{"id":2583,"date":"2022-08-31T14:07:19","date_gmt":"2022-08-31T14:07:19","guid":{"rendered":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/?p=2583"},"modified":"2022-09-02T11:49:27","modified_gmt":"2022-09-02T11:49:27","slug":"elementor-2583","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/2022\/08\/31\/elementor-2583\/","title":{"rendered":"Klimafolkem\u00f8de i Middelfart"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Klima-Klima- og biodiversitetskrisen kr\u00e6ver en radikal transformation af landbruget<\/span><\/pre>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
 <\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
PROBLEMET<\/span><\/p>\n
Danmark:<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
1) Danmark er det land i Europa, der har mindst vild natur og biodiversitet. If\u00f8lge Danmarks Naturfredningsforening \u201cer vi suver\u00e6n bundskraber i EU\u201d, na\u030ar det kommer til beskyttet natur.<\/span>1<\/span><\/p>\n
2) I Danmark l\u00e6gger landbruget beslag pa\u030a 61 procent af landets areal, og dermed er Danmark det land i Europa, hvor landbrug udg\u00f8r den st\u00f8rste andel. Globalt overga\u030as Danmark pa\u030a dette omra\u030ade kun af Bangladesh.<\/span>2<\/span><\/p>\n
3) I Danmark kommer 31 procent af landets udledning af drivhusgasser fra landbruget. Heraf sta\u030ar produktionen af animalske f\u00f8devarer for udledningen af hele 89 procent.<\/span>3<\/span><\/p>\n
4) If\u00f8lge FNs Food and Agriculture Organization er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo k\u00f8d pr. indbygger (330 kg pr. person).<\/span>4<\/span><\/p>\n
5) I Danmark bruges 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til landbrugsdyr, mens kun 11 procent bruges til at dyrke mad direkte til mennesker. Men de 80 procent til landbrugsdyrene er ikke nok. Derfor importerer Danmark a\u030arligt 1,7 millioner ton sojaskra\u030a, heraf langt st\u00f8rstedelen fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja er medskyldig i omfattende rydninger af regnskov og andre naturomra\u030ader og udledningen af store m\u00e6ngder drivhusgasser.<\/span>5<\/span><\/p>\n
6) En del af den kv\u00e6lstofg\u00f8dning, som landbruget anvender, udvaskes til vandmilj\u00f8et og skaber iltsvind i de danske fjorde og have til skade for arter og \u00f8kosystemer.<\/span>6<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Globalt:<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
1) Landbruget optager 37 procent af landjordens isfri areal. Det svarer omtrent til et omr\u00e5de p\u00e5<\/span>  <\/span>st\u00f8rrelse med Sydamerika og Afrika tilsammen.<\/span>7<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
2) Landbruget er \u00e5rsag til 80 procent af skovrydningen i verden<\/span>.<\/span>8<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
3) Landbrugets \u00f8del\u00e6ggelse \/ forringelse af vild natur til fordel for land til afgr\u00f8der og gr\u00e6sning er<\/span>  <\/span>den vigtigste \u00e5rsag til biodiversitetskrisen. Det er ansvarligt for 80 procent af massetilbagegangen <\/span> <\/span>for Jordens arter.<\/span>9<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
4) Vores f\u00f8devaresystem er ansvarligt for 34 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i <\/span> <\/span>verden.<\/span>10<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
5) Landbruget l\u00e6gger beslag p\u00e5 70 procent af det ferskvand, vi bruger.<\/span>11<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
6) Landbrugets spredning af husdyrg\u00f8dning, kunstg\u00f8dning, pesticider og brug af hormoner og antibiotika er blandt de vigtigste \u00e5rsager til forureningen af jord og grundvand, vandl\u00f8b, s\u00f8er og havet.<\/span>12<\/span><\/span><\/p>\n
1 <\/span><\/p>\n
7) En tredjedel \u2013 eller endnu mere \u2013 af de f\u00f8devarer, der produceres verden over, n\u00e5r aldrig de maver, de er bestemt for. Og de spildte f\u00f8devarer er \u00e5rligt ansvarlige for ca. 10 procent af verdens udledninger af drivhusgasser.<\/span>13<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
8) I f\u00f8devaresystemet er det animalske f\u00f8devarer, der er langt den mest pladskr\u00e6vende, klimabelastende og biodiversitets\u00f8del\u00e6ggende del. De st\u00e5r for 57 procent af landbrugets udledning  af drivhusgasser, mens plantebaserede f\u00f8devarer n\u00f8jes med 29 procent.<\/span>14<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
Kv\u00e6g er den st\u00f8rste synder. Produktionen af 100 gram protein fra oksek\u00f8d medf\u00f8rer en udledning  af det, der gennemsnitligt svarer til ca. 50 kilo CO2. I sammenligning medf\u00f8rer produktionen af 100  gram planteprotein en udledning af det, der gennemsnitligt svarer til gennemsnitligt ca. 1 kilo  CO2.<\/span>15<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
Samlet set optager fremstillingen af animalske f\u00f8devarer 83 procent af Jordens landbrugsland,  hvilket arealm\u00e6ssigt svarer til hele Nord- og Sydamerika. Men de leverer kun 18 procent af vores  kalorier og 37 procent af vores proteiner.<\/span>16<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
National Geographic har beskrevet det kolossale spild, som produktionen af animalske f\u00f8devarer  medf\u00f8rer: \u201dFor hver 100 kalorier fra korn, som vi fodrer dyr med, f\u00e5r vi kun ca. 40 kalorier i m\u00e6lk,  22 kalorier i \u00e6g, 12 kalorier i kyllingek\u00f8d, 10 kalorier i grisek\u00f8d eller 3 kalorier i oksek\u00f8d.\u201d<\/span>17<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
Landbrugsdyr kr\u00e6ver alts\u00e5 langt mere f\u00f8de, end de producerer. Sammenlignet med en plantebaseret  kost repr\u00e6senterer de en meget ineffektiv udnyttelse af jorden.  <\/span><\/p>\n
\n<\/p><\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
Og fremtiden?<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
Hvis v\u00e6ksten i verdens befolkning og middelklassen, der bl.a. er kendetegnet af et stort forbrug af<\/span>  <\/span>animalske f\u00f8devarer, forts\u00e6tter en rum tid endnu, risikerer f\u00f8devaresystemet i 2050 at skulle<\/span> p<\/span>roducere 70 procent mere f\u00f8de, frembringe 68 procent flere animalske f\u00f8devarer, udlede op til 87<\/span>  p<\/span>rocent mere drivhusgas og l\u00e6gge beslag p\u00e5 50 procent mere landjord end i dag. <\/span> <\/span><\/p>\n
Med andre ord: Det globale f\u00f8devaresystem er allerede ikke-b\u00e6redygtigt. Og en opskalering af det i  dets nuv\u00e6rende form for at im\u00f8dekomme de flere og flere mennesker, der spiser mere og mere k\u00f8d  p\u00e5 en varmere og varmere planet, vil v\u00e6re radikalt ikke-b\u00e6redygtigt.<\/span>18<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
If\u00f8lge FNs <\/span>Global Sustainable Development Report <\/span>(2019) vil det v\u00e6re \u201dfuldst\u00e6ndigt uforeneligt\u201d<\/span>  <\/span>med Parisaftalen<\/span>s m\u00e5l om at begr\u00e6nse den globale opvarmning til helst 1,5 grad over f\u00f8rindustrielle  niveauer<\/span>, mange af FNs 17 Verdensm\u00e5l og dermed ogs\u00e5 med at l\u00f8se klimakrisen og <\/span> b<\/span>iodiversitetskrisen.<\/span>  <\/span><\/p>\n
S\u00e5 stor betydning har alts\u00e5 <\/span>alene <\/span>f\u00f8devaresystemet for den samlede b\u00e6redygtighed p\u00e5 kloden.<\/span>19<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
9) De forhold, som milliarder af dyr lever under p\u00e5 moderne industrilandbrug, st\u00e5r i sk\u00e6rende<\/span>  <\/span>kontrast til deres naturlige adf\u00e6rdsm\u00f8nstre. Moderne videnskab har hinsides enhver rimelig tvivl<\/span>  <\/span>vist, at de er bevidste, f\u00f8lende, sociale og intelligente v\u00e6sner med evne til at probleml\u00f8se, opleve<\/span>  <\/span>gl\u00e6de, sorg, smerte, omsorg, stress og med en st\u00e6rk tilknytningsadf\u00e6rd m.m., og derfor er deres<\/span>  <\/span>leveforhold hyppigt udtryk for omfattende mishandling med store lidelser til f\u00f8lge.<\/span>20<\/span><\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
Den verdensber\u00f8mte professor Yuval Harari har kaldt dyremishandlingen p\u00e5 industrilandbrug for  \u201dm\u00e5ske den v\u00e6rste forbrydelse i historien.\u201d<\/span>21 <\/span><\/span>Den verdenskendte dyrerettighedspioner og professor  i bioetik Peter Singer sk\u00f8nnede i sin bestseller <\/span>Animal Liberation <\/span>(1975), at industrilandbrug har  for\u00e5rsaget mere lidelse end samtlige krige i historien tilsammen. Faktum er i alle tilf\u00e6lde, at de har  kr\u00e6vet flere liv end nogen som helst anden aktivitet i menneskehedens historie.  <\/span><\/p>\n
\n<\/p><\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
Konklusion: If\u00f8lge talrige forskere verden over er <\/span>vi n\u00f8dt til at lave en radikal transformation af verdens f\u00f8devaresystem, og den skal i gang nu.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
L\u00d8SNINGERNE<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
Her skal fremh\u00e6ves f\u00f8lgende l\u00f8sninger: A) Vi skal udbrede regenerativt landbrug kendetegnet af bl.a. en reduceret brug af jordbearbejdning, pesticider og mineralsk g\u00f8dning. B) I ilande skal forbruget af k\u00f8d reduceres med gennemsnitligt 70-90 procent pr. person til fordel for en langt mere plantebaseret kost. C) Vi skal nedl\u00e6gge den industrielle dyreproduktion. D) Vi skal halvere vores madspild.<\/span>22<\/span><\/span> <\/span><\/p>\n
Det vil samlet have en r\u00e6kke store fordele, bl.a.: <\/span><\/p>\n
1) Det vil afg\u00f8rende reducere udledningen af drivhusgasser. <\/span><\/p>\n
2) Det vil frigive store m\u00e6ngder plads verden over. Det er essentielt, for plads vil der i h\u00f8j grad blive brug for fremover: Dels til langt mere vild natur, der vil bidrage afg\u00f8rende til at l\u00f8se biodiversitetskrisen ved at give plads til de truede arter og klimakrisen ved \u00f8get lagring af CO2 i f.eks. skove og v\u00e5domr\u00e5der. Dels til at br\u00f8df\u00f8de de ca. 2-3 milliarder flere mennesker, der vil komme i l\u00f8bet af dette \u00e5rhundrede. <\/span><\/p>\n
3) Det vil for de fleste medf\u00f8re en sundere kost. En overvejende plantebaseret kost er nemlig ogs\u00e5 sund kost. <\/span><\/p>\n
4) Det vil hvert \u00e5r spare mange milliarder landbrugsdyr for lidelser. Den industrielle dyreproduktion behandler dyr som produktionsenheder og samleb\u00e5ndsvarer frem for som de bevidste, f\u00f8lende individer, de if\u00f8lge moderne videnskab er. I stedet b\u00f8r vi vende tilbage til mindre g\u00e5rde med s\u00e5 sm\u00e5 bes\u00e6tninger, at der er god plads til, at dyrene kan udleve deres artsspecifikke adf\u00e6rd. <\/span><\/p>\n
5) Det vil stoppe landbrugets overforbrug af ferskvand og andre ressourcer og markant nedbringe forureningen af grundvand, vandl\u00f8b, floder, s\u00f8er og hav. <\/span><\/p>\n
6) Endelig skal mere effektive og b\u00e6redygtige produktionsmetoder, f.eks. recirkulering af kv\u00e6lstof <\/span> <\/span>og fosfor og minimering af vandforbrug, anvendes overalt, hvor det kan lade sig g\u00f8re, s\u00e5dan at der <\/span> <\/span>produceres mere f\u00f8de p\u00e5 samme eller mindre jordarealer.<\/span> <\/span><\/p>\n
Udgivet af Forfattere ser gr\u00f8nt! & Kunstnere ser gr\u00f8nt! i forbindelse  med Klimafolkem\u00f8det i Middelfart, september 2022.<\/span><\/p>\n
\n<\/p><\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
KILDER <\/span><\/p>\n
\n<\/p>
 1 Beskyttet natur: Danmark er Europ\u00e6isk Bundskaber – Danmarks Naturfredningsforening<\/a><\/p>\n
2 <\/span><\/span>NYT: Danmarks landbrugsareal er stort internationalt set \u2013 Danmarks Statistik (dst.dk); \u201cSom landmand har vi jorden til l\u00e5ns\u201d \u2013 flere planter og f\u00e6rre k\u00f8er giver mad til flere mennesker og plads til natur \u2013 Greenpeace Danmark; Bangladesh \u2013 geografi | lex.dk \u2013 Den Store Danske<\/a><\/p>\n
\n<\/p>
\n<\/p>
3 <\/span><\/span>fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)<\/a><\/p>\n
 <\/span><\/a><\/p>\n
\n<\/p>
\n<\/p>
4 <\/span><\/span>fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)<\/a> <\/span><\/a><\/p>\n
\n<\/p>
 <\/span><\/span><\/p>\n
5 <\/span><\/span>dn-s-klimaplan-for-landbruget.pdf; fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)<\/a> <\/span><\/p>\n
 <\/span><\/p>\n
6 <\/span><\/span>NOVANA 2020 giver status p\u00e5 naturens tilstand (au.dk); Kv\u00e6lstof \u2013 Danmarks Naturfredningsforening<\/a><\/p>\n
\n<\/p>
7 Media Release: Nature’s Dangerous Decline ‘Unprecedented’, Species Extinction Rates ‘Accelerating’ IPBES Secretariat<\/a><\/p>\n
\n<\/p>
8 24797GDSDR_report_2019.pdf (un.org)<\/a><\/p>\n<\/div>\n
 <\/span><\/span><\/div>\n
\n
9 <\/span><\/span>Katherine Richardson, Hvordan skaber vi b\u00e6redygtig udvikling for alle?, 2020, 58. <\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
10 <\/span><\/span>Food systems are responsible for a third of global anthropogenic GHG emissions | Nature Food<\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
11 <\/span><\/span>24797GSDR_report_2019.pdf (un.org) <\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
12 <\/span><\/span>Media Release: Nature\u2019s Dangerous Decline \u2018Unprecedented\u2019; Species Extinction Rates \u2018Accelerating\u2019 | IPBES secretariat <\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
13 <\/span><\/span>24797GSDR_report_2019.pdf (un.org); 10% of all greenhouse gas emissions come from food we throw in the bin (panda.org); Driven to Waste Global Food Loss on Farms | WWF (panda.org)<\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
14 <\/span><\/span>Global greenhouse gas emissions from animal-based foods are twice those of plant-based foods | Nature Food <\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
15 <\/span><\/span>Katherine Richardson, Hvordan skaber vi b\u00e6redygtig udvikling for alle?, 2020, 60;  <\/span>24797GSDR_report_2019.pdf (un.org) <\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
16 <\/span><\/span>(PDF) Reducing food\u2019s environmental impacts through producers and consumers (researchgate.net);<\/a>  Katherine Richardson, Hvordan skaber vi b\u00e6redygtig udvikling for alle?, 2020, 58-59. <\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
17 <\/span><\/span>https:\/\/www.nationalgeographic.com\/foodfeatures\/feeding-9-billion\/;<\/a> se ogs\u00e5  <\/span><\/p>\n
https:\/\/www.dr.dk\/viden\/webfeature\/klimabelastendefoedevarer.<\/a> <\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
18 <\/span><\/span>The interaction of human population, food production, and biodiversity protection | Science;<\/a>  <\/span>24797GSDR_report_2019.pdf (un.org)<\/a>; Katherine Richardson, Hvordan skaber vi b\u00e6redygtig udvikling for  alle?, 2020, 62-63; <\/span>https:\/\/wrr-food.wri.org\/sites\/default\/files\/2019-07\/creating-sustainable-food future_2_5.pdf. <\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
19 <\/span><\/span>24797GSDR_report_2019.pdf (un.org)<\/a>; <\/span>Global food system emissions could preclude achieving the 1.5\u00b0<\/a>  and 2\u00b0C climate change targets | Science. <\/a><\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
20 <\/span><\/span>Animal Sentience: Where are We and Where are We Heading? \u2013 PMC (nih.gov)<\/a>; <\/span>Searching for Animal Sentience: A Systematic Review of the Scientific Literature \u2013 PMC (nih.gov); <\/a><\/p>\n
https:\/\/fcmconference.org\/img\/CambridgeDeclarationOnConsciousness.pdf<\/a>; <\/span>After 2,500 Studies, It\u2019s Time to Declare Animal Sentience Proven (Op-Ed) | Live Science<\/a>;<\/a> Forsker: Dyr har ogs\u00e5 f\u00f8lelser (videnskab.dk); <\/a><\/span>The burgeoning reach of animal culture | Science; Anima.dk |<\/a>; Compassion in World Farming | Compassion in World Farming (ciwf.org.uk);<\/a><\/span> World Animal Protection | Move the world to protect animals International; <\/a><\/p>\n
\n<\/p>
Grise s\u00f8ger opm\u00e6rksomhed p\u00e5 samme m\u00e5de som hunde \u2013 men er lidt mere selvst\u00e6ndige (videnskab.dk);<\/a><\/p>\n
\n<\/p>
Forsker om \u00f8kologisk kv\u00e6gbrug: Forbrugere tror, at k\u00f8erne har levet et lykkeligt liv | Indland | DR<\/a>; <\/span>Forsker: Dyr har ogs\u00e5 f\u00f8lelser (videnskab.dk)<\/a>; Grisen er blandt de mest intelligente dyr | Naturvidenskab | DR.<\/a><\/span><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
21 <\/span><\/span>Industrial farming is one of the worst crimes in history | Science and nature books | The Guardian<\/a><\/p>\n
 <\/span><\/span><\/p>\n
22 <\/span><\/span>Food in the Anthropocene: the EAT\u2013Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems \u2013 The Lancet; Regenerative agriculture in Europe (easac.eu);<\/a> Forskere: Spis h\u00f8jst k\u00f8d tre dage om m\u00e5neden og drik kun halvt s\u00e5 meget m\u00e6lk \u2013 for klimaets skyld (berlingske.dk);<\/a> Huge reduction in meat-eating \u2018essential\u2019 to avoid climate breakdown | Climate crisis | The Guardian;<\/a> Options for keeping the food system within environmental limits | Nature;<\/a> Biodiversity conservation: The key is reducing meat consumption \u2013 ScienceDirect;<\/a> Gennemsnitsdanskere spiser 52 kilo k\u00f8d om \u00e5ret \u2013 DTU F\u00f8devareinstituttet<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/section>\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/div>\n\t\t\t\t\t<\/div>\n\t\t<\/section>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Klima-Klima- og biodiversitetskrisen kr\u00e6ver en radikal transformation af landbruget   PROBLEMET Danmark: 1) Danmark er det land i Europa, der har mindst vild natur og biodiversitet. If\u00f8lge Danmarks Naturfredningsforening \u201cer vi suver\u00e6n bundskraber i EU\u201d, na\u030ar det kommer til beskyttet natur.1 2) I Danmark l\u00e6gger landbruget beslag pa\u030a 61 procent af landets areal, og dermed […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2571,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2583","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2583","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2583"}],"version-history":[{"count":62,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2583\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2670,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2583\/revisions\/2670"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2571"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2583"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2583"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/forfatteresergroent.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2583"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}