Danmark er sammen med Bangladesh det mest bebyggede og opdyrkede land i verden. Det  kan man tydeligt mærke, når man som jeg adskillige gange i løbet af året krydser landet for at  besøge biblioteker, sognehuse og højskoler for at holde foredrag og læse op fra mine bøger.  Der er aldrig langt til motorvejen, og en gåtur i skoven ender hurtigt på landevejen eller ved en nærliggende mark. Det er svært, for ikke at sige umuligt at gå vild i Danmark. Heller ikke ude på Amager Fælled, som er min nærmeste ”skov”, kan man fare vild på stierne, for der er  altid et højhus at pejle efter. Sådan er det i hvert fald blevet. Da jeg som barn løb barfodet  omkring blandt de små træer og buske for at finde det nærmeste vandhul, hvor jeg kunne  stikke mit fiskenet ned og fange vandsalamandere, føltes Amager Fælled som en gigantisk  savanne med uendelige muligheder for at gemme sig, bygge huler og finde biller, stålorme og firben. Amager Fælled var et bybarns paradis. Det var byens grønne lunge. Det var  forbindelsen til den natur, der åbner fantasien og får en til at sanse og erkende med hele  kroppen, at man er en del af en større biodivers organisme.  

Amager Fælled var et fredet område, indtil man uden om sædvanlige procedurer begyndte at  affrede området bid for bid. Det begyndte i 1992, da man vedtog Ørestadsloven for at bygge  Ørestaden. I 2017 gik man videre til Strandengen, hvor en ny ”grøn” by skulle anlægges,  Københavns tidligere overborgmester Frank Jensens præstigeprojekt ”Ørestad Fælled  Kvarter”. En gruppe borgere, Amager Fælleds Venner, kæmpede indædt for at bremse dette  projekt, hvilket lykkedes, men det betød langt fra, at ambitionen om en Fælledby var blevet  skrinlagt. Allerede i 2021 havde man fundet en ny ”lille ubetydelig” plet, til og med en gammel  losseplads, i folkemunde kaldet Lærkesletten, fordi det er her Københavns største bestand af  sanglærker yngler om foråret. I marts 2021 gik man i gang med rydde Lærkesletten. Med  jagthunde og drager skræmte man lærkerne væk, alt imens man rev det gamle vandrehjem  ned på grunden. Det lykkedes dog Amager Fælleds Venner at sætte byggeriet i stå ved at klage  til Plan- og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Man havde ikke med afværgeforanstaltninger  forsvarligt sikret, at den topfredede Stor vandsalamanders levevilkår ikke ville blive forringet.  Da sagen nåede domstolene, accepterede de to bygherrer, By og Havn og Pension Danmark,  retsvirkningen af afgørelsen om opsættende virkning og satte byggemodningsprocessen i stå. 76 procent af københavnerne er imod opførelsen af Fælledby, der skal blive en bydel som  man anslår, at 7500 mennesker vil passere igennem på daglig basis, et postyr der kommer til  at ændre miljøet i det ellers rolige område. På Fælledbys hjemmeside står der så smukt, at  byggeriet vil blive en bydel i samspil med naturen, men virkeligheden er, at der ingen vilde  eller sjældne planter og dyr vil være tilbage på Fælleden, hvis projektet gennemføres.  Området omkring Fælledby vil blive som enhver anden bypark i København med skader,  måger og duer og måske nogle indhegnede heste på en nærliggende rideskole.  

Alt imens kampen om Amager Fælled har udspillet sig, er den globale klima- og  biodiversitetskrise blevet en indiskutabel realitet, som man på tværs af ideologiske skel kan  blive enige om, at der skal gøres noget ved. Vi befinder os i den 6. masseuddøen af arter, og  temperaturstigningerne på verdensplan stiger mere og hurtigere end hidtil antaget. Inden for  de næste 20 år vil temperaturen i gennemsnit stige med 1,5 grader sammenlignet med før  1900. Med mindre der i de kommende årtier gennemføres store reduktioner i udledningen af  CO2 og andre drivhusgasser vil temperaturstigningerne i gennemsnit overstige 2,0 grader  inden 2100, konkluderer FN’s klimapanel (IPCC) i deres seneste rapport fra august 2021. Det  konkluderes yderligere, at enhver grøn plet på kloden gælder i kampen for at holde  temperaturen nede. Træerne trækker CO2 ud af atmosfæren. Vi har med andre ord den  teknologi der skal til for at bremse temperaturstigningerne. Men hvis vi fælder de træer, vi  allerede har, er vi på røven, for det tager 30 år for en skov at blive CO2 neutral. Det hjælper  ikke at plante ny skov. Nej, der skal udstedes totalt byggestop på al natur nu og her. Ingen  træer må fældes, ingen dyr må udryddes eller jages væk fra deres levesteder.  

Det sidste folketingsvalg var et klimavalg. Vores nuværende regering blev valgt på det  mandat, at de skulle tage klimakrisen alvorligt og handle nu og her. Godt nok har regeringen  forpligtet sig på historisk ambitiøse klimamål, men det er svært at få øje på, hvad der er blevet  udrettet indtil videre. Og det er svært at bevare troen på, at Dan Jørgensen har modet og den  forhandlingskompetence der skal til, når hans chef, statsminister Mette Frederiksen, i sin  nytårstale har den frækhed at love ”grønne” indenrigsflyrejser i 2030, når hun i virkeligheden  burde lukke ned for indenrigsflyvningen og i stedet arbejde for at gøre vores togdrift rentabel  og effektiv. 

Vores sidste kommunevalg var i København også et klima/natur valg i den forstand, at  københavnerne stemte de politikere ind i borgerrepræsentationen, som ikke vil bygge på  Stejlepladsen og på Amager Fælled og som ikke går ind for Lynetteholmen. Københavns  nuværende teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, har helt tilbage i 2014 udtrykt modvilje  mod byggeriet på Amager Fælled. Det er derfor totalt uforståeligt, at genoptagelsen af  Fælledby-byggeriet er mulig på hendes vagt, så længe det foregår på et ulovligt grundlag. At  hun ikke kan stille noget op i denne sag, udstiller den demokratikrise, vores land befinder sig  i. Vores repræsentative demokrati bløder. Vores ministre og borgmestre er kransekagefigurer  i et system ledet af embedsværket, som er styret af den finansielle sektor og lobbyisterne.  

Lige siden Københavns kommune konstruerede fænomenet By og Havn i 2007, har det heddet  sig, at vi har boligmangel i København. Det har vi muligvis også, men de primære grunde til, at  vi har boligmangel, skyldes udhulningen af andelsboligmarkedet, en ejerboligboble som er  ved at eksplodere og lejeboliger som er så dyre, at ingen almindelige mennesker kan komme i nærheden af dem. Men denne fejlslagne boligpolitik kommer Fælledby ikke til at ændre på. By  og Havn blev konstrueret efter, at metrobyggeriet havde sat Københavns kommune så meget i  gæld, at man besluttede at betale af på gælden ved at sælge ud af fællesarealer. Byggeriet på  Amager Fælled handler med andre ord ikke om nye billige boliger, for det bliver et yderst  kostbart byggeri at gennemføre (da den gamle losseplads skal giftsikres, før den kan  bebygges), men om tilbagebetaling af metrogæld. Det store demokratiske problem ved hele  konstruktionen By og Havn er altså, at selskabet ER kommunen, og det er kommunen, der har  tilsynspligten på området. Line Barfods Teknik og Miljøforvaltning er således tilsynsmyndighed på Amager Fælled, hvor Fælledby vil bygge. Det er Line Barfods forvaltning,  der skal holde tilsyn med, at VVM tilladelsen (Vurderinger af Virkninger på Miljøet)  overholdes.  

Da Fælledby tirsdag den 25.1 gik i gang med at fælde og rydde Tornsangerland over for  Lærkesletten, et område af Amager Fælled som efter planen skal indgå i Fælledby, blev VVM tilladelsen brudt. Man skal nemlig indsamle den topfredede Stor vandsalamander, inden man  rydder området. Det har bygherre ikke gjort, derfor har forvaltningen pligt til at sætte  processen i bero omgående. Ifølge Line Barfod har hun ikke beføjelse til at træffe en sådan  afgørelse. Det er embedsværket der har magten og ikke hende. Hvis ikke det var absurd teater til at starte med, er det i hvert fald blevet det nu: Vores folkevalgte borgmester har ikke  beføjelse til at gribe ind i en sag, hvor der åbnelyst begås ulovligheder, hvor der i disse dage  går arbejdere rundt på området nat og dag og rydder og fælder, beskyttet af både maskerede  vagter og politifolk, fordi aktivister har forsøgt at blokere for ødelæggelserne ved at kravle op  i træerne.  

Den 5. februar 2021 inviterede miljøminister Lea Wermelin alle landets 98 kommuner til at  deltage i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune. På miljøministeriets  hjemmeside står der, ”at dysten går ud på, at kommunerne skal udvikle de bedste  biodiversitetsprojekter – og kun fantasien kan sætte grænser.” I oplægget står endvidere, at  det kun på papiret er en konkurrence. I virkeligheden er det meget mere end det. ”Det er en  mulighed for, at vi sammen kan gøre Danmark vildere. Passe bedre på vores sommerfugle og  vilde blomster. Og give en mere sprudlende , kriblende og levende natur til vores børnebørn.”  Spøjst at tænke på, at Lea Wermelin er gift med Jonas Bjørn Jensen, som er medlem af Københavns Borgerrepræsentation og sidder i bestyrelsen af By og Havn. Hvordan mon de to  fører samtaler om, hvordan sommerfuglene og alt det kriblende varetages bedst, når det  selskab, han selv er centralt placeret i, er i færd med at udføre en massakre på en af  Københavns mest mangfoldige biotoper? Forestiller de to sig mon, at ødelæggelsen af Tornsangerland på Amager Fælled kan opvejes at par ekstra altankasser i Københavns baggårde? 

Tornsangerland var indtil for kort tid siden en lav lys-åben skov med spredt bevoksning af træer og buske, forskellige græsser, urter og tagrør i varierende højde, samt flere områder  med fugt og vand i bunden. Der blev hvert år registreret mellem 20 og 30 ynglepar af  Tornsanger samt ynglende fuglearter som Nattergal, Kærsanger, Løvsanger, Havesanger,  Græshoppesanger, Gulbug og Gøg. Alle er de langdistancetrækkende fugle, der hvert år  tilbringer vinteren i tropisk Afrika syd for Sahara. Ingen af arterne yngler i nogen af de  københavnske parker. Vi har et særligt ansvar for alle disse fugle, fordi de er i tilbagegang  overalt i Europa på grund skovdrift, landbrug og enorm udbygning af de store byer.  Gennemføres Fælledby vil de fleste af de ovennævnte fugle forsvinde fra København, ligesom  den fredede Stor vandsalamander, som nu ligger kvast under maskinernes larvefødder, vil  forsvinde helt.

I bogen ”Braiding sweetgrass” af den amerikanske forfatter og biolog Robin Wall Kimmerer  skriver hun, at ”biodiversitet er jordens forestillingsevne. Det er opfindsomhedens,  tilpasningens og evolutionens kilde, der gør et vedvarende blomstrende liv muligt.”  Hun skriver også, at noget først er dødt, når vi har glemt, at det eksisterede. ”Den sidste død kommer med hukommelsens uddøen,” skriver hun. Vi må ikke glemme alle de arter, der i  disse dage forsvinder fra Amager Fælled, græsarter, blomster, træer, fugle, biller,  edderkopper og salamandere. Arter som har bragt glæde og livskvalitet til københavnerne, og  arter der ligesom alt andet liv på jorden har ret til at eksistere. Alt liv ønsker at fortsætte, men  hvis det ikke har nogle steder at udfolde sig, dør det. Det gælder også menneskelivet.  

Kampen om Amager Fælled er ikke kun en lokal kamp om bevarelsen af et stykke vild natur i  København. Det er ligeså meget en kamp om bevarelsen af hele Danmarks natur, som er under  et kolossalt pres, selvom vores folkevalgte politikere forsøger at bilde os noget andet end. Kun  2 procent af Danmarks samlede areal består at vild natur. Så længe det varer. For selvom vi  har så forsvindende lidt tilbage, gør man stadig indhug i den. Det ser vi ske lige nu ude på  Amager Fælled, og det vil ske lige om lidt på Stejlepladsen. Men kampen om Amager Fælled  handler ikke kun om bevarelsen af den vilde natur i Danmark. Den udstiller også den alvorlige  demokratikrise, vi befinder os i, hvor vores borgmestre ikke har mulighed for at handle,  selvom de er valgt ind af borgerne til at gøre netop det, og hvor magten hviler i hænderne på en byggemafia, der ser igennem fingre med direktiver, love og ministerielle vurderinger.  Kampen om Amager Fælled udstiller hvor meget vores demokrati er i stykker.  

Af Kristina Stoltz, januar 2022