Klimafolkemøde i Middelfart – Forfattere ser grønt

Klima-Klima- og biodiversitetskrisen kræver en radikal transformation af landbruget

PROBLEMET

Danmark:

1) Danmark er det land i Europa, der har mindst vild natur og biodiversitet. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening “er vi suveræn bundskraber i EU”, når det kommer til beskyttet natur.1

2) I Danmark lægger landbruget beslag på 61 procent af landets areal, og dermed er Danmark det land i Europa, hvor landbrug udgør den største andel. Globalt overgås Danmark på dette område kun af Bangladesh.2

3) I Danmark kommer 31 procent af landets udledning af drivhusgasser fra landbruget. Heraf står produktionen af animalske fødevarer for udledningen af hele 89 procent.3

4) Ifølge FNs Food and Agriculture Organization er Danmark det land i verden, som producerer flest kilo kød pr. indbygger (330 kg pr. person).4

5) I Danmark bruges 80 procent af landbrugsarealet til at dyrke foder til landbrugsdyr, mens kun 11 procent bruges til at dyrke mad direkte til mennesker. Men de 80 procent til landbrugsdyrene er ikke nok. Derfor importerer Danmark årligt 1,7 millioner ton sojaskrå, heraf langt størstedelen fra Sydamerika, hvor dyrkningen af soja er medskyldig i omfattende rydninger af regnskov og andre naturområder og udledningen af store mængder drivhusgasser.5

6) En del af den kvælstofgødning, som landbruget anvender, udvaskes til vandmiljøet og skaber iltsvind i de danske fjorde og have til skade for arter og økosystemer.6

Globalt:

1) Landbruget optager 37 procent af landjordens isfri areal. Det svarer omtrent til et område på størrelse med Sydamerika og Afrika tilsammen.7

2) Landbruget er årsag til 80 procent af skovrydningen i verden.8

3) Landbrugets ødelæggelse / forringelse af vild natur til fordel for land til afgrøder og græsning er den vigtigste årsag til biodiversitetskrisen. Det er ansvarligt for 80 procent af massetilbagegangen for Jordens arter.9

4) Vores fødevaresystem er ansvarligt for 34 procent af den samlede udledning af drivhusgasser i verden.10

5) Landbruget lægger beslag på 70 procent af det ferskvand, vi bruger.11

6) Landbrugets spredning af husdyrgødning, kunstgødning, pesticider og brug af hormoner og antibiotika er blandt de vigtigste årsager til forureningen af jord og grundvand, vandløb, søer og havet.12

7) En tredjedel – eller endnu mere – af de fødevarer, der produceres verden over, når aldrig de maver, de er bestemt for. Og de spildte fødevarer er årligt ansvarlige for ca. 10 procent af verdens udledninger af drivhusgasser.13

8) I fødevaresystemet er det animalske fødevarer, der er langt den mest pladskrævende, klimabelastende og biodiversitetsødelæggende del. De står for 57 procent af landbrugets udledning af drivhusgasser, mens plantebaserede fødevarer nøjes med 29 procent.14

Kvæg er den største synder. Produktionen af 100 gram protein fra oksekød medfører en udledning af det, der gennemsnitligt svarer til ca. 50 kilo CO2. I sammenligning medfører produktionen af 100 gram planteprotein en udledning af det, der gennemsnitligt svarer til gennemsnitligt ca. 1 kilo CO2.15

Samlet set optager fremstillingen af animalske fødevarer 83 procent af Jordens landbrugsland, hvilket arealmæssigt svarer til hele Nord- og Sydamerika. Men de leverer kun 18 procent af vores kalorier og 37 procent af vores proteiner.16

National Geographic har beskrevet det kolossale spild, som produktionen af animalske fødevarer medfører: ”For hver 100 kalorier fra korn, som vi fodrer dyr med, får vi kun ca. 40 kalorier i mælk, 22 kalorier i æg, 12 kalorier i kyllingekød, 10 kalorier i grisekød eller 3 kalorier i oksekød.”17

Landbrugsdyr kræver altså langt mere føde, end de producerer. Sammenlignet med en plantebaseret kost repræsenterer de en meget ineffektiv udnyttelse af jorden.

Og fremtiden?

Hvis væksten i verdens befolkning og middelklassen, der bl.a. er kendetegnet af et stort forbrug af animalske fødevarer, fortsætter en rum tid endnu, risikerer fødevaresystemet i 2050 at skulle producere 70 procent mere føde, frembringe 68 procent flere animalske fødevarer, udlede op til 87 procent mere drivhusgas og lægge beslag på 50 procent mere landjord end i dag.

Med andre ord: Det globale fødevaresystem er allerede ikke-bæredygtigt. Og en opskalering af det i dets nuværende form for at imødekomme de flere og flere mennesker, der spiser mere og mere kød på en varmere og varmere planet, vil være radikalt ikke-bæredygtigt.18

Ifølge FNs Global Sustainable Development Report (2019) vil det være ”fuldstændigt uforeneligt” med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til helst 1,5 grad over førindustrielle niveauer, mange af FNs 17 Verdensmål og dermed også med at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen.

Så stor betydning har altså alene fødevaresystemet for den samlede bæredygtighed på kloden.19

9) De forhold, som milliarder af dyr lever under på moderne industrilandbrug, står i skærende kontrast til deres naturlige adfærdsmønstre. Moderne videnskab har hinsides enhver rimelig tvivl vist, at de er bevidste, følende, sociale og intelligente væsner med evne til at problemløse, opleve glæde, sorg, smerte, omsorg, stress og med en stærk tilknytningsadfærd m.m., og derfor er deres leveforhold hyppigt udtryk for omfattende mishandling med store lidelser til følge.20

Den verdensberømte professor Yuval Harari har kaldt dyremishandlingen på industrilandbrug for ”måske den værste forbrydelse i historien.”21 Den verdenskendte dyrerettighedspioner og professor i bioetik Peter Singer skønnede i sin bestseller Animal Liberation (1975), at industrilandbrug har forårsaget mere lidelse end samtlige krige i historien tilsammen. Faktum er i alle tilfælde, at de har krævet flere liv end nogen som helst anden aktivitet i menneskehedens historie.

Konklusion: Ifølge talrige forskere verden over er vi nødt til at lave en radikal transformation af verdens fødevaresystem, og den skal i gang nu.

LØSNINGERNE

Her skal fremhæves følgende løsninger: A) Vi skal udbrede regenerativt landbrug kendetegnet af bl.a. en reduceret brug af jordbearbejdning, pesticider og mineralsk gødning. B) I ilande skal forbruget af kød reduceres med gennemsnitligt 70-90 procent pr. person til fordel for en langt mere plantebaseret kost. C) Vi skal nedlægge den industrielle dyreproduktion. D) Vi skal halvere vores madspild.22

Det vil samlet have en række store fordele, bl.a.:

1) Det vil afgørende reducere udledningen af drivhusgasser.

2) Det vil frigive store mængder plads verden over. Det er essentielt, for plads vil der i høj grad blive brug for fremover: Dels til langt mere vild natur, der vil bidrage afgørende til at løse biodiversitetskrisen ved at give plads til de truede arter og klimakrisen ved øget lagring af CO2 i f.eks. skove og vådområder. Dels til at brødføde de ca. 2-3 milliarder flere mennesker, der vil komme i løbet af dette århundrede.

3) Det vil for de fleste medføre en sundere kost. En overvejende plantebaseret kost er nemlig også sund kost.

4) Det vil hvert år spare mange milliarder landbrugsdyr for lidelser. Den industrielle dyreproduktion behandler dyr som produktionsenheder og samlebåndsvarer frem for som de bevidste, følende individer, de ifølge moderne videnskab er. I stedet bør vi vende tilbage til mindre gårde med så små besætninger, at der er god plads til, at dyrene kan udleve deres artsspecifikke adfærd.

5) Det vil stoppe landbrugets overforbrug af ferskvand og andre ressourcer og markant nedbringe forureningen af grundvand, vandløb, floder, søer og hav.

6) Endelig skal mere effektive og bæredygtige produktionsmetoder, f.eks. recirkulering af kvælstof og fosfor og minimering af vandforbrug, anvendes overalt, hvor det kan lade sig gøre, sådan at der produceres mere føde på samme eller mindre jordarealer.

Udgivet af Forfattere ser grønt! & Kunstnere ser grønt! i forbindelse med Klimafolkemødet i Middelfart, september 2022.

KILDER

1 Beskyttet natur: Danmark er Europæisk Bundskaber – Danmarks Naturfredningsforening

2 NYT: Danmarks landbrugsareal er stort internationalt set – Danmarks Statistik (dst.dk); “Som landmand har vi jorden til låns” – flere planter og færre køer giver mad til flere mennesker og plads til natur – Greenpeace Danmark; Bangladesh – geografi | lex.dk – Den Store Danske

3 fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)

4 fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)

5 dn-s-klimaplan-for-landbruget.pdf; fra-foder-til-foede.pdf (rgo.dk)

6 NOVANA 2020 giver status på naturens tilstand (au.dk); Kvælstof – Danmarks Naturfredningsforening

7 Media Release: Nature’s Dangerous Decline ‘Unprecedented’, Species Extinction Rates ‘Accelerating’ IPBES Secretariat

8 24797GDSDR_report_2019.pdf (un.org)

9 Katherine Richardson, Hvordan skaber vi bæredygtig udvikling for alle?, 2020, 58.

10 Food systems are responsible for a third of global anthropogenic GHG emissions | Nature Food