thorup, Viktor Tjerneld, Signe Kierkegaard Cain, Alexandra Moltke Johansen, Charlotte Weitze, Jacob Skyggebjerg, Luca Engberg Talamona, Asger Schnack, Gritt Uldall-Jessen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2886","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2886","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2886"}],"version-history":[{"count":8,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2886\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2894,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/2886\/revisions\/2894"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2886"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}