{"id":3240,"date":"2025-12-03T08:19:47","date_gmt":"2025-12-03T08:19:47","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?page_id=3240"},"modified":"2025-12-11T20:32:37","modified_gmt":"2025-12-11T20:32:37","slug":"tale-til-nath-krause","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/tale-til-nath-krause\/","title":{"rendered":"TALE TIL NATH KRAUSE"},"content":{"rendered":"\t\t<div data-elementor-type=\"wp-page\" data-elementor-id=\"3240\" class=\"elementor elementor-3240\">\n\t\t\t\t\t\t<section class=\"elementor-section elementor-top-section elementor-element elementor-element-67d99290 elementor-section-boxed elementor-section-height-default elementor-section-height-default\" data-id=\"67d99290\" data-element_type=\"section\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-container elementor-column-gap-default\">\n\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-column elementor-col-100 elementor-top-column elementor-element elementor-element-23f635f9\" data-id=\"23f635f9\" data-element_type=\"column\">\n\t\t\t<div class=\"elementor-widget-wrap elementor-element-populated\">\n\t\t\t\t\t\t<div class=\"elementor-element elementor-element-17ae2c9d elementor-widget elementor-widget-text-editor\" data-id=\"17ae2c9d\" data-element_type=\"widget\" data-widget_type=\"text-editor.default\">\n\t\t\t\t<div class=\"elementor-widget-container\">\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t<p>K\u00e6re Nath Krause<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Du skal lige om lidt modtage Michael Strunge-prisen for din anden bog med den, allerede f\u00f8r vi er kommet i gang, gr\u00e6nseudvidende titel <em>Trilogi<\/em>. Den udkom her i for\u00e5ret p\u00e5 forlaget Arena. Og man kan sp\u00f8rge sig selv om du egentlig allerede har udgivet fire b\u00f8ger, om du er i gang med en eksponentiel v\u00e6kst fra din bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige debut <em>Logan i Aokigahara<\/em> \u2013 og man kan sp\u00f8rge sig selv hvor mange v\u00e6rker din tredje bog s\u00e5 kommer til at indeholde!?<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>I arbejdet med denne tale har jeg haft vanskeligheder med ikke bare at stille skarpt, men ogs\u00e5 med at afg\u00f8re, <em>hvor<\/em> jeg skulle stille skarpt over for din skrift \u2013 som overv\u00e6lder og overrumpler mig med sit ekstremt intime og samtidig ubestikkeligt ikke-personlige blik.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Og det skal g\u00f8res klart: gl\u00e6delige vanskeligheder. Bevidstheds- og sanseudvidende vanskeligheder, en svimmel nydelse, faktisk, som jeg har befundet mig i med stor gr\u00e5dighed. For din skrift insisterer p\u00e5 den nydelse som kroppen giver adgang til. S\u00e5 l\u00e6nge den ikke er 100 % bed\u00f8vet og forseglet bag markedslogikker. Det g\u00e6lder menneskers nydelse, m\u00e5ske ikke overraskende, <em>og<\/em> det g\u00e6lder grises nydelse, fx, selv i svineindustriens ubegribelige stalde.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>For det skal ogs\u00e5 g\u00f8res helt klart: H\u00e5nd i h\u00e5nd med denne henrykte sanselige svimmelhed g\u00e5r en moralsk svimmelhed, som har fulgt mig fra side til side som et kontant tilbagevendende sug inderst inde ved al den smerte som vi og vores \u00f8konomiske og politiske systemer tillader \u2013 enten med fast h\u00e5nd, eller bare s\u00e5dan lidt henkastet. \u00a0<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Og som du i din skrift l\u00e6gger frem uden omsv\u00f8b.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Jeg tror, min idelige zoomen ind og zoomen ud h\u00e6nger sammen med den dobbelte svimmelhed.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>I fors\u00f8get p\u00e5 at stille skarpt har jeg zoomet ind p\u00e5 en flygtende gris\u2019 tryne i <em>Trilogis<\/em> f\u00f8rste bog med titlen <em>Incest er en besparelse, kannibalisme er en besparelse<\/em>: den er bev\u00e6gelig som et h\u00e5ndled. Jeg har zoomet ud p\u00e5 den million \u00e5r, der vil g\u00e5 f\u00f8r alle elementer af corollaen i anden bog <em>Toyota Corolla <\/em>er g\u00e5et i opl\u00f8sning \u2013 bort set fra den unedbrydelige plastik. Jeg har zoomet ind p\u00e5 k\u00e6rulden p\u00e5 Cheminova-grunden i tredje del <em>De bedste familier \/ Spr\u00e6ng fabrikken <\/em>\u2013 den er der ovenik\u00f8bet fotos af i bogen, et par grynede sort\/hvide snapshots \u2013 og zoomet ud for at finde et sted at starte\u2026 Og s\u00e5 har jeg t\u00e6nkt: M\u00e5ske skal jeg bare lukke \u00f8jnene. Det var en god l\u00f8sning.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>For en af de ting der er med din poesi, er at den v\u00e6kker f\u00f8lesanserne, den opererer i en verden hvor man m\u00e6rker at f\u00f8lesansen er flere; at den er f\u00f8lesans<em>er<\/em>. Og at f\u00f8lesanserne ang\u00e5r s\u00e5 forskellige og dog forbundne ting som kulde, varme, kraftoverf\u00f8rsel, tomrum, n\u00e6rhed, fjernhed, ubehag og nydelse \u2013 alts\u00e5 alle disse p\u00e5 en gang kropslige <em>og<\/em> enkeltkropsopl\u00f8sende relationer mellem overflader, tyngder og retninger, som udg\u00f8r verden \u2026 n\u00e5r man lukker \u00f8jnene. Og stikker sine sanser ud af menneskenes ufatteligt sn\u00e6vre verden.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Jeg l\u00e6ser en side, jeg lukker \u00f8jnene og m\u00e6rker hvordan tekstens st\u00f8d og tr\u00e6k forplanter sig i kroppen. S\u00e5 \u00e5bner jeg \u00f8jnene igen og l\u00e6ser en side til.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>P\u00e5 den m\u00e5de mobiliserer din digtning \u2013 ved hj\u00e6lp af alle f\u00f8lesanserne \u2013 en form for global intuition. En sv\u00e6vende men 100 % konstant viden (skulle man sige baggrundsviden), om alle de st\u00f8rre \u00f8kologiske, mineralske og \u00f8konomiske kredsl\u00f8b, der ligger uden om eller p\u00e5 tv\u00e6rs af de helt n\u00e6re iagttagelser som kan g\u00f8res af et jeg, eller s\u00e6ttes i svingninger ved at blive omtalt i teksten.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Det p\u00e5 en gang intime og globale beredskab udm\u00f8nter sig i en bizar alvidende fort\u00e6ller, som taler filosofisk, analytisk, faktuelt, vision\u00e6rt, demagogisk, apokalyptisk, konkret sansende og erindrende. Teksten fletter sig sammen af n\u00f8gternt analytiske, kropsn\u00e6rt vidende og vision\u00e6rt fremspekulerede tr\u00e5de i en fletning, som for hvert vrid, for hver foldning, danner skred i den symbolske orden.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Undervejs i mine l\u00e6sninger har jeg f\u00f8lt mig som tilskuer og medf\u00f8ler til en usynlig film med en <em>voice over<\/em> der befandt sig inde i mit hoved, og som viste sig mest af alt at v\u00e6re en <em>voice under my skin<\/em> \u2026 En stemme som gjorde mig til skiftevis en fingerspids, en bl\u00f8d tryne, en satellit, f\u00f8lende sig frem hen over stjernehimle og smertepunkter, ord \u2013 og linjemellemrum, der gang p\u00e5 gang fik mig til at miste fodf\u00e6stet.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Og som hele tiden lod mig sanse noget nyt og sanse lokalt og globalt p\u00e5 samme tid.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>*<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Og s\u00e5 har jeg \u2013 som I alle sammen nok har bem\u00e6rket (og f\u00f8lt\u2026) \u2013 i al min forundring tilsidesat eventuelle \u00f8nsker om et mere traditionelt overblik over dette v\u00e6rk\u2026 Disse \u00f8nsker vil jeg pr\u00f8ve at im\u00f8dekomme nu.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p><em>Trilogi<\/em> falder i tre b\u00f8ger, tre dele, der kredser om hvert sit sted. I det danske landskab.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>I f\u00f8rste del, <em>Incest er en besparelse, kannibalisme er en besparelse<\/em>, forulykker en svinetransport ved en havremark p\u00e5 motorvej E45. Grisene slipper ud mellem bilerne, og teksten f\u00f8lger en enkelt gris\u2019 ivrige, korte liv p\u00e5 havremarken og i et tilst\u00f8dende l\u00e6hegn \u2013 indtil den, tror jeg nok, bliver fl\u00e5et i stykker og spredt ud over jorden af en mejet\u00e6rsker. Ligesom Orfeus bliver fl\u00e5et i sm\u00e5stykker af m\u00e6naderne. Vi h\u00f8rer at fluerne vil synge (ligesom Orfeus hoved gjorde, efter det var blevet sk\u00e5ret af); vi h\u00f8rer hvordan et \u00e6ble vil vokse frem af det der var grisens mund:<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p><em>Nu er grisen, vores lille jordsk\u00e6lv, blind og d\u00f8v, begr\u00e6nset til<\/em><\/p>\n<p><em>at m\u00e6rke terr\u00e6net gennem sin havre, <\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>havren som f\u00f8lehorn, <\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>p\u00e5 vej mod Europas stjernebilleder. Fluer vil nok synge. <\/em><\/p>\n<p><em>Hendes nye k\u00e6ber kan v\u00e6re \u00e6blegrene, hvis hun holder<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>kroppen sammen s\u00e5 l\u00e6nge, <\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>og m\u00e5ske vil der vokse et \u00e6ble i hendes mund, og vi vil grine, <\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>for vi kender hendes oprindelse. <\/em><\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>(Trilogi s. 53)<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Det er svimlende, det er til at gr\u00e6de over \u2013 og det er sandt. Forleden s\u00e5 jeg igen en nyhed p\u00e5 dr om sm\u00e5grise der blev skudt af politiet, fordi de slap ud af en transportvogn og var til fare for trafikken. Som det hedder. Og sammen med vores gris\u2019 frihedshistorie flettes historier om barndom, v\u00e6kst og om den svineproduktion, som hun, vores gris, er barn af. For menneskeb\u00f8rns barndom, grises barndom, og alle andre v\u00e6sners barndom har det til f\u00e6lles, at de indeb\u00e6rer v\u00e6kst. B\u00f8rn producerer krop, kan man sige. Og h\u00f8rer dermed til blandt de n\u00f8dvendige produktionsenheder i den globale v\u00e6kst\u00f8konomi. Det f\u00e5r langt de fleste af dem at f\u00f8le \u2013 omend p\u00e5 meget forskellige m\u00e5der.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>I anden del, <em>Toyota Corolla<\/em> efterlader nogen en Toyota Corolla \u2013 jeg husker min barndoms brune stationcar \u2013 i Gludsted Plantage. D\u00f8ren til f\u00f8rers\u00e6det bliver efterladt \u00e5ben, og plantagens og de omkringliggende habitaters liv rykker ind med stor livskraft, og g\u00f8r bilens d\u00f8d levende, giver plads til kaprifolier, og ly til r\u00e6ve, mus og edderkopper. Vesperfolie og fjersvamp. R\u00e5ddenskab og henfald og sm\u00e5 tr\u00e6er som vokser i de formuldede grann\u00e5le p\u00e5 bilens tag. N\u00e5r der er g\u00e5et tilstr\u00e6kkeligt lang tid. Bilen st\u00e5r som et overs\u00f8isk koralrev \u2013 p\u00e5 et sted, som teksten ogs\u00e5 selv antyder, vil blive overtaget af havet i en endnu ikke kendt fremtid.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Ind i dette er flettet glimt fra noget der m\u00e5 v\u00e6re demonstrationer, aktioner \u2013 ikke som egentlige scener, men som uklare elementer der enten sl\u00f8rer l\u00e6serens udsyn som t\u00e5regas, eller rammer l\u00e6seren som st\u00f8d og ber\u00f8ringer, der s\u00e6tter en i bev\u00e6gelse indefra.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p><em>Trilogis<\/em> sidste del, <em>De bedste familier \/ Spr\u00e6ng fabrikken<\/em> \u00e5bner med et af de bedste digte jeg l\u00e6nge har l\u00e6st:<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p><em>Du som t\u00f8r elske fremtiden,<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>elsk mig, og elsk mig l\u00e6nge. Hvorfor kan vi leve hver for sig? <\/em><\/p>\n<p><em>Jeg burde v\u00e6re din bloddonor, <\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>du burde v\u00e6re min indkomst. <\/em><\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>(Trilogi s. 107)<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>\u201dHvorfor kan vi leve hver for sig?\u201d Det er et af de helt afg\u00f8rende sp\u00f8rgsm\u00e5l, som <em>Trilogi<\/em> stiller. Og bogens dele sender p\u00e5 hver sin m\u00e5de de enheder vi almindeligvis plejer at opfatte som afgr\u00e6nsede ud af deres indhegninger: Selvet, grisen, bilen, de bedste familier af r\u00f8dkl\u00f8ver, alle bliver sendt UD. Ud og gnubbe sig mod overfladerne, hinandens, altings, vores alle sammens tryner, d\u00e6kriller og rodsystemer.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Denne del af bogen \u2013 der som n\u00e6vnt ogs\u00e5 rummer sm\u00e5 fotos af plante- og dyreliv, taget s\u00e5 l\u00e6nge der var batteri p\u00e5 telefonen \u2013 er et stedspecifikt digt til kemifabrikken Cheminovas giftgrund p\u00e5 Harbo\u00f8re Tange. Og de bedste familier \u2013 som ogs\u00e5 er titlen p\u00e5 Kim Bl\u00e6sbjergs Cheminova-roman \u2013 er her snarere den r\u00f8dkl\u00f8ver der d\u00e6kker den giftige jord, tilbageerobrer langsomt, langsomt det giftige omr\u00e5de, spr\u00e6nger fabrikken i slowmotion, som et optog i slowmotion af hundredetusindvis af sm\u00e5 sabot\u00f8rer.<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>*<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>Det \u201dvi\u201d som taler i Trilogi, det som iagttager \u201dvores gris\u201d allerede fra begyndelsen, udg\u00f8res af b\u00e5de b\u00f8rn og fulde eller i hvert fald berusede folk; det udg\u00f8res af dem, hvorfra man skal h\u00f8re sandheden. Det er der ingen tvivl om. Det er det \u201dvi\u201d, som ved, at nydelse er modstand, at det at nyde det forh\u00e5ndenv\u00e6rende spr\u00e6nger det kapitaliserede beg\u00e6rs fabrikker i stumper og stykker. Nath, din bog er s\u00e5 mange ting, men jeg har vist ikke n\u00e5et at f\u00e5 sagt, at den ogs\u00e5 er sjov:<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p><em>Hvis vi \u00f8nsker kroppens opbakning, s\u00e5 m\u00e5 vi, proletariatet, <\/em><\/p>\n<p><em>blive arkitekter for nydelse,<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>nydelse uden udnyttelse, nydelse uden skyldf\u00f8lelse, nydelse<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>hinsides uh\u00e6mmet forbrug og forplantning. Mens de rige og <\/em><\/p>\n<p><em>deres tilh\u00e6ngere<\/em><\/p>\n<p><em>\u00a0<\/em><\/p>\n<p><em>l\u00e6rer at oplagre champagne, skal vi vide, selv bare teoretisk,<\/em><\/p>\n<p><em>hvordan man nyder den. <\/em><\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>(Trilogi s. 40)<\/p>\n<p>\u00a0<\/p>\n<p>K\u00e6re Nath Krause, jeg tror, der bliver lejlighed til at nyde noget champagne lige om lidt! Du tildeles hermed Micheal Strunge prisen 2025. K\u00e6mpe stort til lykke!<\/p>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>K\u00e6re Nath Krause \u00a0 Du skal lige om lidt modtage Michael Strunge-prisen for din anden bog med den, allerede f\u00f8r vi er kommet i gang, gr\u00e6nseudvidende titel Trilogi. Den udkom her i for\u00e5ret p\u00e5 forlaget Arena. Og man kan sp\u00f8rge sig selv om du egentlig allerede har udgivet fire b\u00f8ger, om du er i gang [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-3240","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3240","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3240"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3240\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3263,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/3240\/revisions\/3263"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3240"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}